Annonce
Debat > Alternativ behandling > Kolesterolnedsættende middel
Side 1 af 3 - 1 | 2 | 3   >
Svar på emne

Kolesterolnedsættende middel
Den 12-11-2009 14:02


Trille1
Tilmeldt: 11-03-2009 20:03
Jeg får Simvastatin 40 mg mod forhøjet kolesterol. Desværre har det jo den bivirkning, at det giver ømme muskler og led. Er der ikke noget alternativt? Trille


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 12-11-2009 14:26


persille1
Tilmeldt: 07-12-2008 13:34
Jo, der er flere forskellige slags. Simvastatin kunne jeg slet ikke tåle at få.
Jeg fik virkelig stærke smerter i mine ben.
Derefter fik jeg zarator. Det er der flere, der kan tåle.
Dem kunne jeg heller ikke tåle, men du skal ikke regne med mig, jeg tåler næsten intet medicin.
Så jeg retter mig efter Uffe Ravnskov, det er jeg pisket til at gøre.

Desværre er det ofte en bivirkning ved medicinen, at man får nogle smerter i musklerne.

Nåe, nu ser jeg du skriver under alternativ/ naturmedicin, ja det må jeg desværre sige, jeg ikke kender noget til.


Jeg fandt noget her.
citat
Et alternativ som virker godt er Lecithin.



http://www.hjernetips.dk/index.php?f=2&id=409


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 12-11-2009 14:52


Kameliadamen1
Tilmeldt: 28-06-2008 09:10
Hej Trille

Hvis du ønsker at blive ved med at tage kolesterolnedsættende medicin af typen statiner, kan du undgå smerter ved at tage Q10. Som det fremgår af nedenstående artikel, er det faktisk nødvendigt at tage Q10, hvis man vil tage kolesterolnedsættende medicin.

http://www.vitalraadet.dk/304+M54bcaec5740.0.html

Men du spørger til alternativer. Der siges, at de kendte blodtryksnedsættende madvarer, som f.eks. chili, hvidløg, (blad)selleri og rabarber, også nedsætter kolesteroltallet. Du kan f.eks. læse om, hvilke madvarer der er bedst at spise, her:

http://bionordic.dk/page.asp?id=140

Mange hilsner

Kameliadamen

P. S. Jeg håber, at du husker at læse mit svar :o)


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 12-11-2009 16:32


persille1
Tilmeldt: 07-12-2008 13:34
Og jeg vil gerne tilføje til kameliadamens gode forslag, havreKLIDgrød.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme det.
Men da jeg læste igennem, hvad der er godt at spise, kom jeg til at huske på, hvorfor jeg spiser havreklidgrød.

Det har jeg spist i flere år, i så lang tid at jeg glemte grunden. Jeg kan nemlig godt lide det.

Jeg læste om det i en bog skrevet af Robert E. Kowalski. Der er skrevet forord af Hjertespecialist Peter Schnohr.


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 12-11-2009 20:13


Trille1
Tilmeldt: 11-03-2009 20:03
Hej Persille 1 og Kameliadamen. Jeg har set jeres indlæg, skal læse dem nærmere i morgen. Tak for oplysningerne. Hilsen Trille


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 13-11-2009 20:42


Trille1
Tilmeldt: 11-03-2009 20:03
Jeg har en bekendt der også fik Simvastatin og fik ømme led og muskler. I samråd med sin læge lagde han Simvastatin på hylden og tager i stedet Husk-kapsler. Hans tal ved blodprøverne er stadig fine. Min læge er ikke meget for at lade mig slippe tabletterne, men man kan vel prøve sig frem? Trille


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 06-01-2010 20:25


jandi1
Tilmeldt: 19-05-2009 00:26
Hvis man læser om Kolesterol, vil man finde at Kvinder ikke er påvirket på samme måde som Mænd af Kolesterol, det stopper så ikke Lægerne i at ordinere medicinen.
Iøvrigt tror jeg at det med Kolesterolen er en myte, læs Uffe Ravnskov!
Det er måske ikke rigtigt at have alt for højt Kolesterol? hvad er for højt? grænsen er blevet flyttet et par gange hen ad vejen ;-)
Hvad nu hvis højt Kolesterol, er symptomet? på et eller andet? bliver vi så raske ved at fjerne symptomet? Jeg har sagt pænt nej tak til Statiner, men så skal man jo også selv tage ansvaret for sig selv, det er nok der den hænger, det vil folk ikke.
Det kræver at man i det mindste, prøver at sætte sig ind i tingene.


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 18-02-2010 23:15


slettet17364
Tilmeldt: 22-08-2009 20:53
Ja, Uffe Ravnskovs "Kolesterol - Myter og Realiteter" kan klart anbefales. Hvis du ikke lige har lyst til at læse en hel bog om emnet, så læs det lille hæfte "Medicinalindustriens Kolesterolbedrag" fra Merlin Media (Robby Curdorfs forlag), der opsumerer Uffe Ravnskovs bog ganske godt.

Mit råd ved for højt kolesteroltal er at spise meget råkost. Dette råd er baseret på Uffe Ravnskovs sandsynlige teori om at kolesterolet er en vigtig del af immumforsvaret og Pia Birks bog "Candida", hvor der berettes om hvordan indtagelse af opvarmede fødevarer får de hvide blodlegemer til at strømme til tarmsystemet. Opvarmet mad er altså noget, der giver travlhed hos immumforsvaret. Hvis kolesterol er en vigtig del af immunforsvaret, så vil indtagelse af opvarmet mad med stor sandsynlighed også føre til øget produktion af kolesterol.

