Annonce

Silgard


Producent: MSD

Indeholder
Silgard er en vaccine mod livmoderhalskræft og forstadier til kræft i kønsorganer og endetarm samt mod kønsvorter.

Virksomme stoffer
Human papillomavirusprotein

Anvendelse

Silgard anvendes til beskyttelse mod humant papilloma-virus, HPV, som kan give:

  • livmoderhalskræft
  • forstadier til kræft i kønsorganerne
  • forstadier til kræft i endetarmen
  • kræft i endetarmen
  • kønsvorter.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel.

 

Voksne og børn over 14 år

  • Der gives i alt 3 doser a 0,5 ml.
    • 2. dosis gives mindst 1 måned efter 1. dosis.
    • 3. dosis gives mindst 3 måneder efter 2. dosis.
    • Alle 3 doser skal gives inden for 1 år.

 

Børn 9-13 år

  • Der gives enten i alt 2 doser a 0,5 ml eller i alt 3 doser a 0,5 ml.
    • Gives der i alt 2 doser:
      • Skal 2. dosis gives mindst 6 måneder efter 1. dosis.
      • Hvis 2. dosis gives tidligere end 6 måneder efter 1. dosis, bør der gives en 3. dosis.
    • Gives der i alt 3 doser:
      • Skal 2. dosis gives mindst 1 måned efter 1. dosis.
      • 3. dosis gives mindst 3 måneder efter 2. dosis.
      • Alle 3 doser skal gives inden for 1 år.





Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Reaktioner på indstiksstedet
Hovedpine
Almindelige (1-10%)
Feber
Kvalme
Smerter i arme og ben
Meget sjældne (under 0,01%)
Muskelsammentrækninger i luftrørene
Ikke kendt
Betændelse i lymfekirtler, Småblødninger i hud og slimhinder
Ledsmerter
Besvimelsesanfald, Nerveforstyrrelser - fx føleforstyrrelser og lammelser i arme og ben, Svimmelhed, Ødelæggelse af hinde omkring nervetråde
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhedsreaktioner

Besvimelsesanfald kan efterfølges af kramper.

 

Der har været et øget fokus på og øget antal indberetninger af ikke-kendte bivirkninger efter HPV-vaccine i Danmark. Det er vigtigt at melde bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, da Lægemiddelstyrelsen bruger disse informationer som grundlag for at vurdere sikkerheden ved den medicin, som er på markedet. Bivirkninger meldes på www.meldenbivirkning.dk. Se endvidere Meld en bivirkning.


Bør ikke anvendes

Silgard bør ikke anvendes ved:

  • Allergi over for indholdsstofferne
  • Vaccination bør udskydes ved febersygdom.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Specielle karantæneregler ved vacciner.


Virkning

Virker ved at kroppen danner antistoffer mod HPV.

Det er endnu usikkert, hvor lang tid beskyttelsen varer efter en fuld vaccination.



Lægemiddelformer

Injektionsvæske, suspension. 0,5 ml indeholder:

  • 20 mikrogram HPV-type 6L1-protein
  • 40 mikrogram HPV-type 11L1-protein
  • 40 mikrogram HPV-type 16L1-protein
  • 20 mikrogram HPV-type 18L1-protein.


Særlige advarsler

Silgard skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Forstyrrelser i blodets evne til at størkne.
  • Sædvanligvis bør der ikke skiftes mellem de forskellige vacciner mod HPV. Det vil sige, at der bør færdigvaccineres med den vaccine, der blev givet ved første vaccination.



Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen injektionsvæske, susp.20+40+40+20 mikrog. 1 stk. (Paranova) 939,00
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen injektionsvæske, susp.20+40+40+20 mikrog. 1 stk. (Orifarm) 712,50
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen injektionsvæske, susp.20+40+40+20 mikrog. 1 stk. (EuroPharmaDK) 629,70

Substitution
injektionsvæske, susp. 20+40+40+20 mikrog.
GardasilSanofi Pasteur MSD Human papillomavirusprotein


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI