Annonce

H1N1 - mild sygdom for de fleste

Siden foråret er vi blevet bombarderet med historier om H1N1 også kaldet influenza A og svineinfluenza. Fra sygdommen første gang dukkede op i Mexico, har den spredt sig til det meste af verdenen, og den har været ledsaget af mange – og mange modstridende – informationer. Efterhånden er det svært for den almindelige dansker at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele. Få svar på nogle af de mange spørgsmål her.

Nyt & Sundt - gratis

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de tidligere numre og tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside .

Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage nyhedsbrevet.

Man kunne selvfølgelig også gå i hi vinteren over. Hvis man holder sig væk fra alt og alle, bliver man jo ikke smittet med influenza H1N1. Men metoden er altså også lige drastisk nok, for selvom myndighederne forventer, at omkring en million danskere vil blive ramt af sygdommen, taler vi altså hverken om pest eller kolera.

H1N1 er en influenza-type, der i farlighed ikke adskiller sig stort fra den almindelige sæsoninfluenza , som med næsten usvigelig sikkerhed rammer Danmark hver vinter. På trods af det, har sygdommen trukket dommedags-agtige overskrifter i dagspressen, lige siden den første gang viste sig i Mexico i foråret. Og når den har det, skyldes det, at H1N1 vil ramme mange flere af os end den almindelige influenza, og at den især går hårdt ud over børn og unge. De slipper normalt let igennem sæsoninfluenzaen, der særligt rammer ældre og i forvejen svækkede mennesker.

Kun ældre er immune

H1N1 skyldes et helt nyt virus, hvor den almindelige vinterinfluenza skyldes et virus, der kun ændrer sig lidt fra år til år. Det betyder, at mange er immune overfor sæsoninfluenzaen, mens kun ældre, nemlig mennesker født før 1958, er immune eller delvist immune overfor H1N1. Og det er de, fordi H1N1-virusset menes at være i familie med et virus, som cirkulerede i 1957-58.

Forskellen mellem den almindelige influenza og H1N1 er altså hovedsageligt, at flere vil blive ramt og at de, der rammes, er yngre. Som sygdommen har vist sig indtil nu, har den ikke et mere alvorligt forløb end den almindelige sæsoninfluenza hos ellers raske mennesker. Og de danske sundhedsmyndigheder vurderer ikke, at danskerne generelt har grund til bekymring over for H1N1.

Anderledes er det for en række risikogrupper. Folk med nedsat lungefunktion , astma , hjertekarsygdomme , diabetes eller nedsat immunforsvar har større risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får H1N1. Det gælder også svært overvægtige – det vil sige mennesker med et BMI over 40 – og gravide med kroniske sygdomme, der giver nedsat immunforsvar. Gravide har ikke større risiko for at blive smittet, men de har lidt større risiko for komplikationer som lungebetændelse og vejrtrækningsbesvær og vil være ekstra udsatte, hvis de samtidig har nedsat immunforsvar på grund af andre sygdomme. Disse grupper får derfor tilbud om vaccination, og det samme gør sundhedspersonale og en række mennesker med samfundskritiske funktioner.

Hvert år dør omkring 1000 mennesker af den almindelige sæsoninfluenza. Især ældre og i forvejen svækkede. At der også vil dø danskere af H1N1, er der ingen, der er i tvivl om. Men sundhedsmyndighederne forventer ikke, at der procentuelt vil dø flere af H1N1 end af sæsoninfluenzaen. Når dødstallet forventes højere end de 1000, uden at nogen dog vil give et helt fast bud på hvor mange, skyldes det simpelthen, at flere vil blive syge.

Influenza muterer

H1N1 er en muteret svineinfluenza . Man mener, at et svin et blevet smittet med både fugleinfluenza og menneskelig influenza samtidig, og det har dannet det nye hårdføre influenzavirus.

Det er helt normalt, at influenzavirus muterer. Influenzavirus er en familie af forskellige virus, hvoraf nogle er i omløb blandt mennesker, andre blandt dyr og fugle. Der opstår hele tiden nye typer, og det er derfor, det er nødvendigt at blive vaccineret mod almindelig sæsoninfluenza hvert år.

Der er en risiko for, at H1N1 muterer til en langt alvorligere sygdom, end den, der hærger nu. Og der er også en risiko for, at den vaccine, der er fremstillet, vil blive virkningsløs over for en muteret influenza. Der er ingen, der kan forudsige, om det vil ske, og derfor følger forskere over hele verden nøje udviklingen.

Hvad er influenza?

Influenza er en smitsom sygdom, som skyldes en virusinfektion i luftvejene. I Danmark opleves sygdommen hvert år som almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret. Hvert andet til tredje år forekommer en decideret influenzaepidemi, der normalt varer fire til seks uger, hvor cirka 20 procent af befolkningen smittes. Disse tilbagevendende epidemier skyldes altså, at de virustyper, som cirkulerer blandt mennesker, hele tiden forandrer sig. Når der sker store ændringer i virus, for eksempel når virus fra dyr og mennesker blandes og muterer til en hel ny type virus, følger de antistoffer og dermed den grad af immunitet, der findes i befolkningen på grund af tidligere virusinfektioner, ikke med. Og så kan der opstå særligt alvorlige og verdensomspændende epidemier – pandemier - som H1N1-influenzaen.

Har jeg H1N1?

Symptomerne på H1N1 er de samme som for den almindelige influenza, nemlig pludselig opstået feber – over 38 grader - ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme. Hos børn er symptomerne tit uspecifikke og kan blandt andet også være kvalme og opkastning.

Normalt varer selve sygdommen tre til fem dage fulgt af en periode på en til to uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. De mere alvorlige forløb opstår, hvis virus angriber lungerne, eller hvis virusinfektionen baner vej for en bakterieinfektion. Den alvorligste bakterielle følgesygdom er lungebetændelse . De hyppigste følgesygdomme hos voksne er bihulebetændelse , og hos børn er det mellemørebetændelse og bronkitis .

Når influenza hvert år koster menneskeliv – og når H1N1 også vil gøre det – skyldes det ikke influenzavirusset i sig selv, men netop følgesygdommene - hovedsageligt lungebetændelse .

Hvad skal man gøre?

Hvis man vågner op og har influenza og i øvrigt ikke har nogen kroniske sygdomme, der svækker ens immunforsvar, skal man gøre det samme, som man ellers ville gøre. Nemlig blive hjemme i sengen, siger overlæge Else Smith, der er leder af Center for Forebyggelse hos Sundhedsstyrelsen, og den der mere end nogen anden har ansvaret for at holde befolkningen orienteret om udviklingen af H1N1.

Hun understreger, at langt de fleste kan nøjes med et par dage i sengen, men at det er vigtigt at reagere, hvis man har været syg en dag eller to og så får det dårligere. Hvis feberen stiger, hvis man får besvær med åndedrættet, eller hvis små børn ikke vil drikke eller amme, så er det meget vigtigt, at man kontakter lægen, for også H1N1 kan behandles. Tamiflu, som er en velkendt influenzamedicin, er også virksom overfor H1N1-influenza. Og følgesygdomme som lungebetændelse kan behandles med antibiotika.

”Vi skal se H1N1-influenza i sammenhæng med, at vi jo har et effektivt sundhedsvæsen herhjemme, og at der altså er behandlingsmuligheder. Og skulle det blive rigtig, rigtig slemt, så har vi også gode muligheder for, at de syge kan komme i respirator,” siger Else Schmidt.

Langt de fleste, der får H1N1, vil ikke blive undersøgt nærmere af en læge, og man vil som hovedregel kun komme i behandling med Tamiflu, hvis man har en sygdom, der gør influenza til en mere alvorlig sygdom, end den er for de allerfleste.

Men hvis man selv eller nogen i ens nærmeste omgangskreds tilhører en særlig risikogruppe, er det vigtigt, at man gør lægen opmærksom på det, så han eller hun kan vurdere, om man selv eller andre skal i behandling. Personer i risikogruppen, der selv har influenza eller er i kontakt med nogen, der har, vil i nogle tilfælde blive behandlet med Tamiflu. Midlet virker både forebyggende og behandlende. Men hvis man er vaccineret med H1N1, behøver man ikke forebyggende Tamiflu, så klarer vaccinen det.

