Annonce

Vancocin®


Producent: Mylan Hospital

Indeholder
Vancocin® er et antibiotikum.

Virksomme stoffer
Vancomycin

Anvendelse

Vancocin® anvendes til behandling af:

  • Tarmbetændelse, der skyldes bakterien Clostridium difficile. 
  • Midlet anvendes især, når andre bakteriedræbende midler ikke virker.

Dosering

Findes som kapsler.

  • Voksne. Sædvanligvis 250 mg 4 gange i døgnet. 
  • Børn.   50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 doser.
  • Bemærk: Kapslerne skal synkes hele.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Smerter
Hivende vejrtrækning, Lavt blodtryk, Åndenød, Årebetændelse
Kramper
Betændelse i slimhinder, Eksem, Hudkløe, Nældefeber
Overfølsomhedsreaktion med bl.a. kraftig rødmen og kløe
Påvirkning af nyrerne
Ikke almindelige (0,1-1%)
Midlertidige skader på det indre øre
Sjældne (0,01-0,1%)
Blodmangel, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Svimmelhed
Hududslæt med blæredannelse
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Medicinfremkaldt feber, Overfølsomhedsreaktioner
Akut nyresvigt, Betændelsestilstand i nyren
Tinnitus
Meget sjældne (under 0,01%)
Tyktarmsbetændelse
Hjertestop, Karbetændelse
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Ikke kendt
Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer



Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at hæmme opbygningen af bakteriernes væg, så bakterierne går til grunde. Midlet er virksomt over for få bakteriearter og er således smalspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er hos voksne 4-6 timer, hos børn 2-3 timer og hos nyfødte 6-10 timer.


Lægemiddelformer

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 125 mg eller 250 mg vancomycinhydrochlorid.



Særlige advarsler

Vancocin® skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved kendt overfølsomhed over for teicoplanin (et antibiotikum mod alvorlige infektioner), da der i sådanne tilfælde også kan være overfølsomhed over for vancomycin og dermed risiko for anafylaktisk chok (en akut alvorlig allergisk tilstand). Tilfælde med dødelig udgang kan forekomme.
  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.


Brug af anden medicin

Risikoen for midlertidige skader på det indre øre og påvirkning af nyrerne er øget ved samtidig brug af aminoglykosider (visse antibiotika) og furosemid (vanddrivende middel).


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted hårde kapsler125 mg 30 stk. (blister) 1.509,95
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted hårde kapsler250 mg 30 stk. (blister) 3.001,85



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI