Annonce

Lixacol


Producent: Parallelimport

Indeholder
Lixacol er et middel mod tarmsygdomme.

Virksomme stoffer
Mesalazin

Anvendelse

Lixacol anvendes til behandling af blødende tyktarmsbetændelse.


Dosering

Findes som enterotabletter.

  • Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.



  • Voksne
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1.200-4.800 mg i døgnet.
    • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1.200-2.400 mg i døgnet.
    • Kan indtages som delte doser eller som éngangs døgndosis.
  • Børn over 6 år
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 30-50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet.
    • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 15-30 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet.
  • Bemærk:
    • Enterotabletterne bør indtages før et måltid.
    • Enterotabletterne skal synkes hele.
    • Tilsyneladende intakte tabletter i afføringen kan forekomme, men de kan i nogle tilfælde blot være tomme tabletskaller.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Fordøjelsesbesvær
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1%)
Ændring i hudens følesans
Sjældne (0,01-0,1%)
Mavesmerter
Betændelse i hjertets hinder, Hjertebetændelse
Svimmelhed
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Leverpåvirkning
Allergiske reaktioner i lungerne, Arvæv i lungerne, Lungebetændelse, Lungesygdom
Blodmangel, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Ledsmerter
Nervebetændelse fx på arme og ben
Alvorlig hudreaktion, Hårtab
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Medicinfremkaldt feber, Overfølsomhedsreaktioner
Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Påvirkning af nyrerne(inkl. betændelsestilstand i nyren)
Ikke kendt
Betændelse i lungehinderne
Alvorlig bindevævssygdom

Bør ikke anvendes

Lixacol bør ikke anvendes til/ved:

  • Børn under 6 år
  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Meget dårligt fungerende lever
  • Overfølsomhed over for salicylater, fx acetylsalicylsyre (middel mod bl.a. smerter og gigt).

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Små mængder af Lixacol går over i modermælken og kan give diarré hos barnet. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme dannelsen af betændelsesfremmende stoffer i tarmen.
  • Bedring indtræder som regel efter dage til ugers behandling.
  • Halveringstid i blodet (T½) er 40-70 minutter.


Lægemiddelformer

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 400 mg mesalazin.



Særlige advarsler

Lixacol skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Dårligt fungerende nyrer, idet nyrernes funktion kontrolleres efter 14 dages behandling og hver 4. uge de følgende 12 uger samt derefter sædvanligvis med længere tidsinterval.
  • Dårligt fungerende lever, idet leverens funktion kontrolleres efter 14 dages behandling og yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval samt derefter sædvanligvis med længere tidsinterval. Med samme intervaller kontrolleres for blodmangel.
  • Ved uforklarlig blødning, blå mærker, småblødninger i hud- og slimhinder, blodmangel, vedvarende feber eller ondt i halsen skal du straks kontakte din læge, da behandlingen med Lixacol måske skal ophøre. Sædvanligvis tages blodprøver før behandlingsstart og 14 dage senere samt yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages derefter blodprøver hver 3. måned.
  • Nedsat lungefunktion, især ved astma.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig anvendelse af azathioprin eller 6-mercaptopurin (immunundertrykkende middel) kan øge risikoen for påvirkning af knoglemarven.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted enterotabletter400 mgOrifarm 100 stk. (blister) 279,85
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted enterotabletter400 mgOrifarm 300 stk. (blister) 672,70

Substitution
enterotabletter 400 mg
AsacolTillotts Mesalazin
OctasaParallelimport Mesalazin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI