Annonce

Procren® Depot


Producent: AbbVie

Indeholder
Procren® Depot er et middel som påvirker de overordnede kønshormoner. GnRH-analoger.

Virksomme stoffer
Leuprorelin

Anvendelse

Procren® Depot anvendes

  • hvor man ønsker at hæmme kroppens produktion af kønshormoner, fx ved prostatakræft
  • ved endometriose
  • ved godartede bindevævsknuder (fibromer) i livmoderen
  • ved for tidligt indtrædende pubertet.

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opblanding indgives under huden.



Endometriose

  • 3,75 mg hver 4. uge eller 11,25 mg hver 12 uge i højst 6 måneder. Behandlingen indledes på 1.-5. dag efter menstruationens begyndelse.



Prostatakræft

  • 3,75 mg hver 4. uge eller 11,25 mg hver 3. måned.

For tidlig pubertet

  • Piger over 9 år og drenge over 10 år. 11,25 mg hver 3. måned.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Reaktioner på indstiksstedet
Hedeture
Knoglesmerter
Øget svedtendens
Formindskelse af testikler, Natlig vandladning, Nedsat sexlyst, Smertefuld vandladning
Almindelige (1-10%)
Nedsat appetit, Træthed, Vægtændring
Leverpåvirkning
Væskeophobning i fx arme og ben
Udvikling af bryster hos mænd
Hovedpine, Humørsvingninger, Søvnløshed, Ændring i hudens følesans
Ikke almindelige (0,1-1%)
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ukendt hyppighed
Påvirkning af ekg

Kvinder, der anvender Procren Depot i mere end 6 måneder, kan få begyndende knogleskørhed, men denne bivirkning kan modarbejdes, hvis man samtidig får hormoner (estradiol 2-4 mg eller et lavdosis kombinationspræparat med østrogen og gestagen). Blødning fra skeden kan forekomme i løbet af de første få uger af behandlingen. Gennembrudsblødning kan forekomme senere i behandlingen.

For mænd ses i starten af behandlingen forbigående forhøjelse af testosteron i blodet samt evt. knoglesmerter. Knoglesmerterne kan mindskes, hvis man samtidig kortvarigt får et antiandrogen.



Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping
Anvendelse af Procren® Depot medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virkning

Virker ved at hæmme virkningen af overordnede kønshormoner, som produceres i hypofysen. Derved mindskes hormonproduktionen i æggestokke og testikler, og som følge heraf aftager endometriose, fibromer i livmoderen skrumper, og prostatakræft bremses.



Lægemiddelformer

Pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, fyldt injektionssprøjte. 1 injektionssprøjte indeholder 3,75 mg eller 11,25 mg leuprorelinacetat.



Særlige advarsler
  • Procren® Depot skal anvendes med forsigtighed til mandlige patienter med diabetes eller hjerte-karsygdomme. 
  • Procren® Depot kan påvirke hjerterytmen, særligt hvis du samtidig får andre lægemidler, der påvirker hjertet (se brug af anden medicin).


Brug af anden medicin

Samtidig behandling med lægemidler, som kan påvirke hjerterytmen (fx amiodaron), metadon, visse antibiotika (moxifloxacin) og midler mod psykoser, skal vurderes nøje, da kombinationen med Procren® Depot kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte3,75 mg 1 stk. 1.631,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte3,75 mgAbacus 1 stk. 1.419,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte11,25 mg 1 stk. 4.348,30
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte11,25 mgAbacus 1 stk. 3.720,00

Substitution
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte 3,75 mg
Prostap SR DCSParallelimport Leuprorelin
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte 11,25 mg
Prostap DepotParallelimport Leuprorelin
Prostap 3 DCSParallelimport Leuprorelin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI