Annonce

Cortiment


Producent: Ferring

Indeholder
Cortiment er et middel mod blødende tyktarmsbetændelse. Binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer
Budesonid

Anvendelse

Cortiment anvendes til behandling af blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), når behandling med andre midler er utilstrækkelig.


Dosering

Findes som depottabletter.

 

Voksne

  • 9 mg om morgenen med eller uden mad.
  • Anvendes i op til 8 uger.

Bemærk

  • Depottabletterne skal synkes hele.
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 18 år.



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Influenzalignende symptomer
Kvalme, Mavesmerter
Nedsat mængde binyrebarkhormon i blodet
Hovedpine, Humørsvingninger, Søvnløshed
Luftvejsinfektion
Ikke almindelige (0,1-1%)
Blodmangel
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga højt niveau af binyrebarkhormon
Smerter i arme og ben
Søvnighed
Sjældne (0,01-0,1%)
Væskeophobning i fx arme og ben

Der er også set bivirkninger, som er typiske ved behandling med binyrebarkhormoner, fx stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden).


Bør ikke anvendes

Cortiment bør ikke anvendes ved:

  • Truende perforering af tarmen
  • Bakterie- eller virusinfektioner i tarmen.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Binyrebarkhormoner, der indtages gennem mund, endetarm eller ved indsprøjtning i en blodåre eller i en muskel, medfører udelukkelse fra sportsstævner, medmindre der er givet dispensation (TUE).


Virkning
  • Virker ved at hæmme aktiviteten af de hvide blodlegemer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-4 timer.


Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 9 mg budesonid.



Særlige advarsler

Cortiment skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Dårligt fungerende lever.
  • Dårligt fungerende nyrer.
  • Grapefrugtjuice kan øge optagelsen af budesonid fra tarmen.
  • Depottabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

 

  • Epilepsimidler (phenytoin, carbamazepin og phenobarbital) samt rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Cortiment depotkapsler.
  • Cortiment kan nedsætte virkningen af midler mod diabetes og af somatropin (væksthormon).
  • Ved samtidig behandling med visse vanddrivende midler er der øget risiko for, at koncentrationen af kalium i blodet falder.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted depottabletter9 mg 30 stk. (blister) 1.002,50



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI