Annonce

Opium "NMI"


Producent: Pharmanovia

Indeholder
Opium "NMI" er et stoppende middel mod diarré.

Virksomme stoffer
Opium

Anvendelse

Opium "NMI" anvendes ved diarré.

Anvendelse til børn foregår altid på sygehus.


Dosering

Findes som orale dråber (væske til at drikke).

Bemærk: 21 dråber svarer til 1 ml.

Voksne

  • 5-10 dråber (0,24-0,48 ml) 2-3 gange i døgnet
  • Enkeltdosis højst 21 dråber (1 ml) og total døgndosis højst 126 dråber (6 ml).

Børn

0,1-0,2 dråbe (0,005-0,01 ml) pr. kg legemsvægt pr. dosis hver 3.-4. time.

Bemærk

Dråberne kan tages på en ske eller i et glas vand.



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Forstoppelse
Døsighed
Almindelige (1-10%)
Kvalme, Mundtørhed, Opkastning
Svimmelhed
Manglende vandladning
Små pupiller
Ikke almindelige (0,1-1%)
Nedsat vejrtrækning
Sjældne (0,01-0,1%)
Blodtryksfald når man rejser sig
Ikke kendt
Langsom puls
Opstemthed, Ufrivillige rykkende bevægelser

Bør ikke anvendes

Opium "NMI" bør ikke anvendes ved:

 

  • Risiko for eufomani
  • Langvarig diarré, medmindre man kender årsagen
  • Alvorlig lever- eller nyresygdom
  • Grøn stær.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Trafik

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling. 



Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse af Opium "NMI" medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker stoppende ved at hæmme tarmens bevægelser.
  • Virkningen varer i 3-4 timer.


Lægemiddelformer

Oral dråber, opløsning. 1 ml (21 dråber) indeholder 100 mg opium (svarende til 10 mg morphin).



Særlige advarsler

Opium "NMI" skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Ældre
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Kronisk nyre- eller leversygdom
  • Epilepsi
  • Alkoholindhold

    Orale dråber indeholder 33% v/v alkohol.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Opium "NMI"s sløvende virkning.
  • Phenobarbital (epilepsimiddel) og alkohol kan øge Opium "NMI"s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Opium "NMI" kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser og gabapentin (epilepsimiddel).
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 orale dråber, opløsning10 mg/ml 10 ml 374,10
  Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om recepter, §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §14 orale dråber, opløsning10 mg/ml 3 x10 ml 1.029,75



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI