 | |
| H1N1 - mild sygdom for de fleste |
|
|
Af Karin Kaas, journalist
|
Siden foråret er vi blevet bombarderet med historier om
H1N1 også kaldet influenza A og svineinfluenza. Fra sygdommen første gang
dukkede op i Mexico, har den spredt sig til det meste af verdenen, og den har
været ledsaget af mange – og mange modstridende – informationer. Efterhånden er
det svært for den almindelige dansker at finde ud af, hvad der er op og ned på
det hele. Få svar på nogle af de mange spørgsmål her.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Man kunne selvfølgelig også gå i hi vinteren over. Hvis man
holder sig væk fra alt og alle, bliver man jo ikke smittet med influenza H1N1.
Men metoden er altså også lige drastisk nok, for selvom myndighederne
forventer, at omkring en million danskere vil blive ramt af sygdommen, taler vi
altså hverken om pest eller kolera.
H1N1 er en influenza-type, der i farlighed ikke adskiller sig
stort fra den
almindelige
sæsoninfluenza, som med næsten usvigelig sikkerhed rammer Danmark hver
vinter. På trods af det, har sygdommen trukket dommedags-agtige overskrifter i
dagspressen, lige siden den første gang viste sig i Mexico i foråret. Og når
den har det, skyldes det, at H1N1 vil ramme mange flere af os end den
almindelige influenza, og at den især går hårdt ud over børn og unge. De
slipper normalt let igennem sæsoninfluenzaen, der særligt rammer ældre og i
forvejen svækkede mennesker.
|
Kun ældre er immune
H1N1 skyldes et helt nyt virus, hvor den almindelige
vinterinfluenza skyldes et virus, der kun ændrer sig lidt fra år til år. Det
betyder, at mange er immune overfor sæsoninfluenzaen, mens kun ældre, nemlig
mennesker født før 1958, er immune eller delvist immune overfor H1N1. Og det er
de, fordi H1N1-virusset menes at være i familie med et virus, som cirkulerede i
1957-58.
Forskellen mellem den almindelige influenza og H1N1 er altså
hovedsageligt, at flere vil blive ramt og at de, der rammes, er yngre. Som
sygdommen har vist sig indtil nu, har den ikke et mere alvorligt forløb end den
almindelige sæsoninfluenza hos ellers raske mennesker. Og de danske
sundhedsmyndigheder vurderer ikke, at danskerne generelt har grund til
bekymring over for H1N1.
Anderledes er det for en række risikogrupper. Folk med nedsat
lungefunktion,
astma,
hjertekarsygdomme,
diabetes eller nedsat immunforsvar har større risiko
for at blive alvorligt syge, hvis de får H1N1. Det gælder også
svært overvægtige – det vil sige
mennesker med et BMI over 40 – og gravide med kroniske sygdomme, der giver
nedsat immunforsvar. Gravide har ikke større risiko for at blive smittet, men
de har lidt større risiko for komplikationer som lungebetændelse og
vejrtrækningsbesvær og vil være ekstra udsatte, hvis de samtidig har nedsat
immunforsvar på grund af andre sygdomme. Disse grupper får derfor tilbud om
vaccination, og det samme gør sundhedspersonale og en række mennesker med
samfundskritiske funktioner.
Hvert år dør omkring 1000 mennesker af den almindelige
sæsoninfluenza. Især ældre og i forvejen svækkede. At der også vil dø danskere
af H1N1, er der ingen, der er i tvivl om. Men sundhedsmyndighederne forventer
ikke, at der procentuelt vil dø flere af H1N1 end af sæsoninfluenzaen. Når
dødstallet forventes højere end de 1000, uden at nogen dog vil give et helt
fast bud på hvor mange, skyldes det simpelthen, at flere vil blive syge.
|
Influenza muterer
H1N1 er en muteret svineinfluenza. Man mener, at et svin et
blevet smittet med både fugleinfluenza og menneskelig influenza samtidig, og
det har dannet det nye hårdføre influenzavirus.
Det er helt normalt, at influenzavirus muterer. Influenzavirus
er en familie af forskellige virus, hvoraf nogle er i omløb blandt mennesker,
andre blandt dyr og fugle. Der opstår hele tiden nye typer, og det er derfor,
det er nødvendigt at blive vaccineret mod almindelig sæsoninfluenza hvert år.