Opvarmning af maden medfører ødelæggelse af vigtige fordøjelsesenzymer og kemisk omdannelse af andre bestanddele til noget, der kan være sundhedsskadeligt. F.eks. dannes det kræftfremkaldende stof akrylamid ved opvarmning af kulhydrater til over 120 grader (Kilde: Mit Helbred nr. 6 år 2008). Dyr i naturen spiser kun råkost. Det gjorde mennesket også indtil ilden blev opdaget og taget i brug til madlavning.


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 19-02-2010 09:46


Kameliadamen1
Tilmeldt: 28-06-2008 09:10
Hej Kristian og alle interesserede

Jeg har også læst Uffe Ravnskovs bog med stor interesse. Heldigvis er jeg endnu ikke kommet i den situation, at jeg af lægerne er blevet opfordret til at tage kolesterolnedsættende medicin, men jeg tror faktisk, at jeg vil sige nej tak, hvis det skulle komme så vidt.

NB: Der er jo enkelte mennesker, der har en arvelig tendens til at få meget højt kolesterol. Sådan som jeg husker Uffe Ravnskovs bog, så mener han faktisk, at det kan blive nødvendigt for dem at tage kolesterolnedsættende medicin.

Det er alle os andre, der muligvis slet ikke har gavn af det – tværtimod.

Angående livsstilens indflydelse på kolesteroltallet, så kan jeg fortælle, at jeg i årevis har spist ekstremt sundt. Jeg ryger ikke, drikker ikke alkohol og motionerer en del. Alligevel er mit totalkolesteroltal på 6 år steget fra 4,3 til 5,6. Lægerne på sygehuset, hvor jeg for nylig var indlagt for atrieflimmer, havde lidt panderynker i den anledning. Heldigvis var det såkaldt gode kolesterol, HDL, så højt som 1,7, hvilket nok reddede mig fra at få en recept på statiner.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, gav jeg mig til at læse om bl.a. kolesterol, og sådan som jeg husker det, så er det kun en tredjedel af det kolesterol, vi har i blodet, der stammer fra maden. Resten produceres af vores organisme ud fra både fedt og kulhydater. Og hvis vi spiser meget kolesterolfattig mad, så bliver der produceret ekstra!

For resten læste jeg også et sted, at det kolesterol, der stammer fra fedtstoffer, bliver lagret som HDL, hvorimod det kolesterol, som bliver produceret i organismen ud fra kulhydrater snarere lagres som LDL, altså det såkaldt dårlige kolesterol.

Men hvor kommer mit høje kolesteroltal fra, når det ikke skyldes min livsstil, og jeg ikke har en arvelig tilbøjelighed til højt kolesterol?

Svar: antagelig fra den blodtryksmedicin, jeg får! Jeg får to slags, og i hvert fald den vanddrivende medicin, Centyl, er kendt for at kunne få kolesteroltallet til at stige (Og desuden også blodsukkeret! Jeg er derfor også i risikozonen for at udvikle diabetes!)

Masser af mennesker er som jeg nødt til at tage blodtryksmedicin, og det kan så bevirke, at de på trods af en sund livsstil også skal tage kolesterolnedsættende medicin og desuden måske medicin mod diabetes. Så vidt er det ikke endnu med mig, men mit atrieflimmer har gjort, at jeg er nødt til at tage blodpropforebyggende medicin. Hvad bliver det næste?

Din teori om, at varmebehandlet mad giver ekstra travlhed med at danne kolesterol lyder interessant, Kristian. Personligt finder jeg det indlysende, at man skal behandle madvarer så skånsomt som muligt. Derfor køber jeg aldrig færdiglavede produkter, hvor man jo ikke kender produktionsmåden. Jeg holder meget af salat og spiser det både sommer og vinter, og jeg spiser med stor fornøjelse en rå gulerod som mellemmåltid. Men jeg tror, at det er urealistisk at leve af såkaldt raw food, som nogle mennesker gør.

Mange hilsner

Kameliadamen


Re: Kolesterolnedsættende middel
Den 21-02-2010 01:14


slettet17364
Tilmeldt: 22-08-2009 20:53
Hej Kameliadamen og andre interesserede,

Ifølge hæftet "Medicinalindustriens Kolesterol-bedrag", så er et normalt kolesteroltal i området 5,6 til 7,2 og kommer det under 5,1 er der risiko for sygdom. Ifølge samme hæfte, er kolesterol en meget væsentlig bestanddel af hjernen, og mangel giver risiko for Alzheimer mm.

At gå helt over til raw food er ikke det nemmeste, ved jeg af erfaring. Jeg er selv i gang med en meget gradvis overgang, som jeg startede for adskillige måneder siden. Det er måske også bedst at gøre det gradvist, så kroppen langsomt kan vænne sig til det. Et problem er at resten af familien ikke er så vild med min raw food, så det kniber med opbakningen, og jeg må lave raw food retter, som kun jeg selv vil spise, medens resten af familien spiser noget andet. Men jeg føler mig klart bedre tilpas og har mere energi, når jeg spiser meget raw food og kun lidt af det opvarmede. Men jeg er ikke veganer og spiser stadig lidt æg, fjerkræ og fisk. Jeg synes at jeg mangler noget, hvis jeg ikke får lidt animalsk føde. Men jeg nøjes helst med at koge det animalske, fordi stegning varmer for meget og danner sundhedsskadelige stoffer. Jeg føler mig også mere tung og træt efter at have spist stegt mad. Kogt kød er bedre. Men lækker stegt mad kan være vanedannende, så det skal man lige overvinde.
Jeg skal på rawfood seminer i næste uge, hvor jeg håber at få inspiration til at lave mere spændende raw food, som vil interessere resten af familien.

Side 1 af 3 - 1 | 2 | 3   >
Svar på emne