 | |
| Vaccine mod H1N1 - dit valg |
|
|
Af Karin Kaas, journalist
|
Myndighederne regner med, at en million danskere vil
blive ramt af H1N1-influenzaen. For langt de fleste vil influenzaen få et
forløb som den almindelige sæsoninfluenza, det vil sige, at man efter et par
dage i sengen er frisk igen. Men H1N1 har også kostet dødsfald særligt blandt
børn og unge. Og det er især det, der adskiller H1N1 fra sæsoninfluenzaen.
Sæsoninfluenzaen koster nemlig også dødsfald hvert år – cirka 1000 i Danmark –
men her er det især ældre og i forvejen svækkede mennesker, der rammes hårdt.
|
Sådan smitter H1N1
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
H1N1 smitter ligesom den almindelige sæsoninfluenza især gennem
direkte kontakt mellem mennesker, eller ved at man rammes af små dråber fra
hoste, nys, ligesom virus kan overføres via små spytdråber i almindelig tale.
Virus kommer ind i kroppen gennem næsen, munden eller øjnene. Du
risikerer altså at blive smittet, hvis du giver hånd til en person, der er
inficeret med virus og derefter rører ved dine øjne, din næse eller din
mund.
Desuden kan du blive smittet ved at røre ved en overflade, der
er inficeret med virus og derefter rører ved dit ansigt. Virus kan overleve i
op til to dage på visse overflader særlig i fugtige og varme omgivelser. Du
skal især være på vagt over for overflader, som mange mennesker har kontakt med
for eksempel dørhåndtag, lyskontakter, telefoner, tastaturer, gelændere og
stofhåndklæder.
Selvom influenza H1N1 tidligere blev kaldt svineinfluenza, fordi
den første gang blev set hos grise, kan man roligt spise svinekød. Virus
overføres ikke via kødet, og man får heller ikke H1N1 ved at omgås
grise.
|
Sådan undgår du smitte
Almindelig sund fornuft og god hygiejne er de vigtigste våben
mod at blive smittet med H1N1. Sundhedsstyrelsen har således trykt plakater,
som hænger på skoler, institutioner, arbejdspladser og andre steder, hvor mange
mennesker samles, der giver tre hele enkle råd, nemlig:
-
Vask hænder ofte. Det er svært at undgå at få
influenzavirus på hænderne enten via håndtryk eller fra for eksempel
dørhåndtag. Derfor skal man vaske hænderne ofte med sæbe.
-
Host eller nys i ærmet. Dæk mund og næse, når
du hoster eller nyser, men lad være med at bruge hånden. Brug i stedet et
en-gangs-lommetørklæde eller dit ærme.
-
Bliv hjemme, hvis du er syg. Influenza spreder
sig let på skoler, arbejdspladser og i institutioner. Kontakt lægen per telefon
i stedet for at møde op i venteværelset.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at vi bruger maske for at
undgå smitte. Og Sundhedsstyrelsen har heller ingen planer om at lukke skoler,
institutioner og arbejdspladser, hvor der er H1N1-tilfælde for at undgå
smittespredning. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
|
Vaccine mod H1N1
Så snart det i foråret gik op for verdens sundhedsmyndigheder,
at vi stod over for en pandemi med H1N1, gik medicinalindustrien i gang med at
udvikle en vaccine, der er virksom over for netop denne type influenza.
Forskellige lande har valgt forskellig vaccinationsstrategi.
Nogle steder har man valgt at tilbyde vaccine til alle borgere – blandt andet i
Sverige og Norge – mens vi herhjemme har valgt en risikostrategi, det vil sige,
at kun de, der har særlig risiko for at blive meget syge eller dø af H1N1,
bliver tilbudt vaccine. Det er også den strategi, som
verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. Organisationen anbefaler desuden,
at sundhedspersonale og mennesker i særlige nøglestillinger vaccineret. Den
anbefaling følger vi også. I alt har Danmark vaccine til 1,5 millioner
mennesker.
Ifølge overlæge Else Smith, leder af Center for Forebyggelse hos
Sundhedsstyrelsen, kan vi ikke bare ændre på den strategi, vi har valgt –
heller ikke selvom epidemien måtte vise sig værre end først antaget. For
vaccinen er en mangelvare, og vi kan ikke bare købe løs af den. I modsætning
til os, har både Sverige og Norge indgået kontrakter med medicinalfirmaerne,
der gør det muligt for de to lande at købe ekstra vaccine, så de kan vaccinere
alle borgere.
At Norge og Sverige har valgt at tilbyde alle borgere vaccinen,
har ikke fået Else Smith til at fortryde den danske strategi.
”Influenza er en velkendt infektion, som mennesker er blevet
plaget af gennem hundredvis af år. Vi ved godt, at der er dødelighed knyttet
til den. Derfor prøver vi at informere folk så bredt som muligt, prøver at
identificere risikogrupperne og også gøre resten af befolkningen opmærksom på,
hvordan man skal tackle influenzaen,” siger Else Smith.
|
Effekt og bivirkninger skal overvåges
Som tingene ser ud i øjeblikket, er der i øvrigt ingen tegn på,
at vi kommer til at mangle vaccine. For rigtig mange – især sundhedspersonale –
takker faktisk nej til at blive vaccineret. Årsagerne kan være flere. En af dem
er, at mange er usikre på, om vaccinen er tilstrækkeligt godt undersøgt, en
anden kan være, at sundhedspersonalet jo ikke generelt er i risikogruppen for
at blive meget syge af H1N1 og en tredje, at de tilfælde, vi har set indtil
videre, har haft et meget mildt forløb.
Om vaccinen er tilstrækkeligt undersøgt, er det ikke muligt at
give et fyldestgørende svar på. Eksperterne er uenige.
Overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut mener således
ikke, at der er grund til bekymring, men siger dog samtidig, at det er vigtigt
at overvåge både effekt og bivirkninger, fordi der ikke er gennemført nogen
masseafprøvning af vaccinen.
"Der er tale om en godkendt vaccine, og vi har ingen
indikationer på, at der vil vise sig andre bivirkninger end de lokale, man ser
ved mange andre vacciner, nemlig lokal hævelse og ømhed på indstiksstedet og
nogle gange et par dages feber og almindeligt ubehag”, siger han.
Men især efter at Schweiz har valgt ikke at bruge
Pandemrix-vaccinen (den, vi bruger herhjemme) til børn, gravide og ældre har en
række læger advaret mod vaccinen. Blandt andet professor Peter Skinhøj fra
Rigshospitalet, som godt forstår de lande, der helt undlader at vaccinere
gravide og børn, som hører til de mest sårbare grupper, når det gælder
bivirkninger ved medicin.
Else Smith fra Sundhedsstyrelsen siger til gengæld, at vaccinen
har været igennem grundige godkendelsesprocedurer og dokumentationskrav.
”Og vi har ikke mistanke om, at denne vaccine ikke lever op til
det, der er standard”, siger hun.
|
Kviksølv i vaccinen
Et af de problemer, der er rejst omkring vaccinen er, at den
indeholder konserveringsmidlet Thiomersal, der indeholder kviksølv. I beskedne
mængder ganske vist, og kviksølv har tidligere været meget brugt som
konserveringsmiddel i vacciner. Men man undgår det, så vidt det overhovedet er
muligt og stoppede brug af vaccine med thiomersal i Danmark i efteråret 2004.
Men Else Smith mener dog ikke, at ”vi har grund til at være specielt bekymrede
for kviksølvet i de mængder, der er tilsat”.
Når der er tilsat kviksølv til Pandemrix-vaccinen, skyldes det,
at den leveres med 10 doser i hvert hætteglas, og det derfor er nødvendigt, at
den indeholder et konserveringsmiddel. Normalt fremstilles de vacciner, vi
bruger herhjemme, i enkeldosis-beholdere, og så er der ikke behov for at
tilsætte konserveringsmiddel. Og man tilstræber generelt, at lægemidler – altså
også vacciner – indeholder færrest mulige og kun nødvendige ingredienser.
