Annonce
Skizofreni
Debat > Skizofreni > viden til sygdommen
Svar på emne Side 1 af 2 1 | 2   >
slettet24600
Tilmeldt: 17-05-2010 10:30
Den 17-05-2010 11:39
viden til sygdommen


hej alle sammen. jeg er i gang med at skrive projekt om skizofreni.
Jeg vil rigtig gerne prøve at høre fra folk, som enten lider af det eller er i familie med skizofren.
Hvordan oplever i forskellen på jer/ dem og andre folk?
Hvilke symptomer har i?
Får i/de nogen behandling?
hvilke typer skizofreni har i/de?
Er der forskel på mænd og kvinders behandling?

Hvis i har nogle ting i vil tilføje er i mere end velkommen!
Tusind tak på forhånd :)

slettet19076
Tilmeldt: 24-10-2009 05:49
Den 18-05-2010 23:24
Re: viden til sygdommen


Hej,

her et lidt langt svar, i tre dele, hvor jeg først til sidst kommer ind på mine egne erfaringer, og besvarer dine konkrete spørgsmål. Her i starten først et par ord om "skizofreni" som sådan, fordi der er så enormt meget misinformation at finde alle vegne, og især på dansk, og fordi denne misinformation desværre har ganske fatale følger for mennesker med en "skizofreni" diagnose. Det ville være ærgerligt, hvis også du, igennem dit projekt, blev med til at udbrede misinformationen.

Du vil med sikkerhed finde en masse "information", der siger, at "skizofreni" er en kronisk hjernesygdom, som man ikke rigtigt ved, hvordan den opstår, men at det er ret sikkert, at gener spiller en rolle, og at det hele skyldes for meget af transmitterstoffet dopamin i hjernen. Du vil sikkert også høre/læse mange steder, at medicinsk behandling derfor er det vigtigste, at "sygdommen" kan skade hjernen, hvis den ikke hurtigst muligt behandles med "medicin", at folk bliver "psykotiske" igen, lige så de holder op med at tage deres "medicin", og og og. Glem det.

Der findes ingen videnskabelige beviser på, at "skizofreni" er en hjernesygdom. Man ved ikke, hvor høje eller lave dopaminværdierne i hjernen skal være, for at være "normal" (ligesom man f.eks. ved, hvor meget insulin kroppen skal producere for at det kan betegnes som sundt) . Altså kan man heller ikke sige noget om, hvor meget eller lidt dopamin der er sundt, og hvor meget eller lidt der er sygt.

"Skizofreni" diagnosticeres udelukkende på grundlag af personens adfærd. Der findes ingen biologiske tests, der kan påvise "sygdommen". Og man har heller ikke fundet gener, der entydigt kan bringes i forbindelse med "skizofreni". Der har været en masse snak i medierne igennem de sidste to år om et europæisk forskningsprojekt, der har fundet kromosomforandringer, der angiveligt forårsager "skizofreni". Men kromosomforandringerne findes hos mellem 60 og 90% af den samlede befolkning. Så de forårsager næppe "skizofreni", eller 60 - 90% af den samlede befolkning ville være "skizofrene".

"Medicinen", de såkaldte "antipsykotika", virker ikke symptomspecifikt, og altså ikke antipsykotisk, men alene beroligende. Medikamenterne tilhører, farmakologisk, gruppen af stærkt beroligende stoffer ("major tranquilizers"). Den beroligende effekt opnår man ved at nedsætte aktiviteten i hjernens frontallapregion. Det er den region, hvor hukommelsen, de kognitive evner, personligheden, bevidstheden og alt det andet, der gør mennesket til menneske, lokaliseres. Over længere tid taget, forårsager "medicinen" svind i hjernematerien, især i frontallapregionen.

