Annonce

Leponex®


Producent: Novartis

Indeholder
Leponex® er et middel mod psykoser.

Virksomme stoffer
Clozapin

Anvendelse
  • Leponex® anvendes til behandling af skizofreni, hvor behandling med andre midler mod psykoser ikke har haft den ønskede virkning eller ikke kan tåles.
  • Midlet anvendes desuden ved psykotiske forstyrrelser i forbindelse med Parkinsons sygdom, hvis anden behandling ikke har haft virkning eller har medført for alvorlige bivirkninger.
  • Anvendes også til behandling af unormale muskelbevægelser eller muskelstivhed, som kan optræde som bivirkning ved nogle lægemidler, bl.a. visse lægemidler mod psykoser.
  • Recept på Leponex® må kun udskrives af psykiatere eller speciallæger i nervesystemet og dets sygdomme (neurologer).

Dosering

Findes som tabletter.

Dosis er individuel og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

Skizofreni:

  • Voksne. 1. dag: 12,5 mg 1-2 gange. 2. dag: 25-50 mg evt. fordelt på 2 doser. Dosis kan øges gradvis med 25-50 mg i døgnet og med 1-3 dages intervaller til 300 mg i døgnet.

    I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at øge dosis yderligere (med 50-100 mg med 1 uges interval) til maksimalt 900 mg i døgnet.
  • Til ældre bør startes med 12,5 mg, og dosis kan øges gradvis med højst 25 mg i døgnet.

    Døgndoser over 200 mg bør fordeles på 2 doser. 

Psykotiske forstyrrelser ved Parkinsons sygdom og ved unormale muskelbevægelser:

  • Begyndelsesdosis. Højst 12,5 mg i døgnet. Dosis kan øges gradvis med 12,5 mg om ugen til 50-100 mg i døgnet, som bør tages om aftenen. 
  • Bemærk: Ved ophør skal dosis gradvis sættes ned med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved pauser på over 48 timer skal der igen startes med begyndelsesdosis.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Forstoppelse, Øget spytdannelse
Hurtig puls
Sløvhed, Svimmelhed
Almindelige (1-10%)
Feber, Nedsat appetit, Træthed, Unormal temperaturregulering, Vægtøgning
Kvalme, Leverpåvirkning, Mundtørhed, Opkastning
Blodtryksfald når man rejser sig, Forhøjet blodtryk, Påvirkning af ekg
Forhøjet antal hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Besvimelsesanfald, Bivirkninger fra bevægeapparatet, Hovedpine, Kramper, Motorisk uro, Muskelkramper, Rysten, Stivhed, Ufrivillige rykkende bevægelser
Manglende vandladning, Ufrivillig vandladning
Sløret syn
Ikke almindelige (0,1-1%)
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Ophobning af galde
Betændelse i hjertets hinder, Blodpropper, Hjertebetændelse, Hjerterytmeforstyrrelser, Kredsløbschok
Diabetes
Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk, Forvirring, Uro og rastløshed
Meget sjældne (under 0,01%)
Pludselig og uforklarlig død
Alvorlig ødelæggelse af levercellerne, Tarmslyng
Hjertestop, Nedsat vejrtrækning, Sygdom i hjertemuskulaturen, Vejrtrækningsstop
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet, Forhøjet blodsukker
Ufrivillige bevægelser
Betændelsestilstand i nyren, Langvarig smertefuld erektion
Ukendt hyppighed
Leverpåvirkning(herunder livstruende leversvigt og levertransplantation), Tyktarmsbetændelse
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i hjertet*, Hjertekrampe, Karbetændelse
Muskelsvaghed
Forandringer i hjernens elektriske aktivitet, Kolinergt syndrom(er set ved pludseligt stop af behandling) **, Ufrivillige muskelsammentrækninger
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig bindevævssygdom
Nyresvigt

* Dødelige tilfælde er set.

