 | |
| De gode og de onde bakterier |
|
|
|
De gode og de onde bakterier
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Selvom vi hører meget om farlige
bakterier i medierne,
er de fleste bakterier uskadelige og nogle ligefrem nyttige for os. Oftest
udgør bakterierne hos os mennesker en normalflora, som er gavnlig og faktisk
beskytter os imod sygdom. Vi bruger også bakterier til forebyggelse og
bekæmpelse af sygdomme. Her får du klar besked om, hvad bakterier betyder for
os.
Medierne fodrer os med så mange nyheder om farlige bakterier, at
mange af os bliver skræmt og udvikler angst for at blive smittet. Alene ordet
bakterier kan få det til at gibbe i en. Men behøver vi nu også frygte alle
slags bakterier? Det er der ingen grund til ifølge Professor Hans Jørn Kolmos
på Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske afdeling. For langt fra
alle bakterier er farlige.
- Det er kun et lille mindretal af bakterier, der gør os syge.
99 procent af de mange tusinder former for bakterier er uskadelige. En verden
uden bakterier er umulig at forestille sig, siger Hans Jørn Kolmos. Bakterier
findes inden i og uden på alle levende organismer. De er overalt i miljøet
omkring os – til lands, til vands og i luften. Der findes mange forskellige
bakteriearter alene på menneskets hud og slimhinder og for eksempel i
mave/tarm-systemet, kønsorganerne og i luftvejene. I de fleste tilfælde er
bakterierne hos os mennesker en del af vores normalflora, som er gavnlig og
beskytter os imod sygdom.
|
Harmløse og gavnlige bakterier
Der findes harmløse bakterier, som aldrig forårsager sygdom, men
som gavner os. Det er for eksempel mælkesyrebakterier i skeden hos kvinder, der
beskytter mod infektioner. Det samme gælder mange af de bakterier, vi har i
vores mave/tarm-system, som sikrer, at fordøjelsen fungerer, som den skal.
Eller hudbakterier, som beskytter os mod skadelige påvirkninger udefra, som for
eksempel forurening. Hudfloraen er vores beskyttende lag imod udefra kommende
skadelige bakterier. Gode bakterier udgør også en del af vores kost. Det gælder
eksempelvis mælkeprodukter, der er syrnet med forskellige mælkesyrebakterier
til gavn for vores fordøjelse. Bakterier udfører i det hele taget mange
nødvendige og gavnlige funktioner, og der forskes i disse år meget i
mulighederne for at anvende bakterier både i produktionen og konserveringen af
fødevarer. De gavnlige bakterier bruges også til forebyggelse af sygdomme – et
eksempel er probiotika, der skal holde de skadelige mikroorganismer i skak.
Også i produktionen af lægemidler til bekæmpelse af sygdomme bruges bakterier.
Antibiotika og
insulin er eksempler på lægemidler, hvor virkestofferne er produceret af
harmløse bakterier og gærceller. Der forskes også i at anvende bakterier som
bekæmpelsesmidler og plantevækstfremmere inden for jordbrug og til at rense
forurenet jord og drikkevand.
|
Bakterier som kan være skadelige
Udover de harmløse bakterier eksisterer der bakterier, som kan
forårsage sygdom. Vi har alle colibakterier i tarmene, og mange af os har gule
stafylokokker i næsen og på huden. Nogle har også pneumokokker i næse og svælg.
Under særlige omstændigheder – som for eksempel et svækket immunforsvar – kan
disse bakterier gøre os syge. Nogle mennesker er desuden mere udsatte for at
blive syge af de nævnte bakterier end andre.
- Nogle kvinder får let blærebetændelse, når colibakterier
bliver ført over i urinvejene for eksempel efter et samleje, fordi man ikke får
tømt sin blære bagefter, eller fordi man tørrer sig bagfra og frem efter
toiletbesøg. Gule stafylokokker kan give sårinfektioner, hvis man er blevet
opereret og får disse bakterier i såret, men kan også give bylder eller bumser,
hvis man får spredt bakterierne og gnedet dem ind i hudens sprækker.
Pneumokokker kan forårsage lungebetændelse, siger Hans Jørn Kolmos.
Der findes dog også bakterier, som man ikke kan gå rundt med
uden at smitte andre eller være syg. Det gælder for eksempel
klamydia, som kan
overføres seksuelt til andre. Og har man fået tuberkelbakterien i sig, er der
stor risiko for, at man får
tuberkulose.
|
Sygdomsfremkaldende bakterier
I vores fødevarer findes en masse bakterier, som kan overføres
til mennesker og give
diare og opkastninger. Eksempler er
campylobacter og
salmonella, som man
blandt andet finder i kyllinger, æg og svinekød. Salmonella er særlig farlig,
og man kan i værste fald dø af infektionen. Levnedsmidler er et af de helt
store problemer, når det gælder sygdomsfremkaldende bakterier. Forbrugerne er
ikke sikret godt nok, mener Hans Jørn Kolmos.
- Hygiejnen er for dårlig i alle led, lige fra fremstilling til
vi spiser maden. Vi har gennem årene haft flere store fødevarepolitiske
skandaler. Det seneste eksempel er et stort udbrud af salmonella, som man mener
stammer fra dansk produceret svinekød, og som har gjort over tusind mennesker
syge. Alligevel gøres der ikke nok for at sikre, at vi kan få fødevarer, der er
fri for skadelige bakterier og virus. Mangelfuld hygiejne i svineproduktionen
er også en af grundene til, at landmændene bruger stadig større mængder
antibiotika, og det er med til at bane vejen for resistente bakterier, som
spredes fra svin til mennesker, siger Hans Jørn Kolmos.
