Annonce
Debat > Blod og blodsygdomme > For højt blodtryk for første gang....
Side 1 af 1 -
Svar på emne

For højt blodtryk for første gang....
Den 03-09-2010 15:17


slettet12250
Tilmeldt: 09-03-2009 20:25
Hej

Jeg skulle i går til lægen for at have taget en blodprøve i forbindelse med mit stofskifte. Da jeg den sidste uge har haft mega hovedpine og generelt haft det småskidt - spurgte jeg sygeplejersken, om hun ville tage mit blodtryk. Det viste sig at være 156/92... Lidt for højt men jeg fik blot ny tid til kontrol mandag. Senere i går var jeg så til zoneterapi - og efter at have lagt og slappet godt af i en times tid tog hun også mit tryk - og da var det så 146/94.

Jeg har også haft ondt i nakken og tænkte at i dag ville jeg bede om henvisning til fysioterapi i håb om, at de kunne kurere hovedpinen. Tager så til lægen og kommer ind og han vil lige tage mit blodtryk igen. Den er så nu på 190/130. Og det er helt galt siger han. Imidlertid ny læge, og han kender mig ikke så godt - men giver mig blodtryksmåler med hjem og jeg skal nu tjekke den næste uge.

Jeg har været under ekstremt pres menneskeligt de sidste tre måneder - så måske derfor det er gået galt. Har gennem flere år haft nervøst hjerte. Men det her er som sagt nyt for mig. Jeg har det virkelig skidt. Uro i brystkassen, hovedpine, svimmel. Er der noget jeg selv kan gøre for at gøre det bedre? Aner ikke mine levende råd - men frygter da jeg bliver helt elendig, hvis tallene er højere i løbet af weekenden. Er ellers blevet rigtig god til at håndtere mit nervøse hjerte - men indrømmet - det her gør mig nervøs? Er det farligt - er der noget jeg skal være opmærksom på? Lægen sagde at jeg ville få medicin fredag når jeg skulle til tjek - men at de som regel gerne ville have den uges målinger først. Men hvis det blev for slemt måtte jeg komme og så måtte de starte ud før.

Håber nogen kan fortælle mig lidt - har læst lidt rundt omkring. DUR IKKE til at fejle noget. Bliver så nervøs. Er alene med to små børn - og er selvfølgelig altid skrækslagen for at fejle noget, så de mister mig.

Mvh Charlotte Louise


Re: For højt blodtryk for første gang....
Den 04-09-2010 00:57


Vand0damen
Tilmeldt: 13-08-2010 21:13
Hej Charlotte
Det lyder som om de blodtryksmålinger du har fået foretaget er betinget af stress - i stigende grad. Først er du nervøs fordi du har hovedpine og har det småskidt (hvad der kan være mange årsager til) og får så konstateret et blodtryk der er let forhøjet - hvad du senere får bekræftet hos zoneterapeuten. Selv om du er fysisk afslappet ved anden måling, er du stadig nervøs efter den første måling. Derefter får du hos en læge, der ikke kender dig, konstateret et blodtryk der er oppe i skyerne. De to første er afledt af din stressede situation og er ikke alarmerende - det sidste er et typisk eksempel på det man kalder “white coat hypertension” - hvilket står for den stress-forværring der sker når man møder en hvid kittel (læge med eller uden kittel). Hos nogle mennesker forekommer dette hver gang de får målt blodtryk hos lægen - også selv om det er en læge de kender og føler sig trygge ved. Hos andre er det specielt i stressede situtioner. Det er ikke noget man skal blive forskrækket over - det er et udtryk for kroppens forsvarsmekanismer under stress (kæmp eller flygt!) og er sundhedsmæssigt ufarligt.
Når man skal afgøre om der er tale om en reel blodtryksforhøjelse med risiko for helbredet - ønsker man flere målinger, allerbedst døgnblodtryksmålinger foretaget med et apparat der automatisk måler blodtrykket hvert kvarter over et døgn. Men inden man går så vidt, ønsker man en oversigt over hvordan blodtrykket ser ud, når det bliver målt derhjemme under (forhåbentligt) rolige forhold - hvilket jo ikke er så let, når man er alene med to børn og har været under ekstremt menneskeligt pres de seneste 3 måneder.
Du har formodentligt fået et skema med hjem, hvor du hver gang du skal måle blodtrykket skal foretage 3 målinger med nogle minutter imellem hver måling. Det er fordi blodtrykket svinger meget på kort tid, betinget af for eksempel stress, hvorfor første måling ofte er højere end de følgende.
Inden du foretager en serie blodtryksmålinger, så prøv med de vejrtrækningsøvelser som dr. Andrew Weil (en amerikansk “guru”-læge, der både er uddannet læge og meget alternativt orienteret) anbefaler i det her link:
http://www.drweil.com/drw/u/ART02039/th ... thing.html