Der er en risiko for, at H1N1 muterer til en langt alvorligere
sygdom, end den, der hærger nu. Og der er også en risiko for, at den vaccine,
der er fremstillet, vil blive virkningsløs over for en muteret influenza. Der
er ingen, der kan forudsige, om det vil ske, og derfor følger forskere over
hele verden nøje udviklingen.
|
Hvad er influenza?
Influenza er en smitsom sygdom, som skyldes en virusinfektion i
luftvejene. I Danmark opleves sygdommen hvert år som almindelig sæsoninfluenza
i vinterhalvåret. Hvert andet til tredje år forekommer en decideret
influenzaepidemi, der normalt varer fire til seks uger, hvor cirka 20 procent
af befolkningen smittes. Disse tilbagevendende epidemier skyldes altså, at de
virustyper, som cirkulerer blandt mennesker, hele tiden forandrer sig. Når der
sker store ændringer i virus, for eksempel når virus fra dyr og mennesker
blandes og muterer til en hel ny type virus, følger de antistoffer og dermed
den grad af immunitet, der findes i befolkningen på grund af tidligere
virusinfektioner, ikke med. Og så kan der opstå særligt alvorlige og
verdensomspændende epidemier – pandemier - som H1N1-influenzaen.
|
Har jeg H1N1?
Symptomerne på H1N1 er de samme som for den almindelige
influenza, nemlig pludselig opstået feber – over 38 grader - ondt i halsen,
hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme. Hos børn er symptomerne tit
uspecifikke og kan blandt andet også være kvalme og opkastning.
Normalt varer selve sygdommen tre til fem dage fulgt af en
periode på en til to uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. De mere
alvorlige forløb opstår, hvis virus angriber lungerne, eller hvis
virusinfektionen baner vej for en bakterieinfektion. Den alvorligste
bakterielle følgesygdom er
lungebetændelse. De
hyppigste følgesygdomme hos voksne er
bihulebetændelse, og
hos børn er det
mellemørebetændelse og
bronkitis.
Når influenza hvert år koster menneskeliv – og når H1N1 også vil
gøre det – skyldes det ikke influenzavirusset i sig selv, men netop
følgesygdommene - hovedsageligt
lungebetændelse.
|
Hvad skal man gøre?
Hvis man vågner op og har influenza og i øvrigt ikke har nogen
kroniske sygdomme, der svækker ens immunforsvar, skal man gøre det samme, som
man ellers ville gøre. Nemlig blive hjemme i sengen, siger overlæge Else Smith,
der er leder af Center for Forebyggelse hos Sundhedsstyrelsen, og den der mere
end nogen anden har ansvaret for at holde befolkningen orienteret om
udviklingen af H1N1.
Hun understreger, at langt de fleste kan nøjes med et par dage i
sengen, men at det er vigtigt at reagere, hvis man har været syg en dag eller
to og så får det dårligere. Hvis feberen stiger, hvis man får besvær med
åndedrættet, eller hvis små børn ikke vil drikke eller amme, så er det meget
vigtigt, at man kontakter lægen, for også H1N1 kan behandles. Tamiflu, som er
en velkendt influenzamedicin, er også virksom overfor H1N1-influenza. Og
følgesygdomme som lungebetændelse kan behandles med antibiotika.
”Vi skal se H1N1-influenza i sammenhæng med, at vi jo har et
effektivt sundhedsvæsen herhjemme, og at der altså er behandlingsmuligheder. Og
skulle det blive rigtig, rigtig slemt, så har vi også gode muligheder for, at
de syge kan komme i respirator,” siger Else Schmidt.
Langt de fleste, der får H1N1, vil ikke blive undersøgt nærmere
af en læge, og man vil som hovedregel kun komme i behandling med Tamiflu, hvis
man har en sygdom, der gør influenza til en mere alvorlig sygdom, end den er
for de allerfleste.
Men hvis man selv eller nogen i ens nærmeste omgangskreds
tilhører en særlig risikogruppe, er det vigtigt, at man gør lægen opmærksom på
det, så han eller hun kan vurdere, om man selv eller andre skal i behandling.
Personer i risikogruppen, der selv har influenza eller er i kontakt med nogen,
der har, vil i nogle tilfælde blive behandlet med Tamiflu. Midlet virker både
forebyggende og behandlende. Men hvis man er vaccineret med H1N1, behøver man
ikke forebyggende Tamiflu, så klarer vaccinen det.
Behandlingen med Tamiflu betyder enten, at man slet ikke får
influenza, eller at forløbet bliver kortere og mildere.
I øvrigt er man holdt op med at teste for H1N1. Hvis man har
symptomer på influenza, regner man ganske enkelt med, at det er H1N1, og mange
går slet ikke til lægen, selvom de bliver syge. Men i øvrigt stilles diagnosen
H1N1 ved en prøve fra svælget eller en blodprøve.
|
Hvis du er gravid
Langt de fleste gravide, der har været smittet med influenza
A(H1N1), får ingen komplikationer - heller ikke det ufødte barn. Det viser
erfaringer fra lande, der har flere borgere og gravide, der har været smittet
med H1N1.
Der kan dog være en let øget risiko for komplikationer for
gravide. Det skyldes måske, at kroppen – især lungerne og kredsløbet – i
forvejen arbejder ekstra. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide
kontakter lægen, hvis de har symptomer på influenza, eller hvis de bor sammen
med en, der har det.
Gravide får tilbudt forebyggende behandling med Tamiflu, hvis én
husstanden har fået konstateret H1N1, eller man selv får influenzaen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide med kroniske sygdomme, at de
lader sig vaccinere - i første trimester dog efter individuel vurdering hos
deres læge. Alle gravide i 2. og 3. trimester kan blive vaccineret, hvis de
selv ønsker det.
Sundhedsstyrelsen har flere gange ændret anbefalingerne i
forhold til gravide. Det betyder, at usikkerheden er stor, og styrelsen har
derfor oprettet en særlig side, hvor gravide kan hente flere oplysninger. Se
den
her.
|
Undgå af smitte andre
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man bliver hjemme, hvis man
er rask, heller ikke selvom man har været i kontakt med én, der er smittet. Man
sætter altså ikke familien i karantæne.
Vi har heller ikke planer om, i hvert fald ikke på nuværende
tidspunkt, at lukke skoler, institutioner eller arbejdspladser, der rammes af
H1N1, som blandt andet EU’s sundhedskommissær er fortaler for.
”Men der kan selvfølgelig ske det, at en skole lukker sig selv.
Hvis en fjerdeldel af lærerne er syge og børnene tilsvarende, jamen så lukker
man. Men at bruge det strategisk på nuværende tidspunkt som en kontrol af
smittespredning, det har vi ikke umiddelbart planer om,” siger Else Smith.
Influenza smitter normalt fra man mærker de første symptomer,
det vil sige host, nys eller feber. Man smitter mest de første dage og er som
regel smittefri, når man ikke har haft feber i et døgn og i øvrigt føler sig
rask uden at tage febernedsættende medicin.
Det er vigtigt, at man bliver hjemme og undgår kontakt med flere
mennesker end højst nødvendigt, indtil man er smittefri. Det er også vigtigt,
at man ringer til lægen i stedet for at møde op i venteværelset, og hvis nogen
i husstanden er syg, er det i øvrigt en rigtig god idé at lufte hyppigt ud og
gøre rent jævnligt – med sæbe – for eksempel på dørhåndtag og andre steder,
hvor flere rører.
|
Risikogrupper
Du skal være særligt opmærksom på influenza, hvis du har:
-
Lungesygdomme som
KOL,
astma med kronisk obstruktion og
astma, der er vanskelig at
kontrollere,
cystisk fibrose, sarkoidose,
lungefibrose samt andre lungesygdomme, især hvis lungefunktionen er nedsat,
eller der er gentagne lungeinfektioner.
-
Hjertekarsygdomme,
især svær koronarsygdom,
hjertesvigt, sværere
klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som
hæmoglobinopathier.
-
Diabetes 1 og 2, især med komplicerende hjerte- eller
nyresygdom eller med almen svækkelse på grund af diabetiske senfølger – eller
diabetes, der er vanskelig at kontrollere.
-
Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder
hiv-smittede personer
og personer, der har nedsat immunforsvar på grund af den medicin, de tager.
-
Neuromuskulær sygdom (sygdom i muskler, nerver i arme og ben og
rygmarvens nerveceller), som påvirker vejrtrækningen eller nedsætter
hostekraften.
-
Kronisk lever- eller nyresvigt (vejledende GFR under 30
ml/min).
-
Svær overvægt (BMI over 40).
-
Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering
medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko, for eksempel gentagne
lungeinfektioner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.11.2009
|
| |
|
Alt uændret m.h.t. delekærv... 