Statens Seruminstitut oplyser, at den kviksølv, som er indeholdt
i vaccinen, har været brugt i 60 år, og at der ikke findes dokumentation for,
at thiomersal – i de mængder, det findes i vacciner – udgør en sundhedsrisiko.
Stoffet er godkendt som konserveringsmiddel i vacciner af lægemiddelmyndigheder
over hele verden og også af WHO.
Seruminstituttet oplyser også, at den mængde, der er indeholdt i
en dosis Pademrix (2,5 mikrogram), er betydeligt mindre end den mængde
kviksølv, man normalt indtager på en uge via føden.
En ekspertgruppe under FN's fødemiddelmyndighed (FAO) og WHO har
anslået, at et acceptabelt ugentligt indtag af kviksølv er 1,6 mikrogram/kg
kropsvægt. Dette niveau vurderes at være sikkert selv for de mest sårbare
personer, det vil sige gravide og fostre.
Overlæge Steffen Glismann, Statens Seruminstitut erkender, at
der er forskel på at indtage kviksølv via maden og så få det sprøjtet direkte
ind i blodårerne.
”Kviksølv optages i kroppen og bindes til nervecellerne, uanset
hvordan det kommer ind. Potentielt er det farligere at få det sprøjtet ind. Men
de studier, der er foretaget om optagelsen, fordelingen i kroppen og hvordan
kviksølvet udskilles igen, tyder ikke på, at der nogen risiko ved de mængder,
der er tale om,” siger han.
Og det må vi leve med, mener han. For der er ikke ret meget her
i verden, der er sikkert bortset fra, at vi skal herfra på et tidspunkt.
"Danske og europæiske lægemiddelmyndigheder og også WHO har
vurderet, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved de mænger kviksølv, der er i
vaccinen. Det må man forholde sig til,” siger Steffen Glismann.
|
Mock-up-vaccine
Pandemrix-vaccinen er godkendt af EMEA (det europæiske
lægemiddelagentur) som en såkaldt mock-up-vaccine. Det betyder, at den er
udviklet med virusstammen fra fugleinfluenza (H5N1), og at denne stamme så er
udskiftet med H1N1-virusset. Mock-up-vaccinen er godkendt på baggrund af forsøg
på omkring 12.000 personer.
Ifølge EMEA viser årtiers erfaringer med vacciner mod den
normale sæsoninfluenza, at det ikke ændrer væsentligt på risikoen for
bivirkninger, når man indsætter en ny virusstamme.
|
Vaccinen er et tilbud
Else Smith understreger, at vaccinen er et tilbud, og at man har
ret til at takke nej.
"Men jeg synes, at risikogrupperne skal lade sig vaccinere for
deres sundheds skyld, ligesom jeg håber, at sundheds- og plejepersonale og
andre, der får vaccinen tilbudt, vil tage imod den. Jeg kan kun opfordre til,
at man siger ja, og at man, hvis man vælger ikke at lade sig vaccinere, så i
hvert fald gør det på et veloplyst grundlag,” siger hun.
Hun kan i øvrigt godt undre sig over, at mange af dem, der får
vaccinen tilbudt takker nej, mens andre, der ikke hører til de grupper, der
tilbydes vaccinen, gerne ville have den.
”Jeg ved ikke, hvad man kan lægge i det. Men i hvert fald har vi
forsøgt at tilbyde vaccinen så sundhedsfagligt velbegrundet, som vi overhovedet
kan. Også under hensyntagen til, at et moderne samfund som vores skal kunne
fungere,” siger Else Smidth med henvisning til tilbuddet om vaccine til
sundhedspersonale og mennesker i nøglefunktioner. Hvis de i stort omfang lægger
sig syge, er der en alvorlig risiko for, at samfundet for alvor går i stå.
|
Almindelige bivirkninger
Vaccinen indeholder ikke levende virus. Den kan altså ikke give
influenza. Men der er bivirkninger ved den, ligesom der i øvrigt er ved
vaccinen mod sæsoninfluenza. De mest almindelige er ømhed, rødme og hævelse på
vaccinationsstedet, muskel- og ledsmerter,
hovedpine og
feber inden
for ét til to døgn efter vaccination. Bivirkningerne forsvinder i reglen efter
én til tre dage.