Frontallapperne er også den hjerneregion, hvorfra motoriken (bevægelserne) styres. "Medicinen" forårsager derfor ofte forstyrrelser i motoriken ("tardiv dyskinesi"), ufrivillige bevægelser, tics, især i ansigtet. Så, hvis en person ser "skør" ud, så er det ikke "sygdommen", der er årsag, men "medicinen". Umedicinerede "skizofrene" mennesker vil du på grundlag af udseendet ikke kunne adskille fra "normale" mennesker. Og scanningsbilleder af "skizofrenes" hjerner, der viser anomalier i hjernens struktur, viser ikke så meget, hvad "sygdommen" gør ved hjernen, som de viser, hvad "medicinen" gør ved den.

Dog ved man i dag, at både den måde, vores hjerne er struktureret på, og hvordan vores gener ser ud, er afhængig af hvilke erfaringer vi har gjort i livet, især i barndommen. Videnskaben har således fundet frem til, at traumatiske barndomsoplevelser forandrer hjernestrukturen og generne hos den, der har været udsat for dem (http://www.mcgill.ca/newsroom/news/item/?item_id=104667). Og de fleste "skizofrene" har været udsatte for overgreb i barndommen (http://www.scienceagogo.com/news/200605 ... _sys.shtml).

Bemærk, at artiklen på McGill's hjemmeside taler om "life-long effect". Det er ikke helt korrekt, fordi hjernestrukturen, også hos voksne, stadigt kan ændres. F.eks. gennem meditation (http://www.dalailama.com/news/post/104- ... -the-brain) eller terapi. Det hedder neuroplasticitet, og betyder helt firkantet sagt, at vores hjerne afspejler med sin struktur vores måde, at se og tænke verdenen på. Og vores måde, at se og tænke verdenen på, er altså afhængig af, hvilke erfaringer vi har gjort i og med verdenen.

Og gener er heller ikke uforanderlig skæbne. Den relativ nye videnskab epigenetik har både fundet ud af, at genforandringer altid er udløst af miljøfaktorer, som et forsøg på, at tilpasse organismen til miljøet, og at det er miljøet, der afgører hvilke gener der kommer til anvendelse og hvordan. Så, det er miljøet, ikke generne, der afgør hvordan organismen ser ud og fungerer. Jf. f.eks. Bruce Lipton's hjemmeside: http://www.brucelipton.com/

slettet19076
Tilmeldt: 24-10-2009 05:49
Den 18-05-2010 23:25
Re: viden til sygdommen


Mht. kronicitet så var "skizofreni" ikke en kronisk sygdom før man begyndte, at behandle den med "medicin", og den er det stadigt ikke i f.eks. Vestlapland/Finland, hvor man med hovedsagligt psyko-sociale behandlingstiltag og meget lidt "medicin", helst ingen, opnår recoveryrater på 85%. Det vil sige, 85% af alle med "skizofreni" diagnosticerede, kommer sig helt, eller i hvert fald så meget, at de ikke længere har behov for behandling. "Medicinen" kronificerer" "sygdommen", fordi den skaber en ubalance i hjernens transmitterstofskifte, der betyder, at man bliver mere følsom overfor udefra kommende indtryk, og derfor også reagerer mere ekstremt. Og "skizofreni" er egentligt ikke andet, end en ekstrem reaktion på ekstreme oplevelser (overgreb, mishandling, svigt), og altså en ganske naturlig overlevelsesstrategi. "Medicin" kronificerer også "skizofreni" fordi den gør det svært for den, der tager den, at huske, koncentrere sig, tænke analytisk, og fordi den nedsætter evnen til at mærke sine følelser, sig selv. Alle disse ting har man brug for, hvis man, f.eks. i et terapeutisk forløb, vil bevidstgøre og bearbejde sine traumer. Så, det bliver svært om ikke umuligt at gøre, hvis man er på "medicin". "Medicin" lægger låg på, men den løser ikke nogen problemer. Og jo længere tid man lægger låg på, jo tungere skal låget være, fordi problemerne ikke bare forsvinder af sig selv, men tværtimod vokser sig større og større, jo længere man venter med at løse dem.

Hvordan idéen om, at "skizofreni" er en hjernesygdom, der skal behandles medicinsk, har skabt hvad man må kalde for en epidemi (både af tilfælde af kronisk "skizofreni" og mht. de mange, alvorlige bivirkninger, "medicinen" har,) kan man læse mere om i videnskabsjournalisten Robert Whitaker's nye bog "Anatomy of an Epidemic" : http://www.madinamerica.com/madinameric ... demic.html

Da "medicinen" går ind og skaber ubalancer i hjernens transmitterstofskifte, som hjernen hele tiden prøver, at rette op på igen, er "medicinen" også stærkt fysiologisk vanedannende (ikke psykologisk, de færreste føler trang til at tage disse stoffer, som man føler trang til en smøg, når man er afhængig af nikotin). Det betyder, at man får abstinenssymptomer, når man stopper med at tage "medicinen". Abstinenssymptomerne ligner ofte til forveksling selve "sygdommen", men det er altså ikke "sygdommen", der vender tilbage, selv om det er, hvad man fortæller folk, for at holde dem fast i den medicinske behandling.

Til sidst: Der findes ikke bare ingen beviser på, at "skizofreni" er hjernesygdom, men der findes faktisk ikke en gang bevis på, at det overhovedet er en sygdom, hjerne- eller anden. At vi her i DK betegner det som "sygdom" beror alene på vor samfunds kulturelle normer og værdier, der, siden vores konsumsamfund er afhængig af at udnytte (og dermed begå overgreb mod) naturen mere eller mindre hensynsløst for at kunne fungere og skabe al den økonomiske vækst, vi har gjort os så afhængig af, ikke værdsætter ekstreme reaktioner på overgreb. (Og overgreb er overgreb. Om det er regnskoven, der hugges ned, så vi kan få vores bøf, eller om det er, at vi nedgør andre for at hæve os selv.) Så, vores kultur, den moderne, vestlige civilisation, som selv værende overgriber, har ikke meget tilovers for personer, der gør så tydeligt opmærksom på overgrebenes destruktivitet, som "skizofrene" gør det. I andre kulturer, hos Maorierne f.eks., betragtes det mere som en gave, når en person er i stand til at reagere så tydeligt på dysfunktionalitet i samfundet.

Jeg mener ikke, det er etisk forsvarligt, at fortælle folk historier om genetisk betinget, kronisk, biologisk hjernesygdom, så længe der ikke findes et eneste bevis på, at historierne er korrekte, at de er andet, end rene hypoteser, rent gætværk. Historierne afholder folk fra, at søge efter meningen med de ekstreme sindstilstande, de oplever, og gør dem afhængige af systemet for resten af deres liv, med meget ringe chance for, nogensinde at kunne komme sig. Og, taget "medicinens" bivirkninger med i betragtning, så dræber historierne faktisk. Folk, der vedvarende tager "medicin", dør i gennemsnit 25 år tidligere, end dem, der ikke gør.

slettet19076
Tilmeldt: 24-10-2009 05:49
Den 18-05-2010 23:46
Re: viden til sygdommen


Forskellen mellem mig og andre - tja, den eneste forskel, jeg somme tider oplever, er at jeg måske er lidt mere bevidst, end så mange andre. Simpelthen fordi jeg har oplevet ekstremerne af det menneskelige.

Jeg har egentligt ikke nogen "symptomer". Jeg hører stemmer, men det gør alle mennesker jo i det, at alle mennesker tænker tanker (og andet end tanker er stemmerne ikke). Iøvrigt skønner man, at ca. 10% af befolkningen hører stemmer. Et "symptom" er det kun, hvis stemmerne (ens tanker) har kontrollen over én, i stedet for, at man selv har kontrollen over sine stemmer (tanker). Jf. http://www.intervoiceonline.org

Jeg har haft og har tildels stadigt af og til det, der kaldes for "vrangforestillinger", "tankemylder", "tankeforstyrrelser", "depersonalisation", "derealisation", "paranoia", og "katatoni". Jeg opfatter intet af det som "symptom" på "sygdom", men alt som naturlige reaktioner på traumatisering (f.eks. er "kataton stupor" ikke andet, end hvad harer eller rådyr f.eks. gør, når de stivner af skræk ved fare). Og fordi jeg forstår hvorfor jeg oplever hvad, så styrer det heller ikke længere mig, men jeg styrer det.

Jeg er gået i terapi hos en psykolog i 3 1/2 år. Men jeg vil ikke nødvendigvis betegne det som "behandling", fordi alt, jeg havde brug for, var en person, der respekterede mig 100%, og som jeg kunne "spejle mig i". Arbejdet med at bevidstgøre og bearbejde mine traumer gjorde jeg selv. Jeg har aldrig taget "medicin". Jeg afsluttede terapiforløbet i 2007, og har siden ikke haft brug for professionel hjælp. Jeg er for resten selvforsørgende, med fuldtidsjob, og aktivist "ved siden af".

"Skizofreni" er, som sagt, ikke en statisk tilstand. Med mindre man ender i den biomedicinske blindgyde, bundet på arme og ben af "medicin", så er det, at være menneske, ensbetydende med forandring. Liv er forandring. Og det er "skizofreni" således også. -- Her: http://bipolarblast.wordpress.com/2010/ ... -the-mind/ iøvrigt en meget fin og træffende betragtning om "skizofreni" af forfatteren Doris Lessing. -- I allerhøjeste grad faktisk, fordi det, der kaldes for "psykose", er en reaktion, der er ment til at tilvejebringe forandring og personlig vækst. Man kan heller ikke sige om "skizofreni", at den er den ene eller anden form for "skizofreni" på samme måde, som man kan tale om den ene eller anden form for virusinfektion, f.eks. Der er ikke to mennesker, der oplever "skizofreni" på samme måde. Således er det egentligt også forkert og misvisende, at give disse mennesker den samme diagnose. Diagnoser er kasser, og levende mennesker passer som regel ikke i kasser. Men bortset fra det, så var min foretrukne reaktion på fare den, at stivne af skræk, "kataton skizofreni".

Og så må jeg sige, at jeg i dag, og selv om det bestemt ikke var lutter lagkage, at gøre denne erfaring, der kaldes for "skizofreni", er glad for, at jeg fik denne chance for at blive mere bevidst, et mere levende menneske. Jeg ville ikke skulle undvære min erfaring med "skizofrenien". Den var/er en gave for mig. Ikke en sygdom.

jaheho87
Tilmeldt: 03-07-2008 20:20
Den 20-12-2010 19:22
Re: viden til sygdommen


Hej karras0102. Antipsykotisk medicin hæmmer signalstofferne dopamin og serotonin, der styre ens lykke og velbefindende. Og det er årsagen til at mange skizofrene stopper behandlingen. Og så bliver de psykotisk, Og være psykotisk betyder at man er styret af ubevidste, ubehersket, tanker, følelser, billeder, tvangsforestillinger, tvangstanker, tvangshandlinger, vrangforestillinger, samt hallucinationer. Og hvis du læser hvad alle de andre skizofrene der skriver på netdoktor om den medicin de får, så ville du opdage at de der får ekstrem store doser har det rigtigt dårligt. At få så store doser kan resultere i selvmord, vold, voldtægt, og mord. det starter med at patienten får lidt medicin, og så efter få uger når medicinen er begyndt at virke, så kommer patienten op til næste møde og siger at jeg har det rigtigt dårligt, så tænker psykiateren det var dog mærkelig. Psykiateren beslutter sig for at øge dosis. Så kommer personen op igen og har fået det endnu værre. Og så øges dosis igen, og sådan forsætter det. Tilsidst ender det med at patienten begår de ting jeg har nævnt ovenfor, og dermed ender med at være på en sikret institution resten af livet. Og årsagen skyldes at psykiaterne ikke tror på teorien om at medicinen kan gøre en ulykkelig, selvom de skriver i medicinbøger at dopamin og serotonin er signalstoffer der styre lykke og velbefindende. Håber ikke at jeg skræmmer livet af jer med de voldsomme ord. Har blandt andet fuldt med i nyhederne omkring hvordan de psykisk syge bliver behandlet, og dermed ved hvorfor nogle af de her ting jeg har nævnt sker.

anna84
Tilmeldt: 14-03-2010 18:29
Den 20-12-2010 20:29
Re: viden til sygdommen


Jaheho...

De tråde du har skrevet denne smøre i har været inaktive i ½-1 år - bare lige så du ved det.

Du kan ikke generalisere på den måde.

Det er da de færreste skizofrene der er voldtægtsmænd og mordere!

Det er ikke alle psykiatere der ikke er opmærksomme på depressive symptomer hos skizofrene.

Det er helt normalt, at man øger dosis af psykofarmaca.
Det handler ikke om at patienten siger han/hun har det dårligt og lægen så tænker "NÅ!? Så må vi hellere øge dosis".
Det handler om, at man helst skal trappe ind i medicinen stille og roligt og ikke bare fra den ene dag til den anden tage den dosis der anbefales.

spider68
Tilmeldt: 14-07-2010 23:34
Den 21-12-2010 02:14
Re: viden til sygdommen


Hvis man er psykotisk og indlagt på den lukkede psykriatriske afdeling kan man være udsat for at sige man har det dårligt og lægen tolker det til at give mere medicin. så man kan blive syg af at få for meget medicin , da de ikke på det tidspunkt. ved hvor meget dosis , patienten kan klare.

jaheho87
Tilmeldt: 03-07-2008 20:20
Den 21-12-2010 18:11
Re: viden til sygdommen


Hej Anna, jeg giver dig fuldstændig ret i at man kan ikke generalisere, samt at det er ganske få skizofrene der begår voldtægt og mord, HELDIGVIS!. Grunden til at jeg kender til det med at have det dårligt når man får meget store doser af antipsykotisk medicin, er fordi når jeg får meget antipsykotika, bliver jeg i ekstrem dårligt humør, samt hver gang de øgede dosisen så blev jeg endnu mere barsk at have med at gøre. Jeg har været så dopet, så jeg sov 18 til næsten 24 timer hver dag i 10 måneder, jeg var kun oppe for at spise og så gik jeg i seng igen. tog 24 kilo i løbet af 42 dage. ved godt at det lyder EKSTREM! at tage så meget på, på så kort tid, men det er sandt. Der er en anden der har skrevet på netdoktor, og hun har taget nogenlunde det samme på, i en periode på halvanden måned. Jeg kender en anden der er skizofren, han oplever at han ingen tanker eller følelser har, og når han endelig oplever at han har nogle, så er det enormt negativt det han siger, og så tænkte jeg straks, når han fortæller at han er på medicin og samtidig har det sådan, så bliver jeg lige nød til at kigge på hvor meget medicin han får, 30 mg zyprexa max dosis, truxal i rimelig stor dosis, samt et tredje antipsykotisk præparat jeg ikke kan huske hvad hedder, og som jeg husker drikker han op mod 20 kopper kaffe om dagen for overhovedet at holde sig vågen. Så min teori omkring medicinen kan gøre en ulykkelig og sløv tyder på at være sandt, ved godt jeg skal have med mange hundrede skizofrene at gøre før jeg kan sige om min teori er helt korrekt.

Kameliadamen1
Tilmeldt: 28-06-2008 09:10
Den 22-12-2010 08:11
Re: viden til sygdommen


Men Jaheho, hvorfor tager du overhovedet så store doser antipsykotisk medicin, når du ser en sammenhæng mellem medicinen og det ubehag og den vægtstigning, du har oplevet?

Jeg kan godt forstå, at du er blevet bitter og vred og forarget efter opdagelsen af denne sammenhæng, og jeg kan godt forstå, at du har et behov for at skrive om det.

