 | |
| Ufrivillig barnløshed - årsager og undersøgelser |
|
|
Af Anders Nyboe Andersen, klinikchef, professor dr.med., speciallæge i gynækologi og
obstetrik
|
Årsager til ufrivillig barnløshed
Hvis I som par ikke opnår en ønsket graviditet trods ubeskyttet
samliv gennem et til to år, bør I undersøges med henblik på, hvad dette
skyldes, og hvorledes I eventuelt kan behandles. Nogle par opnår let
graviditet. Unge par i tyverne har en høj graviditetschance på omkring 25% per
måned. Midt i 30’erne er graviditetschancen per måned kun halv så stor, og
efter 40 års alderen er chancen per måned kun få procent. Blandt normalt
frugtbare par vil 90% opnå den ønskede graviditet inden for et år og så godt
som alle inden for to år. Der er således god grund til at lade sig undersøge
nærmere, hvis graviditet ikke er opnået efter et til to år.
|
Tjek fertiliteten hvis...
Nogle par bør dog undersøges tidligere, hvis der er forhold, som
på forhånd peger på, at der kan være et fertilitetsproblem, såsom
at:
Kvinden har:
-
Uregelmæssig menstruationscyklus, hvor der er mere end fem uger
mellem blødningerne. Dette tyder nemlig på, at der ikke er normal
ægløsning.
-
Tidligere haft underlivsbetændelse, for eksempel med chlamydia.
Risikoen er særlig stor, hvis der har været flere af disse.
Underlivsbetændelser kan ødelægge æggelederne.
-
Tidligere fået operationer i underlivet. Sådanne kan give
sammenvoksninger omkring æggelederne.
-
Tidligere haft graviditet uden for livmoderen. Dette er oftest
tegn på dårlige æggeledere.
Manden har:
-
Tidligere haft sygdomme i testiklerne eller pungen, enten som
barn eller voksen.
-
Haft testikler, der ikke var på plads nede i pungen ved
fødslen.
-
Har meget små testikler (som en ært eller en
mandel).
Erkendelsen af, at man måske ikke opnår graviditet, kan være et
tab af en forventning til tilværelsen og er derfor meget belastende. Det er
ofte kvinden, der først åbent erkender problemet. Manden tænker ofte ”lad os se
tiden an, det går nok”. Før man kontakter sin egen læge, kan det være en idé,
at kvinden på apoteket køber nogle ”sticks”, hvor hun ved dagligt at undersøge
sin morgenurin midt i menstruationscyklus (typisk fra ca. 11-12 dag) kan se, om
der er ægløsning. Når ægløsningssignalet er positivt, skal I have samleje samme
dag og de følgende en eller to dage efter, at testen er positiv.
|
Undersøgelser via egen læge
Aftal en tid hos jeres egen læge. Jeres læges rolle er dels at
tale med jer om problemet, dels at give tid til følgende
undersøgelser:
-
En sædprøve hos manden. Prøven afleveres på et
lægelaboratorium, og resultatet sendes til egen læge. Hvis prøven er normal,
gøres der ikke yderligere. Hvis den viser en nedsat sædkvalitet, bør den altid
gentages, da resultaterne kan variere en hel del fra den ene prøve til den
anden. Egen læge vil fortælle, hvad prøven viser. Det vil ofte kun være en
meget grov vurdering, med mindre prøven er rigtig flot, eller den er rigtig
ringe.
-
Passage gennem æggelederne. En undersøgelse af kvindens
æggeledere (hystero-salpingo-grafi, HSG eller hystero-salpingo-grafi med
ultralyd, HSU). Den traditionelle undersøgelse er en røntgenundersøgelse (HSG),
hvor man ved en gynækologisk undersøgelse indsprøjter lidt kontrastvæske i
livmoderen og ved hjælp af nogle røntgenbilleder ser, om dette passerer ud
gennem æggelederne. Undersøgelsen udføres typisk på lokalt sygehus eller på en
privat røntgenklinik. Alternativt kan kvinden henvises til en gynækolog, som
kan undersøge, om der er passage gennem æggelederne ved hjælp af ultralyd.
