Diclofenac Rapid "Teva" er et middel mod gigt og smerter. NSAID.
Virksomme stoffer
Diclofenac
Anvendelse
Diclofenac Rapid "Teva" anvendes til behandling af stærke menstruationssmerter samt til akut behandling af migræne. Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.
Dosering
Findes som tabletter. Akutte gigtsmerter: Voksne. Sædvanligvis 1-3 tabletter (50-150 mg) i døgnet fordelt på 2-3 doser, højst 4 tabletter (200 mg) i døgnet. Stærke menstruationssmerter: Sædvanligvis 1-2 tabletter (50-100 mg). Derefter 1 tablet (50 mg) efter behov, højst 4 tabletter (200 mg) i døgnet i 1-3 døgn. Migræne: Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (50 mg) ved de første symptomer. Dosis kan evt. gentages efter 2 timer, højst 4 tabletter (200 mg) i døgnet.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Nedsat appetit, fordøjelsesbesvær, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, luft fra tarmen, påvirkning af leverens funktion.
Hovedpine, svimmelhed.
Hududslæt, hudkløe.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Træthed.
Blødning i mave-tarmkanalen, hul på tarmen, leverbetændelse.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Allergiske reaktioner, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). Må heller ikke anvendes ved mavesår, frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning. Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever eller ved stærkt forhøjet blodtryk.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Der er set en let øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten. Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen bl.a. øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. 1 døgns karantæne efter endt behandling.
Virkning
Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 50 mg diclofenackalium.
Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Diclofenac Rapid "Teva" kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende). Diclofenac Rapid "Teva" kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt). Diclofenac Rapid "Teva" må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon. Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter50 mg
10 stk. (blister)
34,75
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter50 mg
30 stk. (blister)
38,00
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.