Annonce
Debat > Åben debat om mave-tarmproblemer > Koloskopi efter diverticulitis
Side 1 af 1 -
Svar på emne

Koloskopi efter diverticulitis
Den 02-09-2012 15:27


Hannah57
Tilmeldt: 01-02-2010 21:33
Er lige kommet hjem efter indlæggelse med diverticulitis (endnu en gang).

Jeg skal have lavet koloskopi undersøgelse af tyktarmen om et stykke tid.

Sidste gang fik jeg udrensning med Phosphoral dagen før. Det smagte forfærdeligt. Er der nogen her der ved om Moviprep er bedre at holde ud ?


Re: Koloskopi efter diverticulitis
Den 07-09-2012 14:39


Elsebeth58
Tilmeldt: 07-09-2012 13:34
Hej.
Jeg er også en af dem, der har prøvet Phosphoral. Moviprep vil jeg ikke have, det er 2 liter med en grim smag, der skal drikkes. Jeg kan anbefale et produkt, der hedder CitraFleet. Det er pulver, der oplæses i vand. Det har smag af lemon. Derudover skal man drikke væske, som man selv bestemmer. Et stort glas i timen, så længe udrensningen står på. Et godt råd er, at gå på apoteket i god tid, da ikke alle apoteker har det på hylden, men skal skaffe det hjem. Det kan de gøre til næste dag. Jeg har selv prøvet Citrafleet og gør det gerne igen.
Hilsen
Elsebeth


Re: Koloskopi efter diverticulitis
Den 07-09-2012 18:26


lotte123
Tilmeldt: 25-08-2008 15:57
Ja, jeg er også i gruppen med diverticulitis og efterfølgende tarmundersøgelser. Nu bor jeg et sted, hvor jeg ganske enkelt har fået udrensningskuren tilsendt fra sygehuset - men det er måske forskelligt fra region til region.

Første gang - for nogle år siden - fik jeg tilsendt den der Moviprep, tror jeg. Det var i hvert fald noget, der skulle opløses en en stor kande vand, drikkes på en time, hvor efter man skulle gøre det en gang til. Og ja - det smagte gyseligt, men hvis man drikker et stort glas meget hurtigt, så er det jo kun den sidste mundfuld, man kan smage, og så kan man skylle munden med rent vand, måske med lidt tandpasta - så er det overstået.

Anden gang fik jeg noget andet tilsendt; det var et par breve med noget citrussmag, som da kun skulle opløses et et glas vand. Jeg mener at huske, at det skulle jeg gøre to-tre gange i løbet af dagens kur. Og nej - den bliver jeg da heller ikke forfalden til, men visse ting skal man jo bare have gjort, og når det nu kun er en enkelt dag, ja kun nogle få timer - så er det jo til at overse.

Jeg vil da også foreslå dig at spørge på apoteket til de forskellige udrensningskure, hvis du ellers ikke får den tilsendt, eller foretrækker at købe selv, og det er naturligvis vigtigt, at du bliver rigtigt udrenset i forhold til den undersøgelse, du skal have foretaget.


Re: Koloskopi efter diverticulitis
Den 09-09-2012 14:27


Hannah57
Tilmeldt: 01-02-2010 21:33
Tak for begge indlæg.
Jeg vil satse på Citrafleet til undersøgelsen, det kan ikke være værre end det andet jeg fik.
Rart at vide at der er andre derude der ved hvad det her drejer sig om.
Da jeg var indlagt fik jeg CT skanning med kontrast der blev sprøjtet ind i hånden, har I også fået det ? Jeg er træt og har kvalme og tænker på om det kommer fra undersøgelsen. Det er to uger siden, det er måske også for meget at ønske at være frisk allerede nu.


Re: Koloskopi efter diverticulitis
Den 09-09-2012 16:44


lotte123
Tilmeldt: 25-08-2008 15:57
Jeg er også blevet CT-scannet, men har da ikke prøvet at få kontrastvæske sprøjtet ind i den forbindelse, så derfor kan jeg naturligvis ikke sige, om det er derfor, du er dårlig, men efter sidste omgang, der nu ligger et år tilbage, havde jeg det dårligt med smerter i endog meget lang tid efter betændelsen var væk.

Ja, faktisk var jeg temmelig ofte ved lægen for at få målt infektionstal, da jeg havde det så dårligt, at jeg var sikker på, at betændelsen var blusset op igen, og hver gang viste det sig, at der ikke var betændelse. Heldigvis har jeg en meget dejlig læge, der godt kunne kunne se, at det ikke var bare "pjat", men at jeg reelt havde det dårligt.

Jeg har fået forklaret, at man altså godt kan døje med disse smerter alligevel, og jeg har da også været til ekstra undersøgelse på sygehuset, hvor man har indstillet mig til operation, hvis det bliver så galt igen.

Nu har jeg - "bank under bordet" - haft det rimeligt siden foråret, efter en ganske simpel kur, bestående af Panodil - to stk. hver fjerde time i en uge - hvilket øjensynligt gav mine tarme ro, så jeg nu kun sporadisk får smerteanfald.

Det var lægen på sygehuset, der anbefalede denne kur, og han sagde også, at jeg skulle tage magnesia, altså noget afførende, som jeg var temmelig meget i mod, da min mave - ud over smerterne - hele tiden har fungeret yderst optimalt, også når jeg var allermest syg. Men - jeg prøvede naturligvis at gøre, hvad der blev sagt, og så gik der for alvor "kuk" i min tarmfunktion, så det holdt jeg op med igen. Men sådan er vi så forskellige.

I hvert fald ved jeg, at det er afsindigt vigtigt med denne sygdom, at maven holdes i orden - hele tiden.

Side 1 af 1 -
Svar på emne