Annonce

Ciprofloxacin "HEXAL"


Producent: HEXAL

Indeholder
Ciprofloxaxin "Hexal" er et antibiotikum. Fluorquinolon.

Virksomme stoffer
Ciprofloxacin

Anvendelse

Ciprofloxaxin "Hexal" anvendes til:

  • Behandling af alvorlige infektioner med bakterier, som kan påvirkes af ciprofloxacin, fx:
    • komplicerede urinvejsinfektioner
    • blodforgiftning
    • tyfus
    • paratyfus
    • Legionella
    • andre sjældne infektioner
    • lungebetændelse hos personer med cystisk fibrose.
  • Forebyggelse mod meningitis forårsaget af meningokok-bakterier.

Dosering

Findes som tabletter.

Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

Infektioner

  • Voksne. Sædvanligvis 500 mg 2 gange i døgnet.

Gonoré

  • 500 mg som engangsdosis.

Cystisk fibrose

  • Børn over 5 år. 40 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, dog højst 1500 mg, fordelt på 2 doser.

Forebyggende mod meningokok-meningitis

  • Voksne. 500 mg som engangsdosis.
  • Børn. 20 mg pr. kg legemsvægt, dog højst 500 mg som engangsdosis.

Bemærk

  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.
  • Forebyggende behandling gives til medlemmer af husstanden samt efter embedslægens afgørelse til andre med samme nære kontakt.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré, Kvalme
Ikke almindelige (0,1-1%)
Dårligt fungerende lever, Mavesmerter
Blodprop i lungerne, Ophostning af blod, Væske i lungerne, Åndenød
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Ledsmerter
Svimmelhed, Uro og rastløshed
Infektion med resistente svampe
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverbetændelse, Tyktarmsbetændelse
Lavt blodtryk
Øget tendens til blodpropper pga. forhøjet antal blodplader, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Angst, Besvimelsesanfald, Depression, Forvirring, Hallucinationer, Kramper, Nedsat følesans, Rysten, Ændring i hudens følesans
Overfølsomhed over for sollys
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner
Betændelsestilstand i nyren, Blod i urinen, Nyresvigt
Høretab, Synsforstyrrelser, Tinnitus
Meget sjældne (under 0,01%)
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis, Muskelsvaghed, Seneskader
Psykoser, Øget tryk i kraniet
Alvorlig hudreaktion
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ukendt hyppighed
Påvirkning af ekg

1 Påvirkning af synet omfatter risiko for nethindeløsning.

  • Allerede inden for de første 48 timer efter behandlingsstart kan der forekomme seneskedehindebetændelse og seneskader (specielt akillessenen).
  • Betændelse i og beskadigelse af senerne kan forekomme selv flere måneder efter endt behandling med Ciprofloxaxin "Hexal".
  • Risikoen for betændelse i sener er højere hos ældre patienter og hos patienter, som samtidig behandles med binyrebarkhormoner.
  • Behandling giver risiko for infektion med resistente bakterier og svampe.

Bør ikke anvendes

Ciprofloxaxin "Hexal" bør ikke anvendes:

  • Til børn og unge, der stadig vokser, da der er teoretisk risiko for beskadigelse af ledbrusken. Kan dog anvendes til børn som engangsdosis til forebyggelse af meningitis eller til børn med cystisk fibrose.
  • Hvis du har haft senesygdomme i forbindelse med behandling med fluorquinoloner (en type antibiotika).

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at hæmme enzymsyntesen i bakterierne, så de går til grunde.
  • Midlet er virksomt over for mange forskellige bakteriearter og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-5 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg (delekærv), 500 mg (delekærv) eller 750 mg (delekærv) ciprofloxacin (som hydrochlorid).



Særlige advarsler

Ciprofloxaxin "Hexal" skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Ciprofloxaxin "Hexal" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Optagelsen af Ciprofloxaxin "Hexal" i kroppen hæmmes, hvis det indtages samtidigt med mælkeprodukter. Ciprofloxaxin "Hexal" bør derfor tages mindst 3 timer før eller efter indtagelse af mælkeprodukter.
  • Ciprofloxaxin "Hexal" kan nedsætte krampetærsklen og skal derfor anvendes med stor forsigtighed ved epilepsi eller tendens til kramper.
  • Da enkelte personer udvikler lyseksem, bør stærkt sollys og solarium undgås.
  • Ved den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
  • Kontakt straks egen læge, hvis du får tegn på seneskedebetændelse fx smerter, brændende fornemmelse, prikken og stikken, følelsesløshed og/eller slaphed, så lægen kan vurdere, om behandlingen skal fortsætte.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Jernpræparater og syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter virkningen af Ciprofloxacin "Hexal". Derfor bør de to typer lægemidler indtages med ca. 4 timers mellemrum.
  • Ciprofloxacin "Hexal" må ikke tages sammen med tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Ciprofloxacin "Hexal" kan øge virkningen af theophyllin (astmamiddel) og methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Ciprofloxacin "Hexal" har i enkelte tilfælde øget virkningen af glibenclamid (middel mod diabetes).
  • Dosis af følgende midler bør ændres ved samtidig brug af Ciprofloxacin "Hexal":
    • diclofenac (middel mod gigt og smerter)
    • methotrexat (middel mod leddegigt)
    • ropivacain (lokalbedøvende middel)
    • sildenafil (middel mod impotens eller forhøjet blodtryk)
    • theofyllin (astmamiddel)
    • warfarin (blodfortyndende middel).
  • Sucralfat (middel mod mavesår) nedsætter virkningen af Ciprofloxacin "Hexal", og derfor bør sucralfat tages mindst 6 timer før Ciprofloxacin "Hexal".

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter250 mg 20 stk. (blister) 41,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter500 mg 10 stk. (blister) 36,35
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter500 mg 20 stk. (blister) 49,75
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter750 mg 20 stk. (blister) 149,60

Substitution
filmovertrukne tabletter 250 mg
CifinSTADA Nordic Ciprofloxacin
Ciprofloxacin "Krka"KRKA Ciprofloxacin
Ciprofloxacin "Actavis"Actavis Ciprofloxacin
filmovertrukne tabletter 500 mg
CifinSTADA Nordic Ciprofloxacin
Ciprofloxacin "Krka"KRKA Ciprofloxacin
Ciprofloxacin "Actavis"Actavis Ciprofloxacin
filmovertrukne tabletter 750 mg
CifinSTADA Nordic Ciprofloxacin
Ciprofloxacin "Krka"KRKA Ciprofloxacin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI