Exelon® er et middel til behandling af Alzheimers sygdom.
Virksomme stoffer
Rivastigmin
Anvendelse
Exelon® anvendes til behandling af symptomerne ved Alzheimers sygdom.
Dosering
Findes som kapsler og depotplaster. Voksne. Kapsler. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1,5 mg 2 gange i døgnet i mindst 2 uger. Herefter kan dosis evt. øges med 1,5 mg hver 2. uge til højst 6 mg 2 gange i døgnet. Bemærk: Dosis skal tages i forbindelse med et måltid. Depotplaster. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 4,6 mg/24 timer i 4 uger. Herefter øges, ved god tolerance, til 9,5 mg/24 timer. Bemærk: Depotplastret skal anbringes på skiftende steder på ryg, overarm eller bryst. Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Reaktioner på påsætningsstedet (fx rødme og betændelse i huden), træthed, nedsat appetit, vægttab, feber.
Kramper, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, forhøjet blodtryk samt betændelse i bugspytkirtlen, leverbetændelse og påvirkning af leverens funktion er forekommet med ukendt hyppighed. Bivirkningerne i skemaet gælder ved brug af depotplastre. Ved brug af kapsler eller oral opløsning er bivirkninger fra mave-tarmkanalen langt mere almindelige (ses hos over 10%) og ses oftest under dosisændringer og hos kvinder.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes, hvis man er overfølsom over for andre midler, der har en kemisk lighed med rivastigmin - bl.a. neostigmin og pyridostigmin (midler med virkning på det automatiske nervesystem).
Graviditet
Ikke relevant.
Amning
Ikke relevant.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes.
Virkning
Virker ved at øge mængden af signalstoffet acetylkolin i hjernen. Herved kan ses en forbedring i patientens daglige funktion, men behandlingen har ikke virkning på sygdommens fremadskriden. En evt. virkning kan først forventes efter ca. 4 ugers behandling.
Lægemiddelformer
Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 1,5 mg, 3 mg, 4,5 mg eller 6 mg rivastigmin (som hydrogentartrat), depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 4,6 mg eller 9,5 mg rivastigmin over 24 timer.
Særlige advarsler
Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten har en pårørende eller omsorgsperson, som dagligt kan styre behandlingen. Depotplastre. Skal man skifte til behandling med kapsler, fordi man har fået kontakteksem af plastrene, skal man først testes for allergi mod indholdsstoffet (rivastigmin). Hvis man oplever bivirkninger fra mave-tarmkanalen, bør behandlingen afbrydes midlertidigt, indtil bivirkningerne er ophørt. Behandlingen med depotplaster kan genoptages ved samme dosis, hvis behandlingen kun er afbrudt i nogle dage. Er afbrydelsen af længere varighed, genoptages behandlingen med 4,6 mg/24 timer. Midlet skal anvendes med forsigtighed ved mavesår, astma, epilepsi, vandladningsbesvær, meget dårligt fungerende lever og ved visse hjerterytmeforstyrrelser.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Samtidig behandling med visse midler mod Parkinsons sygdom kan medføre øgede bivirkninger. Konfusion er set ved samtidig brug af tolterodin (middel mod vandladningsforstyrrelser).
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.