 | |
Af Lotte Helmark, specialsygeplejerske og Ann-Dorthe Olsen
Zwisler, læge, ph.d.
|
Hvad er hjerterehabilitering?
Personer der rammes af hjertesygdom kommer ofte ud for store
omvæltninger i deres liv. Forskning har vist at hvis man deltager i et
hjerterehabiliteringsprogram har man mindre risiko for forværring af
hjertesygdommen, ligesom at ens livskvalitet kan bedres. Hjerterehabilitering
er en behandling der har til formål at genetablere det normale liv, og sikre
det bedst mulige fysiske, psykiske og sociale liv, for personer der er ramt af
hjertesygdom. Hjerterehabilitering skal ifølge sundhedsstyrelsen indeholde:
-
Vejledning i hjerterigtig kost hos en diætist
-
Hjælp til rygeophør ved en rygestop-instruktør
-
Fysisk træning under vejledning af fysioterapeut
-
Samtaler omkring psykosociale forhold
-
Vurdering og behandling af risikofaktorer (for eksempel
sukkersyge og forhøjet blodtryk)
-
Vurdering og justering af den medicinske behandling hos en
læge
|
Hvem har gavn af hjerterehabilitering?
Sundhedsstyrelsen anbefaler hjerterehabilitering til en stor
gruppe af personer der har fået konstateret hjertesygdom. Det drejer sig om
personer, der har haft en blodprop i hjertet, personer der har fået foretaget
ballonudvidelser og bypassoperationer, og personer der har fået hjertesvigt.
Derudover anbefales det også, at personer ,der har fået indsat
avancerede pacemakere, nye hjerteklapper eller er blevet hjertetransplanterede,
får tilbudt hjerterehabilitering.
De fleste hospitaler der behandler hjertepatienter, har også
hjerterehabilitering som behandlingstilbud. Man bør blive indkaldt automatisk
til hjerterehabilitering. Er man i tvivl kan, man kontakte den lokale
hjerteafdeling, man hører under.
På baggrund af de tal man har for hvor mange indlæggelser der
har været på hjerteafdelingerne i Danmark, regner Sundhedsstyrelsen med, at der
er behov for 10-15.000 hjerterehabiliteringsforløb om året, men der findes i
Danmark ikke tal for, hvor mange der rent faktisk får tilbudt
hjerterehabili-tering.
|
At være patient i hjerterehabilitering
Hjerterehabilitering deles traditionelt op i 3
faser.
Fase 1
Denne del af behandlingen foregår, mens man er indlagt på en
hjerteafdeling. Her får man stillet en diagnose, man får foretaget den akutte
behandling der er brug for, man starter op med den medicin der skønnes bedst i
forhold til de symptomer og den sygdom man har, og man begynder at modtage
information og undervisning alt efter hvordan man har det og hvad der er behov
for på dette tidspunkt af forløbet.
Fase 2
Denne fase kaldes også den ”intensive
hjerterehabiliteringsfase”. Dette foregår som ambulant behandling og varer
cirka 8-12 uger. Man får en tid til første besøg med ved udskrivelsen, eller
man bliver indkaldt hjemmefra.
Der er meget stor lokal forskel på hvad disse
behandlingstilbud indebærer i Danmark, men grundlæggende har man krav på en
individuel genoptræningsplan. De fleste steder starter man med en samtale med
en erfaren hjertesygeplejerske, og ud fra dette lægges en plan. Planen
udarbejdes i samarbejde med personen selv, eventuelle pårørende og det
sundhedsfaglige personale.
Der vil blive kontrolleret blodtryk, kolesteroltal, blodsukre
og vægt, og der vil blive undervist og vejledt i det at leve med en
hjertesygdom. Nogle steder foregår forløbet i grupper, andre steder vil der kun
være individuel vejledning, og så findes der også steder, hvor forløbet foregår
i en kombination af gruppeundervisning og individuelle konsultationer.
Fase 3
Denne fase varer i princippet resten af livet, og formålet her
er at vedligeholde den forebyggende behandling og de opnåede
livsstilsændringer. Ligeledes er formålet at undgå forværring af sygdommen. Det
indebærer, at man selv arbejder videre med at fastholde livsstilsændringerne,
at den medicinske behandling fortsat følges og justeres hos den praktiserende
læge. I kommuner, der har etableret sundhedscentre, kan der være mulighed for
at deltage på for eksempel motionshold.
|
Udsigt for fremtiden
Behandlingen har en god effekt på risikofaktorerne som for
eksempel kolesteroltal, rygning og blodtryk. Dette betyder lavere risiko for
forværring af hjertesygdommen.
Undersøgelser viser, at personer, der deltager i
hjerterehabilitering, har lettere ved at ændre sin livsstil og er mere
tilfredse med deres efterbehandling. De bliver mere fysisk aktive og får derved
et bedre funktionsniveau, li-gesom de får sundere spisevaner. Ligeledes
mindsker man antallet af genindlæggelser blandt de personer, der deltager i
hjerterehabilitering.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.05.2007
|
| |
|
Knude på ryggen 
