Annonce

Salazopyrina


Producent: Parallelimport

Indeholder
Salazopyrina er et middel mod tarmsygdomme.

Virksomme stoffer
Sulfasalazin

Anvendelse

Salazopyrina anvendes til behandling af:

  • Blødende tyktarmsbetændelse.

Dosering

Findes som tabletter.

  • Dosis er individuel og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

  • Voksne
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 500 mg 2-4 gange i døgnet i 1 uge.
    • Vedligeholdelsesdosis. 1.000 mg 2-4 gange i døgnet.
  • Børn
    • Begyndelsesdosis. 40-60 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-6 doser.
    • Vedligeholdelsesdosis. 20-30 mg pr. kg legemsvægt fordelt på 3-6 doser.

 

Bemærk:

  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.
  • Tabletterne tages jævnt fordelt over døgnet, bedst i forbindelse med måltiderne.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed
Kvalme, Mavesmerter, Opkastning
Hovedpine
Hudkløe, Hududslæt, Småblødninger i hud og slimhinder
Nedsat evne til at få børn(gælder kun mænd)
Almindelige (1-10%)
Feber
Leverpåvirkning
Hoste
Folsyremangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Ledsmerter
Døsighed, Koncentrationsbesvær, Svimmelhed, Søvnløshed
Nældefeber, Overfølsomhed over for sollys
Ikke almindelige (0,1-1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Dårligt fungerende lever, Leverbetændelse, Ophobning af galde
Astma, Forhøjet blodtryk, Lungebetændelse, Åndenød
Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Muskelsvaghed
Depression, Nervebetændelse fx på arme og ben
Alvorlig hudreaktion, Hårtab
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene
Tinnitus, Øjenbetændelse
Sjældne (0,01-0,1%)
Kraftig gulfarvning af urin og tårevæske
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Porfyri
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Meget sjældne (under 0,01%)
Alvorlig ødelæggelse af levercellerne
Betændelse i hjertets hinder, Hjertebetændelse
Betændelse i hjernens hinder, Psykoser, Påvirkning af hjernen
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Betændelsestilstand i nyren, Påvirkning af nyrerne
Ikke kendt
Nyresten
  • Alvorlig ødelæggelse af levercellerne er set med dødelig udgang.

Bør ikke anvendes

Salazopyrina bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for sulfonamider (antibiotika).
  • Overfølsomhed over for fx acetylsalicylsyre (middel mod bl.a. smerte og, gigt).
  • Visse blodsygdomme, hvor der er nedsat produktion af hvide og røde blodlegemer.
  • Salazopyrina kan udløse anfald hos personer med den arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastninger.
  • Meget dårligt fungerende nyrer.
  • Meget dårligt fungerende lever.
  • Mangel på glucose-6-fosfat-dehydrogenase (en sjælden arvelig sygdom).

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

  • Der er muligvis en let øget risiko for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. En nødvendig behandling bør dog fortsætte under graviditeten efter aftale med lægen.
  • Behandling med Salazopyrina kan medføre mangel på folsyre. Det anbefales derfor, at du i de første 3 måneder af graviditeten tager tilskud af folsyre, hvis du er i behandling med Salazopyrina. 


Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

  • Små mængder af Salazopyrina går over i modermælken og kan give bivirkninger hos barnet. Du kan forsætte med at amme efter aftale med lægen.


Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme dannelsen af betændelsesfremmende stoffer i tarmen. 
  • Det afhænger af sygdommens art, hvornår der indtræder en bedring, men som regel går der nogle dage til uger ved behandling af tarmsygdomme.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg sulfasalazin.



Særlige advarsler

Salazopyrina skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Urinen kan få en meget stærk gul farve, hvilket er uden betydning.
  • I nogle tilfælde er visse typer bløde kontaktlinser blevet farvet gule af midlet.
  • Dårligt fungerende lever.
  • Anbefales ikke til børn med visse former for leddegigt, da det kan medføre en tilstand med hududslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene.
  • Patienter med svær allergi eller astma.
  • Hvis du får en anden infektion under behandlingen med Salazopyrina, skal du kontakte din læge, som vil vurdere, om behandlingen med Salazopyrina skal fortsætte.
  • Salazopyrina kan give falsk forhøjet indhold af normetanefrin i urinen.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse antibiotika, som påvirker tarmens bakterier, kan muligvis nedsætte virkningen af Salazopyrina.
  • Samtidig behandling med azathioprin (kræftmiddel) kan øge bivirkningerne.
  • Salazopyrina kan medføre folsyremangel.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter500 mg2care4 100 stk. 199,15
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter500 mg2care4 300 stk. 308,25

Substitution
tabletter 500 mg
SalazopyrinPfizer Sulfasalazin


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI