Annonce

Oxapax


Producent: Sandoz

Indeholder
Oxapax er et beroligende middel. Benzodiazepin.

Virksomme stoffer
Oxazepam

Anvendelse

Oxapax anvendes som beroligende middel ved angst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug.


Dosering

Findes som tabletter.

Angst og uro

Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (15 mg) 1-3 gange i døgnet.

Alkoholabstinenser

Sædvanligvis 2 tabletter (30 mg) 1-3 gange i døgnet.



Bemærk: 

Dosis skal nedsættes til ældre.



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Fysisk og psykisk afhængighed, Tilvænning
Døsighed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Balanceforstyrrelser, Besvær med at styre arme og ben, Hukommelsesbesvær, Svimmelhed
Sjældne (0,01-0,1%)
Nedsat vejrtrækning
Forvirring, Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro

Uventede psykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen afbrydes.


Bør ikke anvendes
  • Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes. 
  • Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. 
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). 
  • Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt frarådes det at bruge Oxapax under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Anvendes midlet i de sidste 3 måneder af graviditeten, kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. Kørselsforbud kan være aktuelt ved doser over 30 mg i døgnet, se Benzodiazepiner mod angst og uro.



Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.


Virkning

Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.

Virkningen indtræder inden for 1-2 timer. Halveringstiden i blodet (T½) er 8-15 timer. Midlet er først helt ude af kroppen efter 1½-2 døgn.



Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 15 mg (delekærv) oxazepam. 



Særlige advarsler
  • På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Midlet bør derfor kun anvendes kortvarigt, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.
  • Ved ophør af behandlingen skal dosis nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Øget risiko for fald hos ældre da midlet kan medføre sløvhed og muskelsvaghed.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Antihistaminer, stærke smertestillende midler, sovemidler, midler mod psykoser samt clonidin (middel mod migræne og hedeture) forstærker Oxapax's sløvende virkning.
  • Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Oxapax.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter15 mg 30 stk. 136,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter15 mg 50 stk. 134,25
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter15 mg 100 stk. 130,80
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen tabletter15 mg 250 stk. 534,85

Substitution
tabletter 15 mg
OxabenzActavis Oxazepam
Oxazepam "Alternova"Alternova Oxazepam


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI