 | |
| Børnegigt (juvenil idiopatisk artritis) |
|
|
Af Henrik Skjødt, Overlæge, ph.d. og speciallæge i gigtsygdomme,
Gigtforeningen og Redaktionen Netdoktor
|
Hvad er børnegigt?
Børnegigt er en betændelsestilstand i et eller flere af leddene
i kroppen. I enkelte tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet andre
steder i kroppen. Symptomerne er oftest smerter, hævelse, varme og nedsat
bevægelighed af leddene, men betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller
virus. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men
den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer.
Børnegigt kan optræde på forskellig måde og kan deles op i
forskellige sygdomstyper. Denne inddeling spiller en rolle for, hvordan
behandlingen bør tilrettelægges. Risikoen for komplikationer og
langtidsudsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken sygdomstype det
drejer sig om.
|
Hvem får børnegigt?
Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som omkring 800 børn
i Danmark har. Hvert år får omtrent 100 piger og drenge konstateret sygdommen
for første gang. En stor del af børnene vil være under fem år ved sygdomsdebut.
Sygdommen rammer hyppigst piger.
|
Hvad er de hyppigste former for børnegigt?
De mest almindelige former for børnegigt er:
Få angrebne led
-
Gigtaktiviteten forekommer i op til fire led i
kroppen
-
50 % af alle børn med børnegigt har denne gigttype
-
Rammer oftest piger
-
Begynder i 2-4-årsalderen og går for halvdelen af tilfældene
i sig selv efter 3-5 år
-
Kan forløbe mildt men have tilbagevendende
symptomer
-
25 % med denne gigttype oplever øjenkomplikationer som
betændelse i regnbuehinden
-
En tredjedel af børnene med denne gigttype oplever forværring
af tilstanden med aktivitet i over fem led inden for et halvt år og behøver en
mere intensiv behandling.
Flere angrebne led
-
Gigtaktiviteten forekommer i fem eller flere led i
kroppen
-
25 % af børn med børnegigt har denne variant
-
Kan starte helt fra småbørnsalderen til efter
8-årsalderen
-
Rammer oftest piger
-
Rammer både store led (knæ, fødder, albuer, håndled) og små
led (fingre og tæer).
Den systemiske type
-
5-10 % af børn med børnegigt har denne variant
-
Begynder med høj feber og lyserødligt, plettet
udslæt
-
Led og muskler er som regel ømme, selvom der i begyndelsen
ikke altid er tegn på gigtaktivitet i leddene
-
Ledsagende symptomerne kan være træthed, blodmangel, hævede
lymfeknuder og evt. hævet milt og lever
-
Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens
ledpåvirkningen kan være forbigående hos andre.
Enthesitis
-
Gigtaktiviteten forekommer i rygsøjlen, bækkenleddet og i de
store led i benene
-
10 % af børn med børnegigt får denne variant
-
Gigttypen optræder hyppigt hos børn med vævstypen B27
-
Rammer oftest større drenge over 8 år
-
Ledsagende symptomer kan være smerter og betændelse uden for
leddene der, hvor senerne hæfter på knoglen.
Psoriasisgigt
-
Børnegigt, der optræder sammen med psoriasis
-
Kan ramme både få og flere led i kroppen
-
Ofte er fordelingen af ramte led uensartet på hhv. højre og
venstre side (i modsætning til de øvrige varianter af børnegigt)
-
Børn i familier, hvor psoriasis optræder, kan godt have
psoriasisgigttypen uden at have psoriasisforandringer i huden.
|
Hvorfor får man børnegigt?
Man ved stadig ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene.
Muligvis opstår børnegigten ved, at kroppens immunforsvar overreagerer på
f.eks. en ellers almindelig virusinfektion, hvilket fører til, at kroppens
immunceller går til angreb på kroppens egne celler i leddene.
Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand. Nogle arvelige
egenskaber (vævstyper) kan dog spille en rolle, f.eks. i form af en særlig
reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner, som fører til varig
betændelsestilstand i leddene. Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde,
forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen.
Kulde kan dog medføre, at man får mere ondt i de angrebne led.
|
Specielle problemer ved børnegigt
Øjenkomplikationer
En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig betændelse i
øjets regnbuehinde (iridocyklitis). Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst
hos børn med få angrebne led (25%), lidt mindre hyppigt ved børn med mange
angrebne led (5%) og praktisk taget ikke ved den systemiske type.
Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden at barnet mærker nogen
symptomer, og som regel bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet
får foretaget regelmæssig undersøgelse (spaltelampeundersøgelse) ved øjenlæge
hver 3. måned i de første år af sygdommen, senere evt. sjældnere. Senfølger af
regnbuehindebetændelsen kan være nedsat syn pga. grøn eller grå stær.
Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene.
Kæbeleddet
Gigt i kæbeleddene optræder hos ca. 60% af børn med børnegigt
og hyppigst hos børn med få eller mange angrebne led. Selv om forandringerne i
kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter
og ømhed. Derimod påvirker gigten bidfunktionen og hæmmer væksten af
underkæben. Derfor er der risiko for, at barnet får en lille og tilbagetrukket
hage. Hvis der kun er gigt i kæbeleddet på den ene side, kan underkæben og
dermed ansigtet vokse skævt. For at modvirke fejludvikling af underkæben
behandles børnene med en bideskinne. Er der kommet skader, kan de med succes
rettes ved en senere operation. Regelmæssig kontrol hos specialkyndig tandlæge
er påkrævet.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det kan nogle gange være svært at afgøre, om et barn har
børnegigt, da andre sygdomme end børnegigt også kan forårsage ledsmerter og
hævelser. Ved andre sygdomme vil disse symptomer dog være forbigående. Derfor
kræver diagnosen børnegigt, at symptomerne har varet i mindst seks uger. For at
udelukke andre sygdomme og stille den rette diagnose kræves en grundig
lægeundersøgelse og blodprøve, evt. røntgenundersøgelse og andre
specialundersøgelser.
Man kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der er tale om
børnegigt. Blodprøver kan dog være vejledende for at kunne afgøre, hvilken type
børnegigt barnet har, og de kan være vigtige for at kunne følge sygdommens
udvikling.
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen. Du
kan få flere oplysninger om gigt og andre emner relateret til sygdommen på
Gigtforeningens hjemmeside.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 13.06.2008
|
| |
|
Hjælper styrketræning 