 |  |
Undersøgelser hos urologen i forbindelse med godartet forstørrelse af blærehalskirtlen |
 |
 |
Af Kári Mikines, overlæge,
dr. med., speciallæge i urologi
|
Hvilke undersøgelser foretager urologen i forbindelse med
godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Når man bliver henvist fra sin læge til urologen med mistanke om
godartet forstørrelse af
blærehalskirtlen, vil man gennemgå de samme
undersøgelser som hos
lægen - for eksempel ved at skulle udfylde skemaer, og ved at der bliver spurgt
ind til de samme ting som hos lægen. Typisk vil der på forhånd blive fremsendt
et spørgeskema om, hvilke sygdomme, man har haft, hvilken medicin, man tager,
hvor meget man ryger og om alkoholvaner.
Hvis man allerede har udfyldt væske-vandlandningsskemaet og
symptomscore skema, kan man tage det med, hvis det ikke er mere end tre måneder
siden, man har udfyldt det. Når man møder op hos urologen, skal man møde med
fyldt blære, da en standard undersøgelse er måling af urinstrålens kraft og en
urinprøve. Egen læge vil have fremsendt en henvisning, hvor der ofte vil stå,
hvilke blodprøver, der er taget – for eksempel PSA.
De supplerende undersøgelser hos urologen er:
Undersøgelse af den fysiske tilstand
Urologen undersøger blodtryk, puls, lytter på hjerte og lunge
og undersøger maven og de ydre kønsorganer. Urologen vil også føle på prostata
gennem endetarmen for at finde ud af om prostata er forstørret, eller om der er
hårde områder i prostata. Undersøgelsen foregår oftest i venstre
sideleje.
Måling af urinstrålens kraft (Mictiografi)
 |
 |
| Normalt flow med fin urin-stråle kraft |
 |
|
Denne undersøgelse bliver også kaldet Mictiografi eller
flow-undersøgelse. Undersøgelsen foregår ved, at man lader vandet i en trakt,
hvor der er en roterende plade i bunden. I tragten kan man måle, hvor mange
milliliter per sekund, der kommer ud. Målingen bliver optegnet i en kurve, hvor
urologen kan aflæse oplysninger om vandlandningsfunktionen.
 |
 |
| Flow der indikerer forstørrelse af prostata |
 |
|
For at flowkurven kan bruges til noget, er det vigtigt, at man
har trang til at tisse og skal tisse meget. Der skal helst være mere en 150
mililiter i blæren. Normal-området er et maksimalt flow på mere end 15 ml/sek.
Kurven skal gerne have en pæn klokke-form, hvis den er meget langstrakt, kan
det tyde på forstørret prostata, og hvis den har et kasseformet udseende, kan
det tyde på en forsnævring i urinrøret, som ikke har noget med prostata at
gøre.
Måling af rest-urin
Målingen af rest-urin bliver også kaldt for
residual-urinmåling. Der bliver anvendt et specielt ultralydsapparat, som selv
måler hvor meget rest-urin, der er i blæren. Normalområdet er mindre end 50-100
mililiter. Hvis der står mere end 100 mililiter rest-urin, vil man blive bedt
om at gå ud og tisse endnu engang (to-takts-vandladning eller ”dobbelvoiding”),
da rest-urin kan være grobund for bakterier eller udvikling af
blæresten.
Ultralydscanning af prostata
Hvis urologen skønner det nødvendigt, vil der også blive lavet
en ultralydsscanning af prostata. Det foregår ved, at der bliver ført en
ultralydssonde op i endetarmen. Sonden er på tykkelse med en tommelfinger, og
urologen kan måle prostatas størrelse gennem sonden, og desuden se om der er
forkalkninger som forklaring på hårde områder, eller se om der er områder i
prostata, som kan tyde på
prostatakræft.
Hvis
PSA-blodprøven er
forhøjet, vil der typisk blive udtaget vævsprøver (biopsier) med en ganske tynd
nål, som bliver ført gennem ultralydssonden og ind i prostata. I Danmark er det
standard at tage 10-12 biopsier fra prostata.
Urologen skal bruge prostatas størrelse for at planlægge
behandling. Hvis prostata er meget stor (mere end 100 ml) og patienten har
kraftige vandladningessymptomer, vil urologen typisk vurdere, at en
operation er den
bedste behandling. Hvis prostata er lille (mindre end 30 ml), kan det være, at
man kan nøjes med et snit i blærehalsen. Hvis flowkurven er svær at tolke (maks
flow i området 5-15 ml/sek), kan urologen bede om, at der foretages en
urodynamisk undersøgelse.
Urodynamisk undersøgelse
En urodynamisk undersøgelse er en funktionsundersøgelse af
vandladningen, hvor man måler trykket i blæren under vandladningen. Dette
foregår ved, at der lægges to tynde katetre gennem urinrøret ind i blæren. Der
lægges også et kateter op i endetarmen, så man kan måle trykket i bughulen, og
endelig, hvis urologen skønner, at der er en neurologisk årsag til
vandladningsproblemerne, sættes der elektroder på endetarmens lukkemuskel, som
kan måle sammentrækningsgraden af bækkenbunden.
Patienten ligger på et leje, og blæren fyldes op med saltvand
(cystometri) for at afgøre, hvor stor blærekapaciteten er. Når patienten
fornemmer, at han skal lade vandet, siger han til ("first sensation”). Denne
første fornemmelse optræder typisk, når der er mellem 200-300 mililiter i
blæren.
Blæren bliver stadig fyldt op, og når patienten siger, at nu
kan han ikke holde sig mere, får han lov til at lade vandet i en flowmåler.
Under hele undersøgelsen bliver blæretrykket, bughuletrykket og eventuelt også
lukkemuskelaktiviteten og flowkurven tegnet op. Undersøgelsen foretages to
gange.
Urologen kan ud fra kurverne aflæse, om blæren er i stand til
at trække sig sammen, om der er tilstrækkelig kraft (tryk), eller om der er
forhøjet tryk i blæren og derved tegn på forhøjet modstand i prostata. Urologen
kan desuden aflæse, om blæremusklen er overaktiv – det vil sige, om den trækker
sig sammen, før den skal.
Kikkertundersøgelse af blæren
Hvis urologen skønner det nødvendigt, kan der foretages en
såkaldt
cystoskopi. Patienten
bliver ved denne undersøgelse lejret på ryggen, og penishovedet vaskes med
klorhexidin. Herefter bliver urinrøret fyldt med lokalbedøvende gel.
Der bliver ført en tynd, bøjelig kikkert op til prostata
gennem urinrøret, videre gennem prostata og ind i blæren. Her kan urologen se,
om der er slimhindeforandringer i blæren, om der er sten eller polypper.
Urologen kan også se om der er tegn på at blæremuskulaturen er udviklet, så den
kan udøve et meget højt tryk (trabekulering), og han kan desuden se om prostata
stikker op i blæren.
Man kan også måle prostatas indre længde (sædhøjafstanden).
Undersøgelsen er kun ubehagelig i de 3-5 sekunder, hvor urologen skal gennem
den ydre lukkemuskel, herefter er der kun et ganske let ubehag.
|
Når urologen har alle disse undersøgelser kan patienten rådgives
om eventuel
medicinsk behandling,
kirurgisk behandling
eller såkaldt ”Watchful Waiting”, hvor man venter med at sætte ind, til
symptomerne bliver generende for patienten.
|
Læs mere om GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.09.2010
|
|  |
|