Annonce
Debat > Sjældne sygdomme > Centyl med kaliumklorid - lav kalium tal
Side 1 af 1 -
Svar på emne

Centyl med kaliumklorid - lav kalium tal
Den 27-06-2012 17:47


cedeho63
Tilmeldt: 10-06-2012 13:39
Hej

Jeg har skrevet før, her på siden om mit forløb med lave kaliumtal.
I mandags var jeg ved min læge og efter endnu en uge med kalium på 2,8 trods 9 stk kaleorid tabletter blev jeg henvist til sygehuset. Mit håb var at jeg skulle gå fra sygehuset frisk og frejdig med en opfølgnings plan.

Men jeg blev skuffet......
Egentlig skal jeg være glad, da blodprøven i dag viste kalium på 3,4. Med det resultat ville de på sygehuset ikke behandle for lavt kalium. Lægen sagde direkte til mig at mine symptomer ikke hang sammen med de blodprøve tal de havde taget. Fair nok - men jeg hænger altså stadig med symptomerne :O(
De syntes mit Hæmoglobin tal var for højt og blodsukker for lav. Min med glæde ventede opfølgnings plan blev Sparkal udskiftes med Centyl indeholdende kaliumklorid, stop med indtag af kaleorid og dyrk motion. Kom igen om en måned og så skal der lige tages nogle flere blodprøver inden du tager hjem idag.
Ikke nogen særlig "snakkesalig" læge kan I nok høre.

Jeg spurgte blodprøve damen hvilke analyser der skulle tages og hun nævnte kalium, nyre og infektionstal.
ØH - fire timer forinden var der målt kalium 3,4 er lægen så alligevel blevet i tvivl.....
Min energi gad jeg simpelthen ikke bruge på den læge, så nu må jeg gå til min praktiserende læge for helt præcis at få at vide hvad det hele handler om.

Er der nogen der har erfaring med Centyl med kaliumklorid? jeg syntes det er et drastisk skift fra 9 stk kaleorid til 1 Centyl!!!
Men lægerne ved jo besked, ik? :O)

Hilsen
Cedeho63


Re: Centyl med kaliumklorid - lav kalium tal
Den 27-06-2012 19:32


Kameliadamen1
Tilmeldt: 28-06-2008 09:10
Hej Cedeho

Ja, jeg har stor erfaring med Centyl med kaliumklorid. Det skriver jeg noget om, lige om lidt.

Men først vil jeg sige, at det må have været en noget mærkelig oplevelse.

To ting står fast:

1. Dit kalium-tal har omsider bedret sig. Et tal på 3,4 er stadigvæk for lavt, men jeg kan godt forstå, at sygehuset ikke vil give dig kalium via drop, når tallet trods alt er så højt.

2. Du har det stadig elendigt, ikke sandt? Jeg husker mest, at du har hjerteproblemer. Hvordan går det nu?

Så vidt jeg ved, kan målinger for kalium godt være noget usikre. Sagen er, at det meste (98 %) af det kalium, vi har i kroppen, befinder sig andre steder end i blodet.

Det gør, at en blodprøve kan være misvisende, siges det. Jeg prøver lige at finde ud af, hvor jeg har den oplysning fra … Jo, her:

http://www.vitamindoktor.com/cm72/ Det står næsten allerførst i teksten!

Selv har jeg nu altid stolet på målingerne. Jeg prøver bare at tilbyde en forklaring.

Og under alle omstændigheder har du det skidt. Der må jo være en årsag til det. Og jernmangel har du åbenbart ikke.

Angående Centyl, så har jeg taget disse piller i 2 omgange, senest i adskillige år indtil her i foråret, hvor jeg skiftede til Sparkal.

Årsagen til skiftet var mit problem med, at jeg så nemt får kaliummangel. En hjertespecialist, som jeg konsulterede i en anden anledning, mente, at jeg helt ville kunne undvære kaleorid, hvis jeg skiftede fra Centyl til Sparkal.

Min praktiserende læge mente, at det var umagen værd at prøve, men efter 14 dage med Sparkal og uden kalerorid, var mit kaliumtal igen for lavt. Så forsøget mislykkedes. Jeg er stadig nødt til at tage kaleorid og nødt til hele tiden at være på vagt.