Gynækologen indsprøjter først noget væske i livmoderen og ser derefter med
ultralyd, om det passerer ud gennem æggelederne.
-
Hormonundersøgelse. Der tages ofte to blodprøver. Den ene
blodprøve er til bestemmelse af hormonet progesteron. Prøven tages en uge før
forventet menstruation. En værdi over 25 viser, at kvinden har haft ægløsning.
En lavere værdi kan tyde på problemer med ægløsningen. Den anden prøve består i
bestemmelse af hormonet FSH. Denne prøve bør udføres hos ”ældre”, det vil sige
kvinder over 35 år, og hvis en prøve taget på 2. – 5. blødningsdag (cyklusdag)
er forhøjet, det vil sige mere end 10, tyder det på, at der ikke er så mange æg
tilbage i æggestokkene, og at dette kan være en årsag til jeres problem med at
opnå graviditet.
-
De obligatoriske prøver (smitteprøver). Dansk lovgivning kræver
endvidere, at såfremt I skal behandles med kunstig befrugtning, skal såvel
manden som kvinden have taget en blodprøve for at udelukke smitte med sygdomme,
der kan overføres seksuelt – det vil sige HIV og leverbetændelse (hepatitis B
og C).
|
Videre henvisning til speciallæge
Når ovenstående undersøgelser er gennemført, tager jeres egen
læge stilling til, om kvinden eller manden eller jer begge skal henvises videre
til en speciallæge, for eksempel en gynækolog. Viderehenvisning til gynækolog
bør ske, hvis kvinden har meget uregelmæssige menstruationsblødninger, eller
hvis der er mistanke om underlivssygdom (muskelknuder, endometriose, cyster).
Gynækologen kan dels ultralydsskanne kvinden, dels foretage ekstra blodprøver
til hormonanalyser, hvis der er blødningsforstyrrelser. Hvis manden har meget
nedsat sædkvalitet, bør han undersøges nærmere med hormonanalyser,
ultralydsskanning af testiklerne og eventuelt en kromosomanalyse.
|
Hyppige årsager til infertilitet
Når parret har gennemgået en udredning hos lægen, vil der oftest
kunne påvises en årsag til infertiliteten. De hyppigste årsager er
følgende:
-
Nedsat sædkvalitet hos manden. Nogle gang er
der en mistanke i forvejen, for eksempel hvis testiklerne ikke var på plads i
pungen ved fødslen (kryptorkisme). Oftest kommer det imidlertid som en
overraskelse.
-
Manglende ægløsning hos kvinden. Kvinden er
ofte klar over dette, da det jo viser sig ved manglende menstruationer eller en
meget uregelmæssig menstruationscyklus. Nogle bløder slet ikke, andre tre til
fire gange om året, men alle der har mere end cirka fem uger mellem
menstruationerne kan have manglende ægløsning. Der er en række årsager til
dette. En af de hyppigste er det såkaldte polycystisk ovarie syndrom
(PCOs).
-
Dårlige æggeledere. Tilstanden findes ved HSG-
eller HSUundersøgelse og giver ofte ikke nogen symptomer.
-
Kombinerede årsager. Det er ofte sådan, at der
både kan være for eksempel let nedsat sædkvalitet hos manden og noget
uregelmæssig ægløsning hos kvinden.
-
Andre årsager. Der kan findes adskillige andre
årsager. Hos kvinden for eksempel endometriose, muskelknuder i livmoderen eller
nedsat ægreserve. Hos manden en kromosomfejl, sædudtømmelse i urinblæren,
mangel på dannelse af sædceller, sædantistoffer, mv.
Husk: Der er som regel en grund til jeres infertilitet. Det er
yderst sjældent jeres ”egen skyld”, og selv om livsstils- og miljøfaktorer
(overvægt, rygning, forurening) kan spille en rolle, er det trods alt sjældent
den direkte årsag.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.05.2008
|
| |
|
Klumper i mit sæd 
