Cefuroxim "Actavis" er et antibiotikum. Cefalosporin.
Virksomme stoffer
Cefuroxim
Anvendelse
Cefuroxim "Actavis" anvendes til behandling af infektioner med bakterier, som kan påvirkes af cefuroxim, fx stafylokokker, der ikke er følsomme over for penicillin. Midlet anvendes fx ved visse former for lungebetændelse eller ved alvorlige urinvejsinfektioner.
Dosering
Findes som tabletter. Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad. Voksne. Sædvanligvis 250-500 mg 3 gange i døgnet. Børn. 125-250 mg 3 gange i døgnet. Bemærk: Dosis bør tages lige efter et måltid.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Kvalme, opkastning, diarré.
Hududslæt, hudkløe, nældefeber.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Påvirkning af leverens funktion.
Øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hovedpine, svimmelhed.
Betændelsestilstand i nyren.
Sjældne (0,01-0,1%)
Tyktarmsbetændelse.
Alvorlig hudreaktion.
Medicinsk fremkaldt feber, tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene, svampeinfektion.
Høretab.
Meget sjældne (< 0,01%)
Blodmangel.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes af personer, der er overfølsomme over for cefalosporiner, penicilliner eller penicillinlignende midler.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er begrænset erfaring med anvendelse af Cefuroxim "Actavis" til gravide. Kan anvendes efter aftale med lægen.
Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.
Virkning
Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret. Bedring i patientens almene tilstand indtræder sædvanligvis allerede efter 2 døgn, men behandlingen bør fortsættes efter lægens anvisning.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg eller 500 mg cefuroxim (som cefuroximaxetil).
Særlige advarsler
Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Cefuroxim "Actavis" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin. Midlet skal anvendes med forsigtighed ved kendt overfølsomhed over for penicillin. Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Cefuroxim "Actavis". Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin), syreneutraliserende midler og mavesårsmidler kan nedsætte virkningen af Cefuroxim "Actavis".
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
filmovertrukne tabletter250 mg
14 stk. (blister)
249,50
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.