Specielt den øvelse han kalder 4-7-8 er effektiv før blodtryksmålinger. Den går kort gengivet ud på at man placerer tungespidsen på ganen lige bag fortænderne (og beholder den der gennem hele øvelsen) så puster man ud med let åben mund, hvorefter man trækker vejret ind gennem næsen medens man tæller til 4, holder vejret medens man tæller til 7 og puster ud gennem munden medens man tæller til 8. Det er forholdet mellem de tre faser der er af betydning, ikke hvor hurtigt man tæller. Denne øvelse foretages 4 gange i træk, hvorefter man i ro og mag kan måle blodtrykket 3 gange med nogle minutters interval (når børnene er ude af huset eller sover!)

Du skriver at du har læst lidt rundt omkring - så har du måske også læst mit indlæg under tråden “forhøjet blodtryk 27 år” om betydningen af at drikke 2 liter vand om dagen.
Vejrtrækning og Vand er omkostningsfri og har ingen bivirkninger (når man følger anvisningerne) og er en effektiv kombination mod uroligt hjerte, forhøjet blodtryk og stress (og angst der ofte fører til at man hyperventilerer dvs trækker vejret hurtigt og overfladisk, hvorefter man får hovedpine og bliver svimmel og får føleforstyrrelser - og bliver endnu mere angst - osv)
Måske er det et problem at disse midler er omkostnings- og bivirkningsfrie og derfor er svære at tage alvorligt, hvis man er opvokset til at respektere at helbredelse skrives på en recept man udløser på apoteket. Men prøv alligevel - i bedste fald kan de hjælpe dig mere end du aner.
Vanddamen


Re: For højt blodtryk for første gang....
Den 04-09-2010 08:58


Kameliadamen1
Tilmeldt: 28-06-2008 09:10
Hej Charlotte

Da jeg i sin tid fik konstateret forhøjet blodtryk, skete det i en situation, der minder om din: Jeg var under stress, og jeg havde desuden også problemer med uroligt hjerte. Min daværende læge satte mig i behandling med blodtryksmedicin, blot efter et par blodtryksmålinger i hans konsultationsværelse.

Der findes mange naturlige metoder til at få blodtrykket ned. Det vidste jeg ikke noget om dengang. Min erfaring er, at hvis man kommer i medicinsk behandling, så er det meget svært at komme af med medicinen igen. Der er jo en grund til, at din krop gerne vil have, at dit blodtryk skal være højt, og hvis du ved hjælp af medicin nedsætter blodtrykket kunstigt, så vil din organisme finde metoder til at sætte blodtrykket op igen. Hos mig er det gennem årene blevet en skrue uden ende. Hver gang jeg har fået mere medicin, går der et stykke tid, og så er blodtrykket blevet for højt igen, og jeg skal have endnu mere medicin.

På baggrund af mine erfaringer vil jeg derfor råde dig til at finde årsagen eller årsagerne til, at dit blodtryk bliver højt og gøre noget ved disse årsager. Det er selvfølgelig hårdt at være alene med to børn. Jeg var selv alene med et barn, så jeg ved godt, hvordan det er. Men det må være muligt at finde pauser og åndehuller, selv når man er alene med to børn. Sagen er jo også, at hvis du får dit blodtryk kunstigt bragt ned ved hjælp af medicin, uden at gøre noget ved din stress, så vil du stadigvæk være en sårbar position rent helbredsmæssigt, fordi du stadigvæk er udsat for stress. Og så har vi slet ikke talt om din livskvalitet! Hvordan har du det? Lever du et tilfredsstillende liv?

Er du i øvrigt sikker på, at du faktisk har nervøst hjerte? Det påstod min læge også. Hos mig viste det sig senere, at symptomerne fra hjertet skyldtes jernmangel, som jeg åbenbart har gået med i mange år. Hvis jeg var dig, ville jeg bede lægen om at blive tjekket for alle de mangler, som en praktiserende læge kan undersøge for. Jeg siger ikke, at du faktisk HAR jernmangel. Men det er vigtigt at udelukke jernmangel, når man har uroligt hjerte. For mig var det i hvert fald en kæmpe lettelse – også hvad angår hjerteproblemerne – at få kompenseret for min jernmangel. Som du sikkert har set, har D-vitamin også betydning for blodtrykket, og mange danskere lider faktisk af D-vitamin-mangel.

Når alt det er sagt, så er det naturligvis ikke godt for organismen at gå med et stærkt forhøjet blodtryk alt for længe. Men et blodtryk skifter hele tiden, og vores organisme er beregnet til at kunne klare, at blodtrykket er højt ved spidsbelastninger. Det skulle bare helst falde, når du bagefter slapper af.

