 | |
| Kunstig befrugtning – æggestokke og testikler |
|
|
|
Kvindens frugtbarhed
Kvindens frugtbarhed er afhængig af, at hele tre organsystemer
er i orden. Det ene er hjerne og æggestokke. Det andet er ægleder og livmoder.
Det tredje er livmoder og skede. Alle kvindens tre forplantningssystemer skal
fungere, hvis det skal lykkes for mandens sædceller at nå frem til
befrugtningen i æglederen. Ved overgangen fra skede til livmoder skal
sædcellerne hjælpes på vej med en særlig type slim. Sædcellernes
svømmebevægelser understøttes af fimrehår på æglederens inderside. Fimrehårene
fejer sædcellerne fremad mod ægget, og hvis æglederens biokemiske miljø er i
orden, foregår sædcellernes endelige modning dér.
Kvindens frugtbarhed er helt afhængig af, at de muskelceller,
der danner æglederens form som et rør, også kan fremkalde de bevægelser, der
skal til, for at ægget kan transporteres igennem æglederen til livmoderhulen.
Når kvinder ikke kan få børn, hænger det meget ofte sammen med, at betændelser
i underlivet (typisk
klamydia) har ødelagt muskelcellerne
i æglederen, så den ikke kan fungere som transportvej.
|
Hvordan fungerer æggestokkene?
Kvindens cyklus begynder med et hormonsignal fra hjernen.
Hjernen frigiver et hormon, der stimulerer æggestokkene. Det er hjernen, der
kontrollerer æggestokkene, og det frugtbarhedshormon, hjernen starter cyklus
med, hedder gonadotropin. Gonadotropin produceres i hypofysen bag næseroden.
Den type gonadotropin, der modner æg, kaldes FSH (follikel stimulerende
hormon). Den type gonadotropin, der sørger for ægløsning, kaldes LH
(luteiniserende hormon).
Kvinder har to æggestokke. De kaldes også ovarier eller
kvindelige kønskirtler. Hvert æg (ovum) opbevares i et rum (follikel). En
kvinde har haft sine æg med sig fra starten, og helt fra fødslen har de ligget
i æggestokkene og ventet på hjernens startsignal. Mange af de medfødte æg går
til grunde allerede i de tidlige barneår, og man har regnet ud, at når kvinden
er cirka 50 år, og hun kommer i overgangsalderen, er der omkring 1.000 æg
tilbage.
Omkring den 12. til 16. dag før kvinden regner med, at
menstruationen kommer, sker der noget i hypofysen. Den begynder at producere
mere af ægløsningshormonet, LH. Fordi der kommer meget LH ud i blodet, kan
ægløsningen begynde. Folliklen revner, og i løbet af cirka et døgn forlader det
modne æg æggestokken. Ægløsning kaldes også ovulation. Folliklen forvandles nu
fra at være et opbevaringsrum til at blive en kirtel (corpus luteum), der
producerer et hormon, progesteron. Progesteron (graviditetshormon) er
nødvendigt for, at livmoderens inderside kan forberede sig sådan, at et
befrugtet æg kan sætte sig fast og modtage næring.
Når det modne æg forlader æggestokken, bliver det enten opfanget
af æglederen, eller også forsvinder det ud i bughulen. Hvis æglederen opfanger
ægget, bliver det transporteret videre til livmoderens indre. Hvis ægget
befrugtes, sker det i æglederen, og det er også der, de første celledelinger
finder sted.
Hvis ægget derimod ikke befrugtes, vil æggestokken standse sin
produktion af graviditetshormon omkring 14 dage efter ægløsningen. Livmoderen
registrerer blodets koncentration af graviditetshormon (progesteron), og når
koncentrationen af progesteron falder, kan hinden inde i livmoderen, som det
befrugtede æg skulle have vokset i, ikke længere sidde fast. Det betyder, at
menstruationen begynder. Menstruation er en blanding af almindeligt blod og det
nærende væv fra livmoderens indre. Menstruationen er det ydre tegn på hjernens
opstart af en ny menstruationscyklus.
|
Mandens frugtbarhed
For at kunne befrugte skal en mand producere normale og
selvtransporterende sædceller (spermatozoer) i et antal, der er stort nok. Et
stort antal sædceller er nødvendigt for, at én til sidst kan nå frem til ægget.
Desuden skal han sørge for, at sædcellerne kommer ind i kvinden. Den sædcelle,
der kommer ind i ægcellen, skal endvidere kunne pakkes op, så arvemassen
frigives. Når sædcellerne er parat, skal han altså dels kunne gennemføre et
samleje (coitus), dels skal der inde i ham være et åbent rørsystem, så
sædcellerne kan flyttes fra produktionsstedet i testiklerne og forlade hans
krop, når han får udløsning (ejakulation) ved samlejet. Inde i kvindens krop
søger sunde sædceller selv videre frem mod ægget.
|
Hvordan fungerer testiklerne?
Mandens sædproduktion holdes jævnt i gang med konstante
hormonsignaler fra hjernen. Hjernen frigiver et hormon, der stimulerer
testiklerne. Der er ikke forskel på de hormoner, der stimulerer tekstiklerne,
og dem, der i kvinden regulerer æggestokkene. Både kvinders og mænds
frugtbarhedshormon hedder gonadotropin, og både kvinder og mænd har brug for
såvel FSH (follikel stimulerende hormon) som for LH (luteiniserende
hormon).
En del af forklaringen på, at de to køn er ens på dette punkt,
er, at der ikke er forskel på kønnene i den tidlige fosterudvikling. Det vil
sige, at alle fostre starter med at være begge køn på samme tid. Hvis det
mandlige kromosom, Y, ikke er til stede, er det de kvindelige kropsanlæg, der
udvikler sig. Hvis et Y-kromosom er til stede, bremser dette den kvindelige
udvikling.
En dreng fødes ikke med sædceller, kun med evnen til at
producere dem. På et tidspunkt i teenage-årene bliver testiklerne aktive som
sædcelleproducerende kirtler. I pungen findes et vedhæng til testiklerne,
bi-testiklen (epididymis), der også er en kønskirtel. Bi-testiklen fungerer,
dels som et fjernlager med sædceller der ligger parat, dels producerer den i
forbindelse med samlejet en væske, der både fungerer som nærings- og
transportmiddel for sædcellerne. Udløsningen (semen) er en blanding af to
procent sædceller og 98 procent kirtelvæske.
En almindelig mand producerer typisk 50.000 sædceller hvert
minut fra teenage-årene til han er omkring 70. Hvis lageret skulle blive tømt,
er det fyldt igen 48 timer efter.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.06.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