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Men der må jo komme en afklaring. Du kan bare ikke gå sådan i en hel måned!

Jeg håber, at der kommer en løsning snarest.

Mange hilsner

Kameliadamen


Re: Centyl med kaliumklorid - lav kalium tal
Den 27-06-2012 21:42


cedeho63
Tilmeldt: 10-06-2012 13:39
Hej Kameliadamen

Ja, det har været en mærkelig oplevelse. Jeg er selvfølgelig glad for at tallet er 3,4 men frustreret over den behandling lægen gav mig og det at jeg stadig er dårlig.
Nu er jeg ved at komme i samme situation som dengang jeg bøvlede med tarmene og alle sagde jeg ikke fejlede noget. jeg tør næsten ikke sige at jeg er dårlig for alt er jo som det skal være - eller er det?!?!?

Ud fra det du skriver skiftede du fra centyl til sparkal fordi du så nemt får kalium mangel - det er jo lige den omvendte verden lægen i dag arbejder med mig.

Centyl er så vidt jeg kan læse også for højt blodtryk og det har jeg absolut ikke. Det blev også målt i dag og til UG. Ud fra denne måling har lægen også konkluderet at mit hjerte er OK.
At jeg danner væske var ifølge lægen manglende motion (har stille siddende arbejde) og den diæt jeg er på for tarmene. Det syntes jeg er en meget hurtig konklusion når jeg ikke i detaljer har fortalt hvad jeg spiser og ellers foretager mig.

Er alt i alt godt negativ i dag.........

Hilsen
Cedeho63


Re: Centyl med kaliumklorid - lav kalium tal
Den 03-07-2012 21:40


cedeho63
Tilmeldt: 10-06-2012 13:39
Efter mit besøg på sygehuset hvor jeg fik at vide jeg skulle droppe Sparkal og Kaleorid tabletterne til fordel for Centyl, tog jeg kontakt til min praktiserende læge da jeg syntes det var noget drastisk - det fik jeg medhold i. Den praktiserende læge ønskede at jeg bibeholdt Sparkal + 3 Kaleorid tabletter om dagen. 5 dage efter er jeg igen faldet i kalium fra 3,4 til 2,9.
Skal nu tage 5 Kaleorid om dagen og forsat Sparkal og så nye blodprøver om 2 uger.

Jeg savner lidt at vide vor hurtig dette kan svinge? Jeg syntes ikke min krop siger mig at nu er det værre eller bedre - jeg har symptomerne mere eller mindre på samme niveau, men ikke i forhold til målingerne. Jeg syntes faktisk jeg havde det værst da tallet var 3,4 - måske kroppen ikke nåede at reagere :O)

Nogen derude der har viden/erfaring med dette?


Re: Centyl med kaliumklorid - lav kalium tal
Den 04-07-2012 18:32


Kameliadamen1
Tilmeldt: 28-06-2008 09:10
Hej Cedeho

Mit gæt er, at sygehusets måling var en fejlmåling, eftersom at du faktisk havde det værst, da sygehuset målte et kalium-tal på 3,4.

Som jeg skrev, har jeg ganske vist altid ment, at jeg har kunnet stole på de målinger, der foretages. Jeg har desuden tydeligt kunnet mærke, om jeg har normalt kalium-niveau eller mangel, dvs. det, jeg mærker, passer med det, der måles.

Men som der stod på den Internetside, jeg henviste til:

”En normal serumkaliumværdi udelukker ikke en kaliummangel. En stram armstase ved prøvetagningen kan betyde en fejlagtig forhøjet værdi.”

http://www.vitamindoktor.com/cm72/

Et kaliumtal på 3,4 er godt nok stadig for lavt, men ikke meget under normalen.

Mit gæt er altså, at tallet på 3,4 var en fejlmåling, og at dit niveau var lavere.

Min erfaring er, at kaliumtallet hurtigt retter sig, når jeg tager ekstra kaleorid, og at jeg hurtigt får det bedre. Det er noget, der sker i løbet af en uges tid eller 14 dage.

Der må være en eller anden ukendt faktor på spil, som igen har tænkt på. Hvad det kan være, ved jeg desværre ikke.

Mange hilsner

Kameliadamen

Side 1 af 1 -
Svar på emne