Behandlingen med Tamiflu betyder enten, at man slet ikke får influenza, eller at forløbet bliver kortere og mildere.

I øvrigt er man holdt op med at teste for H1N1. Hvis man har symptomer på influenza, regner man ganske enkelt med, at det er H1N1, og mange går slet ikke til lægen, selvom de bliver syge. Men i øvrigt stilles diagnosen H1N1 ved en prøve fra svælget eller en blodprøve.

Hvis du er gravid

Langt de fleste gravide , der har været smittet med influenza A(H1N1), får ingen komplikationer - heller ikke det ufødte barn. Det viser erfaringer fra lande, der har flere borgere og gravide, der har været smittet med H1N1.

Der kan dog være en let øget risiko for komplikationer for gravide. Det skyldes måske, at kroppen – især lungerne og kredsløbet – i forvejen arbejder ekstra. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide kontakter lægen, hvis de har symptomer på influenza, eller hvis de bor sammen med en, der har det.

Gravide får tilbudt forebyggende behandling med Tamiflu, hvis én husstanden har fået konstateret H1N1, eller man selv får influenzaen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide med kroniske sygdomme, at de lader sig vaccinere - i første trimester dog efter individuel vurdering hos deres læge. Alle gravide i 2. og 3. trimester kan blive vaccineret, hvis de selv ønsker det.

Sundhedsstyrelsen har flere gange ændret anbefalingerne i forhold til gravide. Det betyder, at usikkerheden er stor, og styrelsen har derfor oprettet en særlig side, hvor gravide kan hente flere oplysninger .

Undgå at smitte andre

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man bliver hjemme, hvis man er rask, heller ikke selvom man har været i kontakt med én, der er smittet. Man sætter altså ikke familien i karantæne.

Vi har heller ikke planer om, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, at lukke skoler, institutioner eller arbejdspladser, der rammes af H1N1, som blandt andet EU’s sundhedskommissær er fortaler for.

”Men der kan selvfølgelig ske det, at en skole lukker sig selv. Hvis en fjerdeldel af lærerne er syge og børnene tilsvarende, jamen så lukker man. Men at bruge det strategisk på nuværende tidspunkt som en kontrol af smittespredning, det har vi ikke umiddelbart planer om,” siger Else Smith.

Influenza smitter normalt fra man mærker de første symptomer, det vil sige host, nys eller feber. Man smitter mest de første dage og er som regel smittefri, når man ikke har haft feber i et døgn og i øvrigt føler sig rask uden at tage febernedsættende medicin.

Det er vigtigt, at man bliver hjemme og undgår kontakt med flere mennesker end højst nødvendigt, indtil man er smittefri. Det er også vigtigt, at man ringer til lægen i stedet for at møde op i venteværelset, og hvis nogen i husstanden er syg, er det i øvrigt en rigtig god idé at lufte hyppigt ud og gøre rent jævnligt – med sæbe – for eksempel på dørhåndtag og andre steder, hvor flere rører.

Risikogrupper

Du skal være særligt opmærksom på influenza, hvis du har:

  • Lungesygdomme som KOL , astma med kronisk obstruktion og astma , der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose , sarkoidose, lungefibrose samt andre lungesygdomme, især hvis lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner.

  • Hjertekarsygdomme , især svær koronarsygdom, hjertesvigt , sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som hæmoglobinopathier.

  • Diabetes 1 og 2 , især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom eller med almen svækkelse på grund af diabetiske senfølger – eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere.

  • Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smittede personer og personer, der har nedsat immunforsvar på grund af den medicin, de tager.

  • Neuromuskulær sygdom (sygdom i muskler, nerver i arme og ben og rygmarvens nerveceller), som påvirker vejrtrækningen eller nedsætter hostekraften.

  • Kronisk lever - eller nyresvigt (vejledende GFR under 30 ml/min).

  • Svær overvægt (BMI over 40).

  • Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko, for eksempel gentagne lungeinfektioner.

Sidst opdateret: 25.11.2009