 | |
| Spastisk lammelse (Cerebral Parese) |
|
|
Af Peter Uldall, overlæge,
dr.med., speciallæge i pædiatri
|
Hvad er spastisk lammelse?
Ved spastisk lammelse er musklerne konstant i en forhøjet
spændingstilstand (spastisk) og lammede i den forstand, at de ikke kan bevæges
normalt. De mangler et signal fra hjernen, der kan få musklerne til at slappe
af. Læge diagnosen ”Cerebral parese” omfatter tre forskellige
bevægforstyrrelser, hvoraf 85 procent er spastisk lammelse. De to andre
sjældnere former består dels af dyskinetisk cerebral parese og dels af ataktisk
cerebral parese.
 |
|
Videoportræt
Se videoen om Tor Martin, 41 år, der
er spastiker.
|
|
|
Der findes cirka 10.000 personer med spastisk lammelse i
Danmark. Hvert år bliver der født 150 børn med spastisk lammelse og dertil
kommer, at 20 børn hvert år får spastisk lammelse på grund af en pludselig
hjerneskade (for eksempel ved en trafikulykke,
blodprop i hjernen
eller en hjernesvulst) i barndommen.
De fleste børn med medfødt spastisk lammelse er typisk for
tidligt født (50 procent) eller er børn med svær iltmangel ved fødslen (cirka
10 procent).
|
Hvad er årsagen til spastisk lammelse?
Spastisk lammelse skyldes en permanent skade på en umoden
hjerne. Årsagen til at så mange for tidligt fødte børn får spastisk lammelse er
ikke helt klarlagt. Omkring 10 procent af børn med fødselsvægt under 1200 gram
får sygdommen. Der er øget risiko, hvis de har måttet ligge i respirator eller
har haft betændelser i blodet, men også børn med et helt fredeligt forløb på
neonatal afdelingen kan få spastisk lammelse.
Det er typisk den hvide substans (de lange ledningsbaner med
fedtskeder omkring, som bringer de motoriske signaler fra hjernebarken ned til
musklerne) i hjernen, der bliver skadet. Den er særlig følsom for påvirkninger
i 26-32 fosteruge, hvor de for tidligt fødte børn ligger i kuvøsen. Årsagen til
svær iltmangel hos fuldbårne børn kan skyldes flere forhold: Fostret kan sidde
fast, så det bliver en langvarig
fødsel, livmoderen kan sprække, men
nogle gange kan man ikke fastslå en egentlig årsag.
|
Hvad er symptomerne på spastisk lammelse?
1. Spastisk lammelse
Børn med en let spastisk lammelse kan fremtræde normale ved
fødselen og de første levemåneder. Men så bemærker man, at barnet for eksempel
ikke kan sidde alene i 6-7 måneders alderen. Man se især
spasticiteten/stivheden, når barnet er aktivt og skal til at lære at gå. Ved de
sværere tilfælde kan man se, at barnet er for stift, allerede i den første
måned af barnets liv. Efterhånden som barnet vokser, bliver de spændte muskler
for korte, og de kan ikke styres normalt. Der kan komme fejlstilling af leddene
– for eksempel kan børnene få spidsfod og gå på tæer. Flertallet lærer at gå
selv, men cirka 15-20 procent har behov for en kørestol
2. Dyskinetisk spastisk lammelse
Hos disse børn afviger bevægemønstret ofte de første leveuger.
Barnet har stive pludselige bevægelser og sammentrækninger og er følsom over
for stress og smerte, som udløser disse bevægelser. De fleste af disse børn
lærer ikke at gå selv.
3. Ataktisk spastisk lammelse
Symptomerne viser sig oftest først, når barnet skal række ud
efter ting eller til at lære at gå – altså samordne bevægelserne. Børnene har
ofte nedsat muskelspænding og er slappe fra fødslen. De fleste lærer at gå –
men ofte som ”tumle fumlere”.
4. Andre ikke motoriske symptomer
En stor del af børn med spastisk lammelse får en række andre
handicap. Lidt over halvdelen får forsinket sprog /forståelses udvikling. Når
de starter skolen viser det sig, at de har indlæringsvanskeligheder. De kan
have svært ved at huske, koncentrere sig og danne overblik. Mange vil have
behov for at gå i en specialklasse. Få af disse er alvorligt mentalt
retarderede og lærer aldrig at tale.
Omkring 25 procent får epilepsi. 10 procent har problemer med
hørelse eller syn. Særligt hårdt ramte
kan have sutte- eller synkeproblemer. Endelig har nogle børne- psykiatriske
symptomer, herunder koncentrationssvigt (ADHD) og humørsvingninger.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen ’spastisk lammelse’?
Typisk har sundhedsplejersken eller forældrene selv fået
mistanke om, at der er noget galt med den motoriske udvikling. Barnet bliver
henvist til en børnelæge, som laver en neurologisk undersøgelse, det vil sige
en vurdering af barnets muskelstyrke, færdigheder og reflekser.
Nogle gange må børnelægen se barnet igen efter tre måneder, da
symptomerne typisk bliver tydeligere, jo ældre barnet bliver. Der findes ikke
nogen blodprøve eller røntgenundersøgelse, der kan stille diagnosen.
Barnet vil blive vurderet af en fysioterapeut og eventuelt
ergoterapeut og psykolog med henblik på en udviklingsvurdering.
Magnetisk Resonnans Scanning
(MR) af hjernen med henblik på årsagen til spastisk lammelse er relevant
ligesom øjen- og/eller hørelse også er godt at undersøge.
|
Hvordan behandler man spastisk lammelse?
De motoriske symptomer bliver behandlet med fysioterapi og
ergoterapi og ved sansemotorisk træning i samarbejde med forældrene.
Af medicinsk behandling kan barnet få tabletter eller
indsprøjtninger i musklerne, der nedsætter muskelspændingen. Få børn skal
senere opereres for at forlænge og flytte muskler. Hvis barnet har forsinket
sprogudvikling, skal en talepædagog og eventuelt en psykolog fra kommunens PPR
–kontor inddrages. Ved senere mistanke om adfærdsproblemer vil psykologen og
eventuelt en børnepsykiater blive relevant. Afhængig af sværhedsgraden af
handicappet vil nogle børn blive tilbudt specialbørnehave.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Selvom barnet får et meget anderledes liv end andre, har det
vist sig, at når man spørger spastisk lammede børn i 10 års alderen scorer de
samme livskvalitet som andre børn. Blandt yngre voksne har 33 procent arbejde
på almindelige vilkår, 5 procent er i skånejob, og 5 procent studerer. Der er
en mindre overlevelse end raske børn, men over 90 procent bliver ældre end 20
år.
Du kan læse mere her:
Spastikerforeningen.dk og ved
Statens Institut for
Folkesundhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.10.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
