Clarithromycin "Hexal" er et antibiotikum. Makrolid.
Virksomme stoffer
Clarithromycin
Anvendelse
Clarithromycin "Hexal" anvendes til behandling af infektioner med bakterier, som kan påvirkes af clarithromycin, fx luftvejsinfektioner hos personer, der er overfølsomme over for penicillin, samt til klamydia, visse typer af lungebetændelse, mellemørebetændelse og alvorlige tilfælde af bumser. Clarithromycin indgår desuden i kombination med andre lægemidler i behandlingen af mavesår, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.
Dosering
Findes som tabletter. Dosis afhænger af infektionens art og sværhedsgrad. Voksne. Sædvanligvis 250 mg 2 gange i døgnet.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Ændret lugtesans.
Mundbetændelse, betændelse på tungen, misfarvning af tænder og tunge, smagsforstyrrelser, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré.
Mangel på hvide blodlegemer (giver tendens til infektion), øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hovedpine.
Svampeinfektion.
Forhøjet urinkvælstof i blodet.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Leverpåvirkning, tilstopning af galdevejene.
Ledsmerter, muskelsmerter, kramper.
Nældefeber.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Sjældne (0,01-0,1%)
Hjerterytmeforstyrrelser.
Øresusen (tinnitus).
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i bugspytkirtlen, tyktarmsbetændelse.
Hallucinationer, psykoser, personlighedsforstyrrelser, konfusion, ændring i hudens følesans.
Alvorlig hudreaktion.
Betændelsestilstand i nyren, nyreskade.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes af personer, der er overfølsomme over for makrolider eller har visse former for hjerterytmeforstyrrelser.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
To studier har vist, at der kan være en øget risiko for spontan abort, hvis du har fået midlet inden for de første tre måneder af graviditeten. Må kun anvendes efter aftale med lægen.
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.
Virkning
Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret. Bedring i patientens almene tilstand indtræder sædvanligvis allerede efter 2 døgn, men behandlingen bør fortsættes efter lægens anvisning.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg (delekærv) eller 500 mg (delekærv) clarithromycin.
Særlige advarsler
Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Clarithromycin "Hexal" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin. Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever eller nyrer.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Clarithromycin "Hexal" kan øge virkningen af carbamazepin (epilepsimiddel), cabergolin (middel mod Parkinsons sygdom), fentanyl (smertestillende middel), midler ved organtransplantation (ciclosporin og tacrolimus), sovemidler (midazolam og triazolam), kolesterolnedsættende midler (atorvastatin, lovastatin og simvastatin), theophyllin (astmamiddel) og warfarin (blodfortyndende). Clarithromycin "Hexal" må ikke tages, hvis man er i behandling med pimozid eller quetiapin (midler mod psykoser) eller ergotamin (migrænemiddel).
Clarithromycin "Hexal" bør ikke tages, hvis du er i behandling med ketoconazol (svampedræbende middel) eller verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser).
Clarithromycin "Hexal" kan give øget forekomst af bivirkninger under behandling med rifabutin (tuberkulosemiddel).
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter250 mg
14 stk. (blister)
69,85
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter250 mg
14 stk. (blister)
65,75
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter500 mg
14 stk. (blister)
91,20
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter500 mg
14 stk. (blister)
Udgået 15.04.2013
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter500 mg
20 stk. (blister)
Udgået 15.04.2013
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.