** En samling af forskellige bivirkninger, bl.a. små pupiller og uskarpt syn, øget afgivelse af sved, tårer og spyt, opkastning og diarré samt sammentrækninger af musklerne, forvirring og hjerte-kar påvirkning.

  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.
  • Ved behandling med midler mod psykoser, er set særlige forstyrrelser af hjerterytmen (QTc-forlængelse), som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

Bør ikke anvendes
  • Bør ikke anvendes ved:
    • Stærkt svækket bevidsthed
    • Tarmslyng
    • Dårligt fungerende knoglemarv
    • Dårligt kontrolleret epilepsi
    • Meget dårligt fungerende lever eller nyrer.
  • Midlet må ikke bruges, hvis man har bestemte former for forandringer i blodbilledet eller hvis man tidligere har fået forandringer i blodbilledet af at tage medicin mod psykoser eller depression.
  • Må ligeledes ikke anvendes, hvis man tidligere har haft sygdom i hjertemuskulaturen i forbindelse med clozapinbehandling.
  • Må ikke bruges, hvis man er påvirket af stoffer eller har en psykose, der skyldes forgiftning eller alkohol.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.


Virkning

Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.

Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.



Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg (delekærv) eller 100 mg (delekærv) clozapin.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed:
    • til ældre over 60 år
    • ved sygdom i hjernen
    • ved dårligt fungerende lever
    • ved forstoppelse eller sygdomme i tarmen
    • hvis man har risiko for en bestemt type forstyrrelser af hjerterytmen.
  • På grund af risikoen for alvorlige hjertebivirkninger og påvirkning af knoglemarven (specielt hos børn) skal man regelmæssigt gå til kontrol hos lægen. Hvis man under behandlingen får feber eller andre tegn på infektion (især ondt i halsen) skal man kontakte lægen.
  • Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man ligeledes kontakte lægen.
  • Der kan være risiko for stærkt forhøjet niveau af sukker i blodet. Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Daglig indtagelse af mere end 10 kopper kaffe under behandlingen øger risikoen for koffeinforgiftning.
  • Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Fluvoxamin (middel mod depression) øger virkningen af Leponex®.
  • Omeprazol (middel mod mavesår) kan mindske virkningen af Leponex®.
  • Epilepsimidler (carbamazepin, phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Leponex®.
  • Der er set øget virkning af Leponex® ved samtidig brug af p-piller.
  • Leponex® forstærker den søvndyssende effekt af beroligende midler, sovemidler, smertestillende midler, MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og antihistaminer.
  • Virkningen af blodtryksnedsættende midler kan forøges.
  • Leponex® kan øge virkningen af tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
  • Leponex® kan nedsætte virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).
  • Generel forsigtighed ved brug af andre lægemidler der kan forstyrre hjerterytmen - fx lithium (middel mod bipolar lidelse), visse antibiotika, visse midler mod depression, visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser samt visse midler mod psykoser.

    En del af disse midler skal helt undgås. Det gælder: Chlorprothixen og pimozid (midler mod psykoser), moxifloxacin (antibiotikum), amiodaron og dronedaron (midler mod hjerterytmeforstyrrelser), droperidol (middel mod kvalme) samt vandetanib (middel mod kræft).
  • Leponex® bør ikke tages sammen med depotmidler mod psykoser eller midler, der hæmmer knoglemarven. 
  • Samtidig brug af benzodiazepiner (beroligende midler) kan give risiko for vejrtrækningsstop.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  tabletter25 mg 100 stk. 259,40
  tabletter100 mg 100 stk. 834,90

Substitution
tabletter 25 mg
Clozapin "Hexal"HEXAL Clozapin
Clozapin "Orifarm"Orifarm Generics Clozapin
tabletter 100 mg
Clozapine "Actavis"Actavis Clozapin
Clozapin "Hexal"HEXAL Clozapin
Clozapin "Orifarm"Orifarm Generics Clozapin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI