 |  |
Befrugtning og ønsket graviditet |
 |
 |
|
Hvordan planlægges en ønsket graviditet?
Hvis man ønsker at blive gravid, sker det bedst ved at have
samleje omkring ægløsningstidspunktet. Man kan holde øje med ægløsningen og på
den måde finde ud af, hvornår der er størst chance for, at ægget bliver
befrugtet og man bliver gravid.
I en normal
menstruationscyklus har kvinden
ægløsning, også kaldet ovulation, omkring 14 dage efter sidste menstruations
første dag. Mange kvinder kan selv mærke, når de har ægløsning. Det kan føles
som en let smerte i lænden. Ved befrugtningen trænger mandens sædcelle ind i
ægget. Dette sker i kvindens æggeleder, hvorefter det befrugtede æg
transporteres videre til livmoderhulen for at sætte sig fast her.
Selve ægløsningen styres blandt andet af kvindens hormoner fra
hypofysen, som er et lille organ i hjernen. Især det follikelstimulerende
hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH) medfører, at ægget modnes og
afstødes fra æggestokken. Ægget bliver så opfanget af æggelederen, der fører
ægget videre ned til livmoderen. LH-hormonet stiger kraftigt cirka 34 timer før
ægløsningen og er et godt udtryk for, om kvinden har sin ægløsning.
Temperaturen i kroppen stiger lidt omkring tidspunktet for
ægløsningen, og man kan tage sin temperatur om morgenen for at finde ud af,
hvornår ægløsningen finder sted. På apoteket kan man desuden købe LH-stix til
at tisse på, som viser, at man snart vil få ægløsning. Der findes flere
forskellige på markedet, og de varierer prismæssigt fra omkring halvanden 100
kroner til lidt over 200 kroner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
|  |
|