Men problemet er, at det nok ikke er klogt at konfrontere psykiaterne med din viden, i hvert fald ikke evig og altid. Så vil de opfatte dig som usamarbejdsvillig og se din modstand mod medicin som symptom på sygdom.

Det skulle helst ikke være sådan, at din viden og den måde, du reagerer på over for psykiaterne i forbindelse med denne viden, fører til, at psykiaterne udskriver mere medicin!

Prøv i stedet for at indgå i et samarbejde med psykiaterne om en nedtrapning. Jeg kan godt se, at hele denne sag er uretfærdig og oprørende. Men i nogle tilfælde må man nøjes med at sparke til møblerne derhjemme for at få galden ud, så man bagefter kan gå hen og snakke psykiaterne efter munden.

Hvis jeg var dig, ville jeg gå andetsteds hen for at søge årsagen til sygdommen og gøre noget ved den. Et sted, hvor man ikke er nødt til at snakke behandleren efter munden.

Mange hilsner

Kameliadamen

P.S. Det er ikke en teori. Alle psykiatere kender til denne viden. Problemet er, at man kan være nødt til at tage stadset.

jaheho87
Tilmeldt: 03-07-2008 20:20
Den 23-12-2010 00:30
Re: viden til sygdommen


Hej kamelia. Jeg er helt enige i at det ikke nytter noget at dyste med psykiateren omkring sådan noget, for de kan ikke tåle at man kritisere den medicin de bruger. Det er desværre meget svært at finde steder hvor man kan få læger af en eller anden slags overbevist om den teori. Det jeg skriver nu lyder måske lidt mærkeligt. Jeg har skrevet til Lundbeck og Pfizer, det er medicinalfirmaer der producere antipsykotisk medicin. Der har jeg skrevet at medicinen kan gøre en ulykkelig begrund af blokering for dopamin og serotonin, og alt det jeg ellers har skrevet i brevet her på netdoktor. Jeg skrev blandt andet, hvis det lykkes for jer at udvikle et præparat som ikke hæmmer de signalstoffer, så ville resultatet blive mindre stof og alkoholmisbrug, via at patienterne ikke længere føler trang til at få et kunstig kick af glæde som stofferne og alkoholen giver, samt miste lysten til at lave vold, hærværk og røverier for at skaffe pengene. Mange af de her grusomheder ville kunne undgås ved at medicinen ikke ødelægger humøret, ikke alt kriminalitet ville kunne undgås, meget af det kan. Der ville kunne spares rigtige mange milliarder i løbet af mange år, hvis det lykkes for dem at udvikle det, for så ville der være enormt færre indlæggelser fordi der ikke ville være nær så mange der stopper med medicinen. Jeg har også skrevet til Novartis der laver ritalin, at problemet ved ritalin er at det stimulere d1 og d2/ dopamin 1 og 2
antipsykotisk medicin hæmmer d1 og d2. Så børn der er på ritalin i rigtige mange år risikere at udvikle pykose sygdomme, foreksempel skizofreni. Jeg har selv været på ritalin, jeg mener at jeg var på det i seks år, derefter er jeg komme på antipsykotisk medicin. Og det er dopamin 1 og 2 der især er overproduktion af når man bliver psykotisk.

Svar på emne Side 1 af 2 1 | 2   >
Annonce
Annonce

Krisehjælp

Virker det hele håbløst? Find hjælp her:

Livslinien - tlf.: 70 201 201

Psykiatrifonden - tlf.: 39 25 25 25

Børnetelefonen - tlf.: 116 111

Find flere links, telefonnumre og åbningstider.

Velkommen til debatten

- Velkommen til debatten

- Hvordan skriver jeg et indlæg?

- Regler for Netdoktors debatter

- God netikette

Du skal være medlem af Netdoktor for at skrive i debatten. Bliv medlem i dag - det er nemt og gratis. Start her.

Se alle debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark