 | |
| Kirurgisk behandling af godartet forstørrelse af prostata (blærehalskirtlen) |
|
|
Af Kári
Mikines, overlæge, dr. med., speciallæge i
urologi
|
Hvornår benytter man kirurgisk behandling af godartet
forstørrelse af prostata?
Der findes i dag mange behandlingsformer mod
godartet forstørrelse af
prostata. Generelt kan man sige, at der kun er behov for behandling,
hvis éns vandladningssymptomer er så generende, at man selv finder behov for
behandling. Dette gælder dog ikke, hvis man har komplikationer til sygdommen,
idet man altid bør behandle komplikationer uanset graden af
vandladningssymptomer.
Typisk vurderer lægen eller urologen symptomerne og generne hos
den enkelte patient, og da de forskellige behandlinger alle har fordele og
ulemper, vil valget af behandlingsformen for den enkelte træffes i fællesskab
mellem én selv og lægen.
Langt de fleste, der får lavet et kirurgisk indgreb mod godartet
forstørrelse af prostata, vil have oplevet en eller flere af nedenstående
symptomer og gener:
-
Manglende evne til at komme af med vandet
(urin-retention). Man oplever det som et stop i vandladningen, og
selvom man har trang til at tisse, kan man ikke komme i gang.
-
Gentagende blærebetændelser eller urinvejsinfektioner.
Når der står urin tilbage i blæren efter endt vandladning, er det et
godt vækstmedium for bakterier. Urinen er steril, når den kommer ned i blæren
fra nyrerne, men hvis der kommer bakterier op gennem urinrøret, kan en eventuel
”rest-urin” i blæren blive inficeret.
-
Blæresten: Blæresten kan forårsage
blærebetændelser samt
gener i forbindelse med vandladningen (hyppig vandladning, kraftig
vandladningstrang, synligt blod i urinen).
-
Tilbagevendende synligt blod i urinen
-
Nyrefunktionsnedsættelse: Hvis blæren skal
udøve et meget højt tryk for at presse urinen ud gennem urinrøret, fordi
prostata klemmer på urinrøret, kan trykket forplante sig tilbage til nyrerne.
Nyrerne fungerer som en slags si, hvor urinen bliver filtreret gennem et
kompliceret system, men hvor funktionen er afhængig af en trykforskel mellem
blodbanen (blodtrykket) og ”nyretrykket”. Hvis trykforskellen bliver for lille,
kan blodet ikke blive renset, og nyrefunktionen vil blive påvirket. Det er
derfor afgørende, at der er frit afløb fra nyrerne til blæren og videre fra
blæren gennem urinrøret.
Har man oplevet en eller flere af disse symptomer, er man typisk
kandidat til en kirurgisk behandling.
|
Hvilke operationer findes der til behandling af godartet
forstørrelse af prostata?
Der findes forskellige operationstyper til behandling af
forstørret prostata og langt de fleste er kikkertoperationer med variationer.
Der findes også en åben operation hvor man behandler meget store
blærehalskirtler. Endelig findes der behandlinger hvor man varmer prostata op
med et kateter for at få den til at skrumpe.
Patienten ligger på samme måde i nedenfor beskrevne operationer
nr. 1 til 5 , og der er varierende tider for hvor længe man skal have kateteret
i efter operationen.
De almindeligste operationer er beskrevet i detaljer
nedenfor.
1: TUR-P operation
Tidligere var den mest almindelige operation denne såkaldte
kikkertoperation gennem urinrøret, hvor en del af prostatavævet bliver skrællet
væk (TransUrethral Resektion af Prostata (TUR-P)). TUR-P operation kræver
oftest indlæggelse i nogle dage, hvor man har et kateter i blæren, mens
blødningen hører op.
Hvad sker der før operationen?