Jeg kan kun tilslutte mig Vanddamens forklaringer om, hvordan blodtryksmålinger nemt kan blive misvisende på grund af stress og nervøsitet.

Nu ved jeg godt, at du bliver bombarderet med information. Med fare for at forvirre dig yderligere, bringer jeg lige den tidligere radiodoktor, Carsten Vagn-Hansens råd:

http://www.alternativinfo.dk/public/art ... odtryk.htm

Jeg vil specielt gøre dig opmærksom på rådet om bladselleri, som efter min erfaring hjælper en del, især ved stress. Man kan jo vanskeligt slappe af på kommando, men man kan spise 3 stilke bladselleri om dagen. Men NB: Der er nogle, der tror, at man er nødt til at spise stilkene rå. Det er man ikke! Jeg plejer at skære dem i småstykker og stege dem let i olivenolie, til de er møre. Jeg plejer at have en skål med stegte bladselleri-stykker i køleskabet. Så er det nem at smide lidt bladselleri oven i en gryderet eller i en salat.

Men først og sidst: Du må gøre noget ved den stress. Vær ikke bange, selv om blodtrykket midlertidigt er lidt højt. Det er vigtigt at finde årsagen og gøre noget ved den.

Mange hilsner

Kameliadamen


Re: For højt blodtryk for første gang....
Den 04-09-2010 11:09


slettet12250
Tilmeldt: 09-03-2009 20:25
Hej

Og tusind tusind tak for jeres gode indlæg og henvisninger. Har ikke så god tid lige nu til at læse - med to små børn. Men vil helt sikkert sætte mig i aften og læse de sider i har henvist til.

Mit blodtryk - som jeg rigtigt nok skal måle 3 gange om dagen (og 3 gange med 2 minutters mellemrum) er faldet herhjemme til det den var ved første måling - omkring 156/92.

Jeg har stadig utrolig meget hovedpine - men min krop reagerer normalt også meget kraftigt på alting. Jeg er normalt ikke typen der tyr til læge og medicin. (På nær mht til mit stofskifte, som jeg desværre har svært ved at gøre noget ved selv - selv om det også er stressrealteret, da jeg hverken ryger, drikker eller er specielt overvægtig). Jeg bruger rigtig meget at gå til zoneterapi, da det har kureret mange ting hos mig. Og har svært ved at tåle det meste medicin - og synes egentlig også det er "gift" for kroppen, at proppe sig - det ene fører jo som regel bare noget andet med sig.

Har selv haft held af lidt vejrtrækningsøvelser - hver gang før jeg har målt. Går ud fra det virker. Men vil helt sikkert læse og forsøge den anden metode også. Tager imod alle gode råd med kyshånd.

Mit stress er svært at gøre noget ved. Lang træls historie, med en episode mellem min mand (eks) og min datter - som betød pludselig flytning, økonomisk rutsjetur, indkøb af nyt hus, samtidig med at få hverdagen til at hænge sammen for to børn med store problemer. Og da der stadig skal arbejdes med det (og med samværet med min eksmand - samt at jeg faktisk arbejder hos ham endnu) - så tager det lidt tid inden der bliver ro på hos mig igen. Det kræver også at jeg får et andet job - og det er også svært at finde overskud til.

Men jeg er efterhånden godt klar over, at jeg ikke kan blive ved med at "overlevere". Der er rigtig mange, der har gjort mig opmærksom på, at det er ved at være skidt - og umenneskeligt - men ikke let at se vejen ud. Min kost har jo også været helt elendig de sidste tre måneder - så første forsøg er at skifte ALT væske ud med vand. Gik i gang i torsdags. Og så har jeg da overvejet en lang sygemelding, så jeg måske kan forsøge sætte lidt fokus på mig selv når børnene er afsted om formiddagen. (Her går tiden desværre også med samtaler på et børne-familie-center mhb på mine to børn og deres problemer). Men SKAL til at prioritere mig selv - det andet her dur godt nok ikke. Kan jo også mærke mine børn bliver urolige, når mors overskud er væk. Der er desværre ikke mulighed for at andre passer dem - de har stort behov for mig - og det skal dækkes først.

Men ihvertfald tak for jeres indlæg. Det beroligede mig meget meget. Og vil bede lægen om at få tjekket diverse vitaminmangler. Har selv før i tiden drukket "krauterblut" hver dag - men det har jeg heller ikke gjort de sidste tre måneder. Nu er jeg normalt ikke glad for læger - så har svært ved at sætte igennem og kræve noget. Men det vil jeg gøre denne gang. Tager selv en D-vitamin hver dag. Men har jo ingen anelse om kroppen ellers mangler noget. Det ville vel være underligt, hvis der ikke var lidt ravage efter tre måneder i panikkens tegn.

Mange hilsner og ønsket om en god weekend til jer

Charlotte Louise

Side 1 af 1 -
Svar på emne