Disse bivirkninger er forventelige og ufarlige. I forhold til
den almindelige influenzavaccine forventes de at optræde noget
hyppigere.
|
Sjældne bivirkninger
Det har også været fremme, at vaccinerede risikerer alvorlige og
sjældne bivirkninger som for eksempel Guillan Berrés syndrom – en alvorlig
lidelse i nervesystemet, som giver lammelser. Baggrunden for den frygt er, at
40 mio. amerikanere i 1976 blev vaccineret, fordi man frygtede, at en
influenza-epidemi ville udvikle sig som den spanske syge, der hærgede verden i
1918/19. Efterfølgende fik 500 amerikanere konstateret Guillian Barrés syndrom,
og 40 mennesker døde af sygdommen.
Hertil siger Kåre Mølbak, at der senere er skabt tvivl om,
hvorvidt den øgede forekomst af sygdommen havde noget med vaccinationerne at
gøre, så i dag er det uafklaret, om der har været en sammenhæng.
Panmrix-vaccinen indeholder desuden hjælpestoffet squalen.
Squalen har været mistænkt for at være årsag til Golfkrigssyndromet, der ramte
25 procent af de amerikanske soldater, som i forbindelse med krigen blev
vaccineret mod miltbrand. Symptomerne på Golfkrigssyndromet er konstant
hovedpine, smerter i hele kroppen, uforklarlig træthed, kronisk diarre og
problemer med fordøjelse og vejrtrækning. Undersøgelser har dog ikke bekræftet
denne sammenhæng.
Squalen er udvundet af hajleverolie, og brugen af midlet er
ifølge Statens Seruminstitut veletableret. Der er givet over 22 millioner doser
vacciner, der indeholder squalen. Midlet er tilsat vaccinen for at styrke
immunforsvaret over for influenza-antigenet i vaccinen. På samme måde er der i
andre vacciner tilsat andre midler - for eksempel aluminium.
Steffen Glismann fortæller, at der blandt andet findes en
vaccine mod
hebatitis B, hvor der
er tilsat squalen. Den sælges ganske vist ikke her i landet, men squalen er et
velkendt middel, der er afprøvet, og man kender dets virkning på
menneskekroppen, understreger han.
Det har været fremme, at hverken Schweiz eller USA vil bruge den
vaccine-type, vi bruger herhjemme, på grund af dens indhold af squalen. Men
helt så enkelt er sammenhængen ikke nødvendigvis, siger Steffen
Glismann.
”USA har faktisk vaccinen liggende på deres beredskabslagre. Men
man har lavet en aftale med to andre medicinalvirksomheder om at etablere
fabrikker i landet. Derfor er det deres vacciner, man bruger. På samme måde har
Novartis, som fabrikerer den vaccine, Schweiz bruger, en fabrik i landet. Og
det er faktisk velkendt, at man bruger de vacciner, der produceres i det
enkelte land. Det gør vi også selv med en lang række vacciner,” siger
han.
|
Staten hænger på erstatninger
Hvis vaccinen skulle give bivirkninger på længere sigt, bliver
det ikke medicinalfirmaerne, men den danske stat der skal betale eventuelle
erstatninger til de ramte.
På grund af tidspres for at få en ny vaccine på markedet har
producenterne nemlig krævet at blive fritaget for det normale produktansvar.
Normalt får en producent ikke lov til at sende medicin på markedet i Danmark
sammen med en ansvarsfraskrivelse, men i dette tilfælde har Danmark i lighed
med andre lande valgt at gøre en undtagelse.
I sidste ende kan der ikke gives nogen garanti for, om vaccinen
har bivirkninger på længere sigt. Det er altså op til den enkelte selv at
vurdere, hvorvidt man vil lade sig vaccinere eller ej.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: ..
|
| |
|
HJÆLP MIG! 
