Annonce
Debat > Kroniske smerter > Smerter i skulder ledkapsel
Side 1 af 1 -
Svar på emne

Smerter i skulder ledkapsel
Den 28-11-2011 18:14


Denoysius5
Tilmeldt: 28-11-2011 17:10
Jeg har i 3 år haft vedvarende smerter i min højre skulder. Smerterne er på forsiden og indersiden af skulderen, lige omkring hvor overarm og skulder sættes sammen (led kapslen).

Jeg mener selv, at det skyldes en overbelastning fra sporten Discgolf, hvor jeg har lavet en indefra-og-ud kastebevægelse igen og igen. Jeg har holdt lange pause fra sporten, men smerterne fortsætter alligevel. Smerterne er værst om aftenen og morgenen, og bliver ofte forværret når skulderen er inaktiv, f.eks. når jeg har ligget meget ned eller siddet meget på en stol. Smerterne aftager en lille smule når jeg har lavet udstrækning af skulderen, samt haft lidt gang i den med milde øvelser (bestemt øvelser fra yoga og pilates).

Smerterne forværres også af overbelastning så som tunge løft med armene, løft med skulderblad, armbøjninger, roning, m.m.

Ud over smerterne, larmer min skulder ret meget når jeg strækker skulderen ud ved at dreje håndfladen væk fra kroppen og trække skulderen bagud. Så laver den knæk- og knase-lyde. Disse gør ikke ondt, men føles selvfølgelig ikke særligt sundt.

Jeg har fået foretaget ultralyd og røntgenscanning, der ikke viste nogen skader. Der var en meget lille hævelse af slimsæk, hvorfor en speciallæge lagde en blokade, uden noget resultat.
Jeg har været i et længere forløb hos fysioterapeut, med udstrækningsøvelser og mild træning af skulder/ryg, desværre uden forbedring.
Derudover har jeg i jagten på bedring benyttet mig af akupunktør (ingen effekt), kiropraktør (4-5 behandlinger med chokbølgeterapi - ingen effekt), kranio sakral-terepi og zoneterapi (lindring i kort periode, men derefter ingen effekt).

Jeg håber virkelig, at nogen derude har et godt råd til mig.


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 28-11-2011 22:29


B5A4P12
Tilmeldt: 03-08-2008 11:54
Hejsa!
Har du overvejet om dit problem måske sidder i nakken, jeg har slidgigt samt 2 prolapser i nakken.

Når det er værst har jeg ondt i skulderen som du fortæller, men skulderen fejler som sådan ingenting, det er spændinger der opstår fordi jeg bruger nakken forkert.

Jeg træner samt jeg får behandling for de problemer jeg har i nakken og ryg, jeg får behandling af fascie'r , en nervehinde der ligger om musklerne, det er blevet mærkbart bedre for mig.

Men træning inden for smerterne er det bedste

held og lykke
Birgitanni


Re: Smerter i skulder ledkapsel pga. discgolf...
Den 05-01-2012 16:44


discgolferen1
Tilmeldt: 05-01-2012 15:31
Jeg har den største sympati for dig og dine irreterende smerter, men jeg bliver nød til at sige at jeg ikke har nogen fornemmelse af at dine smerter skulle skyldes din gamle passion for discgolf.

Det lyder på dig som om at dine smerter først rigtig opstod efter du valgte at holde pause fra discgolfen..

Måske du skulle overveje at starte igen, det kan jo være at dine smerter skyldes manglende træning af skulderene/nakken.

Her er discgolf den perfrekte rekreative sportsgren.

Hvis du mangler disc kan du på discgolfpriser.dk finde et kæmpe udvalg af danmarks billigste discs!

Håber smerterne forsvinder, med eller uden discgolf!..


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 05-01-2012 17:34


Denoysius5
Tilmeldt: 28-11-2011 17:10
Hej

Tak for svar.

Der er enighed blandt min fysioterapeut og andre behandlede, at skaden skyldes discgolf.

At smerterne fortsætter trods pauser fra sporten er meget almindeligt i sports-skader. Og hvis jeg spiller så bliver smerterne meget værre.

Jeg ved godt, at discgolf ofte betegnes som en rekreativ sport, men når man laver den samme bevægelse om og om igen, igennem mange år, og med fejl i teknikken (f.eks. et dårligt follow-through), vil der opstå skader. Især hvis man ikke samtidig styrketræner bestemte muskelgrupper.

I Discgolf er der desværre meget lidt fokus på opvarmning, styrketræning og skader. Skader i skulder, hofte, håndled er desværre ret udbredt. Man kan læse mere om forskellige discgolf-skader her: http://www.discgolfreview.com/forums/viewforum.php?f=29

Discgolferen1, du er sikkert i kontakt med mange nye spillere, så derfor håber jeg, at du også tænker på dette (knap så sjove) element af discgolf. Det er selvfølgelig især når folk bliver hooked på sporten og spiller mange timer ugentligt, at risikoen opstår.

Mange hilsner og god vind.


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 22-07-2015 01:01


elkjaer10
Tilmeldt: 21-07-2015 23:57
Hej. Jeg har de samme smerter/symptomer som dig. Vil derfor bare høre om det går bedre og evt hvad du har gjort for det?


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 22-07-2015 12:26


Denoysius5
Tilmeldt: 28-11-2011 17:10
Hej elkjaer10

Ja, jeg oplevede heldigvis endelig en fremgang for et par år siden. Skulderen er blevet meget bedre - ikke 100% - men meget meget bedre end da jeg skrev indlægget herinde.

I mit tilfælde var det kombinationen af to ting der hjalp:

1) Udstrækning af scalener-musklerne i hals/nakke. Se f.eks. her: https://www.youtube.com/watch?v=0mShVs1BoU0

2) Selv-massage af triggerpunkter i hals/nakke. Se f.eks. denne video https://www.youtube.com/watch?v=ISBY1Mke9To

Så hos mig er det især muskelspændinger og myoser i nakken der medfører smerter/knirken/ubehag i skulderen. Når jeg får løsnet op for disse spændinger, så forsvinder symptomerne.

Håber det kan bruges, selvom det selvfølgelig kan være noget helt andet der skal til i dit tilfælde. Skulderen er jo ret kompleks.


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 22-07-2015 17:58


elkjaer10
Tilmeldt: 21-07-2015 23:57
Hej igen.

Tak for dit svar.

Jeg vil prøve at se om det hjælper på mig. Det skader jo ikke at prøve ☺

Jesper


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 26-11-2015 12:06


irmingo1
Tilmeldt: 26-11-2015 10:26
Hej prøv evt. og se på www.gratis-smertebehandling.dk og se om det evt. er noget for dig.


Re: Smerter i skulder ledkapsel
Den 28-03-2016 21:59


meme99
Tilmeldt: 28-03-2016 20:51
De foreskriver aldrig medicin?

Side 1 af 1 -
Svar på emne