TUR-P operationen foregår enten i rygmarvsbedøvelse eller i
fuld bedøvelse. Ved rygmarvsbedøvelse kan man selv følge med på skærmen og se,
hvordan kirurgen arbejder. Der er risiko for betydelig blødning under
operationen, så man skal holde pause med blodfortyndende behandling før
operationen. Man bliver lejret på ryggen og får benene op i nogle benstøtter,
så kirurgen kan komme til penis og endetarm.
Hvad sker der under selve indgrebet?
Ved operationen føres en stiv kikkert op gennem urinrøret,
og kirurgen kan med et håndtag betjene en lille slynge (nærmest som en
ostehøvl), hvor man kan skrælle eller høvle spåner af prostata. Proceduren
kræver skyllevand, og derfor anlægger man meget ofte en gummislange gennem
maveskindet for at dræne skyllevæsken.
Når man skræller prostata, sker det ved hjælp af en
elektrisk strøm. Derfor kommer der også en neutralplade på låret til at lede
strømmen væk fra kroppen. Skyllevandet, man bruger, skal ikke kunne lede
strømmen, så man kan ikke anvende saltvand. Derfor bruger man typisk en
skyllevæske, som er tilsat et sukkermolekyle, for at blodcellerne ikke skal
eksplodere.
Ved operationen fjerner man cirka 30-60 procent af prostata,
- eller så meget, at kirurgen føler sig sikker på, at der er frit afløb.
Hvor længe varer operationen, og hvad sker der
bagefter?
Operationen (det vil sige, det stykke tid, hvor kirurgen
arbejder) varer cirka 30-60 minutter, men man er på operationsstuen i en
længere periode, da der er forberedelse, inden kirurgen begynder.
Efter operationen bliver der anlagt et kateter med
gennemgående skyl, så der ikke ophober sig blodklumper i blæren. Skyllet bliver
ved til skyllevandet er klart, og det kan godt tage et par dage. Herefter
bliver skyllet fjernet.
Det er vigtigt at drikke rigeligt, og når blødningen er
ophørt, så urinens farve svarer til en rosé-vin, bliver kateteret fjernet, og
man kan komme hjem. Hvis ikke vandladningen kommer i gang efter
kateterfjernelse, kan man blive nødt til at få et kateter med hjem i en uge, og
få fjernet det ambulant på hospitalet efterfølgende.
Hvad sker der, efter man er kommet hjem?
Når man kommer hjem, skal man være opmærksom på, at
vandladningsgenerne vil vare ved i cirka 14 dage efter behandlingen. Der kan
komme blødning, infektion og hyppig/kraftig vandladningstrang. Det endelige
resultat af operationen kan først vurderes efter cirka 3-6 måneder
Hvilke fordele og ulemper er der ved TUR-P?
Fordelen ved TUR-P, er, at det er
guldstandarden for prostataoperationer, som alle de andre behandlinger skal
sammenlignes med.
En anden fordel er, at man får væv til at kunne undersøge
under mikroskop, så hvis man mod forventning finder
prostatakræft i
spånerne, kan man tilbyde patienten yderligere behandling.
Det er dog yderst sjældent, at man finder kræft, da
patienterne forud for operationen er blevet udredt for prostatakræft.
Ulempen ved TUR-P er, at der er en lille
risiko (under en procent) for fortynding af blodet (TUR-syndrom), som kan
medføre indlæggelse på intensiv afdelingen. Dette kan ske som resultat af at,
man ikke kan anvende saltvand (natrium-klorid), og hvis skyllevandet bliver
absorberet gennem åbentstående vener, kan der komme fortynding af blodet
(saltmangel i blodet).
Andre komplikationer er beskrevet nederst i artiklen og
gælder for alle operationer for godartet prostataforstørrelse.
2: Laser-vaporisation
Laser-vaporisation er en mere skånsom metode end TUR-P og
bliver derfor anvendt i stigende grad. Laser-operationen går ud på, at man ved
hjælp af laserenergi fjerner en del af prostatavævet der fordamper.
Behandlingen bliver udført igennem urinrøret via en kikkert.
Hvad sker der før operationen?
Laser-vaporisation foregår enten i rygmarvsbedøvelse eller i
fuld bedøvelse og man lejres på samme måde som ved TUR-P.
Hvad sker der under selve indgrebet?
Kirurgen fører en stiv kikkert ind igennem urinrøret, og
gennem den bliver der ført en lasersonde ind, hvor man kan dirigere
laserspotten således, at prostatavævet opvarmes til over 1000 grader og
fordamper.
Teknikken hedder PVP (Photoselective Vaporization of
Prostate). Laserlyset er grønt, hvilket er komplementærfarven til rød – og
derfor bliver energien ophobet i blodets hæmoglobin, som er rødt. Da prostata
har en høj gennemblødning, kan man derfor få prostatacellerne til at fordampe.
Det betyder samtidig, at man kan bruge saltvand som skyllevand, så man ikke
risikerer TUR-syndrom.
Hvor længe varer operationen?
Operationen tager i gennemsnit 45 minutter, men er afhængig
af størrelsen af prostata. Der er generelt længere operationstid end ved
TUR-P.
Hvilke fordele er der ved laser-vaporisation?
Denne behandling indebærer meget beskeden blødning, og
kateteret kan fjernes få timer efter operationen, og man kan i princippet gå
hjem samme dag.
3: Elektrovaporisation
Elektrovasporisation er en operation, hvor man anvender en
særlig bipolær elektrode, som bliver ført gennem urinrøret, og vævet bliver
varmet op, så det fordamper.
Der bliver fjernet mere væv end ved laser-vaporisationen, og
der kan være en lidt større risiko for blødning. Ellers er teknikken den samme
som ved laser-vaporisation, og der bliver fjernet så meget væv, at
forsnævringen i prostata forsvinder.
4: Bipolær resection (Turis)
Ved denne operation anvender man en slynge som ved den
almindelige TUR-P, dog løber strømmen ikke igennem patienten, men til en anden
elektrode på slyngen. Dette har den fordel, at man kan bruge saltvand til
resektionen , man undgår derved TUR-syndrom. Denne operation er fuldstændig
magen til TUR-P.
5: TUIP
TUIP er en forkortelse af TransUrethral Insicion af Prostata.
Man anvender denne type operation, hvis prostata kun er lidt forstørret. I
disse tilfælde kan det nogle gange være tilstrækkeligt, uden at fjerne noget
væv, at lægge et snit ned gennem prostata og derved skabe bedre plads i
urinrøret.
6: TVP
TVP er en forkortelse af TransVesical Prostatectomi. Hvis
prostata er meget stor, kan det være nødvendigt at operere gennem maveskindet,
hvor man åbner blæren og oppefra og fjerner de forstørrede kirtler i prostata.
Denne operation har stor risiko for blødning, (mere end
halvdelen af patienterne skal have blodtransfusion), men kan være nødvendig
hvis prostata er mere end 100 ml. Operation kræver et længere
indlæggelsesforløb, men er den mest effektive, når det drejer sig om meget
store blærehalskirtler.
|
Hvilke fordele er der ved at vælge en kirurgisk behandling af
godartet forstørrelse af prostata?
Kirurgisk indgreb mod godartet forstørrelse af prostata er den
mest effektive behandling, der findes i dag. 80 procent af patienterne mærker
et gavnligt resultat, og forbedring af symptomerne er mere udtalt efter
operation end med medicinsk behandling.
Holdbarheden af de kirurgiske indgreb er god. Da man ikke
fjerner hele prostata, kan nogle dog med tiden få behov for en ny operation.
Efter 10 år vil cirka 20 ud af 100 have fået en ny operation, mens 80 stadig
har et godt resultat.
|
Hvilke komplikationer kan der opstå i forbindelse med kirurgisk
behandling af godartet forstørrelse af prostata?
Selvom den kirurgiske behandling er effektiv, er det dog også
den behandlingsform, hvor der er størst risiko for, at der tilstøder
komplikationer. De mest almindelige er:
-
Bagudrettet sædafgang: At sædafgangen er
bagudrettet betyder, at den ikke skydes ud gennem urinrøret, men op i
urinblæren. Sæden kommer ud ved efterfølgende vandladning. Dette vil cirka 75
procent udvikle efter operationen. Det skyldes at der er to lukkemuskler: en
ved blærehalsen og en nedenfor prostata. Den nederste lukkemuskel er under
viljens herredømme – man kan ved at knibe strålen over se at den virker. Den
øvre (blærehalsen) er ikke under viljens herredømme, og bliver beskadiget i
forbindelse med operationen, hvor man jo netop vil skrælle blærehalsen væk.
-
Inkontinens: Cirka én procent vil få varige
problemer med at holde på vandet efter operationen, fordi urinrørets
lukkemuskel bliver beskadiget under indgrebet. Det drejer sig om den nedre
lukkemuskel. Hvis man umiddelbart efter operationen ikke kan holde på vandet,
kan man forsøge om man kan ”knibe strålen over”. Hvis man kan det, er
lukkemusklen intakt - og man kan forsøge bækkenbundstræning for at opøve evnen
til at holde på vandet
-
Forsnævring i urinrøret: Cirka 10 procent
udvikler efter operationen en forsnævring i urinrøret på grund af
arvævsdannelse. Dette vil oftest nødvendiggøre en mindre operation – hvor man
går ind i urinrøret med en lille kniv og åbner forsnævringen. Ofte skal man
efter denne operation selv føre et kateter op for at udvide forsnævringen en
gang om ugen.
-
Potensproblemer: Enhver operation på en ældre
mand kan medføre potensproblemer - også prostata-operationer, men typisk hos
mindre end 10 procent.
|
Findes der andre mere skånsomme, kirurgiske behandlinger mod
godartet forstørrelse af prostata?
Der bliver løbende udviklet en række nye metoder til behandling
af godartet forstørret af prostata. De nye teknikker bliver ikke anvendt alle
steder i Danmark, men en del steder har man taget en eller flere nye teknikker
i brug.
Termoterapi
Ved hjælp af mikrobølger, laserlys eller radiobølger bliver
prostatavævet opvarmet til mere end 45 grader celsius. Herved dør en del af
cellerne i prostata.
Kirurgen udfører behandlingen gennem urinrøret enten via
specielle kateter eller via en kikkert. Der bliver ikke fjernet væv under
operationen, men prostata vil blive mindre i løbet af de første måneder efter
behandlingen.
Det er karakteristisk for termoterapimetoderne, at man ofte
skal bære kateter i én til to uger efter operationen, det vil sige i længere
tid end efter den traditionelle operation (som oftest er én-tre dage) og at
nogle patienter oplever en del irritationssymptomer i de første uger. Desuden
vil de fleste først opleve effekten af behandlingen efter 6 til 12 uger, mens
effekten af den traditionelle operation allerede vil være at mærke inden for de
første fire uger efter operationen.
Stents
Man skaber passage ved at oplægge et kort rør der, hvor
kirtlen afklemmer urinrøret. Stenten bliver liggende og skal udskiftes med
mellemrum. Behandlingen tilrådes primært patienter, som ikke kan tåle en
almindelig operation.
Kateterbehandling
Hos nogle med urinretention kan det blive nødvendigt at
behandle med permanent kateter, hvis man ikke kan tåle en operation.
Man kan få et permanent kateter enten gennem urinrøret eller
gennem maveskindet. Med permanent kateter har man stor risiko for at få
blærebetændelse. Et alternativ er, at man selv lærer at tømme blæren med et
kateter. Man slipper herved for at have et kateter liggende hele tiden, da man
kan fjerne kateteret , når blæren er tømt, og det nedsætter risikoen for
blærebetændelse.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Der udvikles fortsat endnu mere skånsommere metoder til at
behandle godartet prostataforstørrelse. Der er nogle som kan behandle meget
store prostataer med kikkertoperationer gennem blæren – men disse behandlinger
er endnu på forsøgsstadiet.
|
Læs mere om GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.09.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