Ud over producenternes ansvar for en hygiejnisk
levnedsmiddelproduktion, kan man som forbruger også selv sørge for god
køkkenhygiejne for at undgå de farlige bakterier.
- Hold kød og grøntsager adskilt, og brug ikke det samme
spækbræt. Desto glattere overflade spækbrættet har, jo mindre risiko er der
for, at bakterier sætter sig i sprækker. Sørg for at vaske hænder grundigt –
både før madlavningen og undervejs, når du rører ved henholdsvis kød og
grøntsager, siger Hans Jørn Kolmos, der også anbefaler kortklippede negle og
fraråder kunstige negle, der er de rene bakteriebomber, fordi der opstår hulrum
med grobund for bakterier mellem ens egne negle og de kunstige, der ikke kan
limes tilstrækkelig fast.
|
Sund fornuft
- Det kan ikke siges ofte nok, at det er vigtigt at vaske hænder
for at forebygge sygdom. Undersøgelser på verdensplan viser, at man kunne redde
millioner af menneskeliv, hvis alle vaskede hænder. I udviklingslande er
spædbarnsdødeligheden høj ofte på grund af diareer, der skyldes dårlig
hygiejne. Herhjemme ville vi spare mange sygedage, hvis vi havde en endnu bedre
håndhygiejne. Men når det er sagt, vil jeg samtidig understrege, at der ikke er
grund til at være overdreven renlig, men vise respekt for smitte. Vi ville ikke
kunne fordøje vores mad uden bakterier, og vores blod ville ikke kunne størkne
uden
k-vitamin, der faktisk bliver
produceret af bakterier i tarmen, siger Hans Jørn Kolmos.
I aviserne kan vi læse, at telefonrøret på kontoret og
computertastaturet er de rene bakteriebomber – ja, 400 gange værre end et
almindeligt toilet. Vi kan læse, at børns drikkedunke, mobiltelefoner,
dørhåndtag, blæsehåndtørrere på offentlige toiletter og indkøbsvogne er de rene
bakteriebomber. Men er der grund til at gå rundt og tørre de ting, vi rører
ved, af hele tiden eller vaske hænder mange gange om dagen? Mediernes historier
om smitsomme bakterier i hverdagen kan gøre os unødvendigt bange for bakterier,
hvis vi ikke bruger vores sunde fornuft, mener Hans Jørn Kolmos.
- De fleste bakterier overføres ved berøring, som når man giver
hånd. Men også når man nyser og hoster uden at holde sig for munden. Hvis man
er forkølet, er der god grund til holde sig for munden, når man nyser og hoster
og huske at vaske hænder, hver gang man har pudset næse, så man ikke overfører
bakterier og virus til andre. Ellers kan man nøjes med at vaske hænder, når man
har rørt ved steder og ting, som mange andre mennesker rører ved.
Mobiltelefoner og computertastaturer er ofte blevet kaldt bakteriebomber, men
hvis man er den eneste, der bruger mobilen eller computeren, og der er en lille
smule snavs, er der ingen grund til bekymring, siger Hans Jørn Kolmos.
|
| Sådan kan du undgå smitte med
bakterier: |
| Vær særlig varsom med borde, der bruges
til mad og drikke. Sørg for at vaske bordet med vand og sæbe før madlavning.
Stil aldrig indkøbsposer på bordet, men brug en stol i stedet. Læg heller ikke
din taske, som har bakterier fra alle mulige steder, på bordet. Sæt dig ikke på
et bord, som du vil spise ved. Steder, der kommer i berøring med madvarer, bør
man være ekstra omhyggelig med. |
| Spis ikke mad, der har været
på gulvet. Vask det af eller smid det ud. |
| Skift karklud hver
dag og viskestykker ofte. Når et viskestykke ligger vådt sammenkrøllet,
formerer bakterierne sig, så sørg for at hænge både klude og viskestykker til
tørre efter brug. |
| De mikroskopiske vanddråber, der rammer dine
bukser, når du skyller ud i toilettet, kan rumme colibakterier, men da de ikke
kan tåle udtørring, er der ingen grund til bekymring, så længe man kun får
dråberne på tøjet. Husk at vaske hænder efter toiletbesøg med vand og sæbe.
|
| Tør dine børns legetøj af med en våd klud med sæbe engang
imellem. Børn bliver oftere smittet ved at røre ved hinandens legetøj i
institution end hjemme, hvor færre børn er i berøring med det.
|
| Lær dine børn at vaske hænder efter toiletbesøg, før
madlavning eller et måltid, og inden de tager ting i køleskabet. Lær dem også
at vaske hænder, når I har været steder, hvor mange mennesker kommer, eller når
de har været udenfor og lege. |
| Efter tilberedning af madvarer
skal de hurtigst muligt køles ned. |
| Grøntsager og kødvarer
skal tilberedes forskellige steder og på forskellige spækbrætter.
|
| Bakterier hjemme hos dig selv kan som regel vaskes væk med
vand og sæbe. Der er kun sjældent brug for desinfektionsmidler – de er dyre, og
de kan skade miljøet. |
| Kilde: Professor Hans Jørn Kolmos på
Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske
afdeling. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.08.2009
|
| |
|
