Contalgin® anvendes ved stærke kroniske smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige. Midlet er ikke egnet til behandling af akutte smerter.
Dosering
Findes som depottabletter, depotkapsler og afdelte depotgranulater. Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad. Ældre. Dosis skal nedsættes.
Depottabletter og depotgranulater
Voksne og børn over 12 år. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10-30 mg 2 gange i døgnet. Børn. Begyndelsesdosis. 0,2-0,4 mg pr. kg legemsvægt 2 gange i døgnet. Dosis kan stige efter behov.
Depotkapsler
Voksne og børn over 70 kg. Sædvanligvis 60 mg 1 gang i døgnet. Voksne og børn under 70 kg. Sædvanligvis 30 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan stige efter behov.
Bemærk: Depottabletter og depotkapsler skal synkes hele. De må ikke tygges eller knuses. Depotgranulatet kan røres ud i kold væske umiddelbart før indtagelsen eller evt. drysses på kold mad, fx yoghurt. Granulatet må ikke tygges eller knuses.
Smagsforstyrrelser, fordøjelsesbesvær, tarmslyng, påvirkning af leverens funktion.
Hjertebanken, ansigtsrødme, lavt blodtryk, hæmmet vejrtrækning, muskelsammentrækninger i luftrørene, væske i lungerne, væskeophobning i fx arme og ben.
Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet.
Bør ikke anvendes
Ved alvorlige vejrtrækningsproblemer, dårligt fungerende hjerte og meget dårligt fungerende lever bør midlet ikke anvendes.
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
Små mængder af Contalgin® går over i modermælken. Ved gentagen dosering under amning skal barnet observeres for bivirkninger som søvnighed og uregelmæssig vejrtrækning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.
Trafik
Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening. Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.
Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne efter endt behandling.
Doping
Anvendelse af Contalgin® medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virkning
Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte. Virkningen varer ca. 12 timer efter indtagelse af depottabletter eller afdelte depotgranulater og ca. 24 timer efter indtagelse af depotkapsler.
Lægemiddelformer
Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 5 mg, 10 mg, 30 mg, 60 mg, 100 mg eller 200 mg morphin (som sulfat), Contalgin® Uno, depotkapsler. 1 depotkapsel indeholder 30 mg, 90 mg eller 150 mg morphin (som sulfat),
depotgranulat til oral suspension, enkeltdosisbeholder. 1 enkeltdosisbeholder indeholder 20 mg, 30 mg eller 60 mg morphin (som sulfat).
Særlige advarsler
Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Contalgin®s sløvende virkning. Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Contalgin®s sløvende og åndedrætshæmmende virkning. Contalgin® kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser og gabapentin (epilepsimiddel). Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.