 |
 |
Producent: TEVA
Indeholder Malfin er et stærkt smertestillende middel.
Virksomme stoffer Morphin
Anvendelse Malfin anvendes ved stærke kroniske smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige. Midlet er ikke egnet til behandling af akutte smerter.
Dosering Findes som depottabletter. Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad. Voksne og børn over 12 år. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10-30 mg 2 gange i døgnet. Dosis kan stige efter behov. Ældre. Dosis skal nedsættes. Bemærk: Depottabletterne skal synkes hele. De må ikke tygges eller knuses.
Mulige bivirkninger
| Meget almindelige (over 10%) |
Kvalme, forstoppelse. |
| Almindelige (1-10%) |
Nedsat appetit, kraftesløshed.
Mundtørhed, mavesmerter, opkastning.
Hovedpine, svimmelhed, konfusion, søvnløshed, søvnighed.
Hudkløe, hududslæt, øget svedtendens.
|
| Ikke almindelige (0,1-1%) |
Smagsforstyrrelser, fordøjelsesbesvær, tarmslyng, påvirkning af leverens funktion.
Hjertebanken, ansigtsrødme, lavt blodtryk, hæmmet vejrtrækning, muskelsammentrækninger i luftrørene, væske i lungerne, væskeophobning i fx arme og ben.
Opstemthed (eufori), uro, rastløshed, kramper, humørforstyrrelser, hallucinationer, øget muskelspænding, ændring i hudens følesans, besvimelsesanfald.
Nældefeber.
Allergiske reaktioner.
Vandladningsbesvær.
Synsforstyrrelser.
|
| Ukendt frekvens |
Fysisk og psykisk afhængighed, tilvænning.
Forhøjet blodtryk, hurtig eller langsom puls.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Nedsat sexlyst, rejsningsbesvær, udebleven menstruation.
Små pupiller.
|
Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet.
Bør ikke anvendes Ved alvorlige vejrtrækningsproblemer, dårligt fungerende hjerte og meget dårligt fungerende lever bør midlet ikke anvendes.
Graviditet Må kun anvendes under visse forudsætninger.Der er en let øget risiko for misdannelser hos barnet ved anvendelse af Malfin. Længerevarende anvendelse kan medføre abstinenssymptomer hos den nyfødte. Bør ikke anvendes i de sidste 2 uger af graviditeten på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Må kun anvendes efter aftale med lægen.
Amning Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Små mængder af Malfin går over i modermælken. Ved gentagen dosering under amning skal barnet observeres for bivirkninger som søvnighed og uregelmæssig vejrtrækning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.
Trafik Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening. Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.
Bloddonor Må ikke tappes. 7 døgns karantæne efter endt behandling.
Doping Anvendelse af Malfin medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virkning Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte. Virkningen varer ca. 12 timer.
Lægemiddelformer Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg, 30 mg, 60 mg, 100 mg eller 200 mg morphinsulfat.
Særlige advarsler Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
Brug af anden medicin Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Malfins sløvende virkning. Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Malfins sløvende og åndedrætshæmmende virkning. Malfin kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser og gabapentin (epilepsimiddel). Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
| Tilskud |
Udlevering |
Dispenseringsform og styrke |
Pakning |
Pris i kr. |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter10 mg |
20 stk. (blister) |
52,80 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter10 mg |
100 stk. (blister) |
234,85 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter30 mg |
20 stk. (blister) |
108,35 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter30 mg |
100 stk. (blister) |
528,10 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter60 mg |
20 stk. (blister) |
136,70 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter60 mg |
100 stk. (blister) |
303,55 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter100 mg |
20 stk. (blister) |
181,70 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter100 mg |
100 stk. (blister) |
626,25 |
|
Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 |
depottabletter200 mg |
90 stk. (blister) |
2.373,25 |
Substitution
| depottabletter 10 mg |
|
|
| depottabletter 30 mg |
|
|
| depottabletter 60 mg |
|
|
| depottabletter 100 mg |
|
|
| depottabletter 200 mg |
|
| Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her. |  |
|
|
 |
|