 | |
| Undersøgelser hos den praktiserende læge i forbindelse med godartet forstørrelse af blærehalskirtlen |
|
|
Af Kári Mikines, overlæge,
dr. med., speciallæge i urologi
|
Hvad sker der ved det første besøg hos den praktiserende
læge?
Når en mand henvender sig til lægen med
vandladningsproblemer, vil lægen typisk udspørge om
symptomer og derefter sende ham hjem med to skemaer, som han skal
udfylde:
Skema 1: Dansk Prostata Symptom Score (DAN PSS)
Symptom-scoringsskemaet, som kan downloade hos Det
Danske råd for Prostatasygdomme, tager udgangspunkt i symptomer, som er
forbundet med vandladningsproblemer og hvilke gener, det medfører. Skal man for
eksempel op tre gange om natten, men hurtigt falder i søvn, er det måske kun
lidt generende, men kan man ikke falde i søvn, og skal på arbejde dagen efter,
kan det være meget generende.
I spørgeskemaet vil man i de første fire spørgsmål blive
spurgt om de symptomer, der er knyttet til afklemningen af urinrøret – de
”obstruktive” symptomer:
-
vente på vandladningen
-
slap stråle
-
dårlig blæretømning
-
behov for at presse.
De næste spørgsmål handler om de blærerelaterede ”irritative”
symptomer:
-
Hvor mange gange man skal lade vandet?
-
Har man har bydende vandladningstrang?
-
Svier det?
De sidste spørgsmål handler om problemer med at holde på
vandet:
-
efterdryp
-
ufrivillig vandladning
Der er også nogle seksualspørgsmål, men de har ikke noget med
vandladningen at gøre. Det er hyppigst, at det er de irritative og ufrivillig
vandladningssymptomer, som giver den største gene.
Når man udfylder skemaet, skal man bruge tilstanden fra de
sidste to uger. Hvis man har haft en urinvejsinfektion (som kan give mange
irritative symptomer) indenfor de sidste 14 dage, skal man ikke rapportere
efter de sidste to uger, men enten vente eller bruge ugerne før infektionen.
Når man har udfyldt skemaet ganger man scoren fra symptomet
med genen og lægger alle scorene sammen. Hvis man scorer mindre en 18 er der
sjældent behov for operation. Hvis man scorer 18-30 er der muligvis grund til
behandling og hvis man scorer over 30 er der tvingende behov, men det er ikke
kun symptomscoren, der afgør, om der er behov for behandling. Skemaet kan også
anvendes til at følge en behandlingseffekt.
Skema 2: Væske- vandladningskema
Det andet skema, som kan downloades hos Det Danske råd for
Prostatasygdomme, er et
væske-vandladningsskema (VVS), som er et vældig godt
instrument til at vurdere, om der er problemer med blærens funktion.
Det er vigtigt at instruktioner på skemaet bliver fulgt nøje.
Man skal registrere alt sit væskeindtag, og man skal måle urinmængden i et
målebæger.
|
Hvilke undersøgelser vil blive foretaget hos den praktiserende
læge?
Når man kommer til lægen med skemaerne, vil lægen typisk
foretage følgende undersøgelser:
Undersøgelse af blærehalskirtlen (prostata)
 |
 |
| Lægen undersøger via endetarmen for at kunne føle på
prostata. |
|
|
Lægen undersøger blærehalskirtlen ved at føre en finger ind i
endetarmen og føle på prostata. Når lægen trykker på prostata, får man
vandladningstrang, hvilket er helt normalt. Lægen kan føle om
prostata er
forstørret, om den er øm, om der er hårde områder (som tegn på
forkalkninger eller kræft), og lægen undersøger også resten af endetarmen for,
om der er noget unormalt.
Urinprøve
Derudover undersøger lægen ved hjælp af en stick en friskladt
urinprøve med henblik på at undersøge for:
-
protein (som kan være tegn på nyresygdom)
-
blod (som ikke kan ses med det blotte øje – som tegn på sten
eller andre problemer i urinvejene)
-
sukker (som tegn på sukkersyge)
-
hvide blodlegemer og nitrit (som kan tyde på
infektion)
-
pH (for at undersøge urinens surhedsgrad).
Resultatet kommer med det samme. Hvis der er tegn på
infektion, vil nogle læger lave en mikroskopi af urinen, hvor man kan se,
hvilke bakterier der er i urinen. Det mest almindelige er at lægen laver en
”dyrkning” for bakterier og en ”resistensbestemmelse” over for de mest
almindelige antibiotika. Der kan være usikkerhed på resultatet af stiksen, som
måske skal gentages en anden dag.
Blodprøve (måling af kreatinin og PSA)
Lægen vil også tage en blodprøve, hvor man måler kreatinin
(som mål for nyrefunktion), og PSA
PSA betyder Prostata Specifikt Antigen og er et enzym, som kun
produceres i prostataceller. PSA skal virke i sædvæsken. Når sæden lige er
kommet ud er det først en klæbrig, hvidlig væske (for at den kan hænge fast på
livmoderhalsen, men når den ligger forandres den så den bliver glasklar og
mindre tyktflydende – så spermatozoerne kan svømme mere uhindret. Det er PSA
som laver denne omdannelse.
Alle prostataceller producerer PSA, men der er forskel på,
hvor meget der kommer over i blodet. det afhænger af cellernes ”tilstand”. Hvis
der for eksempel har været en
blærebetændelse, vil
PSA stige i blodet, fordi prostatacellerne bliver mere ”utætte”. Hvis der er
mange prostataceller (som ved forstørret prostata) vil PSA også stige i blodet.
Prostatakræftceller producerer mere PSA og er mere utætte end normale
prostataceller. Når der er
prostatakræft vil PSA
derfor være forhøjet. Der er indført aldersspecifikke grænser for PSA for
henvisning til speciallæge i urologi. Det er ganske små mængder af PSA som
kommer over i blodet – ng/ml betyder 1 milliardte del af et gram i 1 ml (se
tabel 1 nedenfor).
|
 |
| De aldersspecifikke grænser for PSA ifb. med henvisning til
urolog. |
|
|
Det er vigtigt at understrege, at PSA ikke er en specifik
kræftmarkør, og at der skal gå mindst en måned efter en urinvejsinfektion, før
man kan vurdere PSA-niveauet
|
Læs mere om GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.08.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
