 |
 |
Producent: Orifarm Generics
Indeholder Amlodipin "Orifarm" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Calcium-blokker.
Virksomme stoffer Amlodipin
Anvendelse Amlodipin "Orifarm" anvendes mod forhøjet blodtryk og til forebyggelse af hjertekrampe (angina pectoris).
Dosering Findes som tabletter. Voksne. Sædvanligvis 5-10 mg 1 gang i døgnet. Børn (6-17 år) med forhøjet blodtryk: 2,5-5 mg 1 gang i døgnet.
Mulige bivirkninger Bivirkningerne er som oftest lette og forbigående.
| Almindelige (1-10%) |
Træthed.
Kvalme, mavesmerter.
Ansigtsrødme, hjertebanken, væskeophobning i fx arme og ben.
Hovedpine, svimmelhed, søvnighed.
|
| Ikke almindelige (0,1-1%) |
Kraftesløshed, smerter, vægtændring.
Opkastning, diarré, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, mundtørhed, smagsforstyrrelser.
Lavt blodtryk, åndenød, snue.
Udvikling af bryster hos mænd.
Ledsmerter, muskelsmerter, muskelkramper, rygsmerter.
Humørforstyrrelser, angst, depression, søvnløshed, rysten, nedsat følesans, ændring i hudens følesans, besvimelsesanfald.
Hårtab, småblødninger i hud og slimhinder, misfarvning af huden, øget svedtendens, hududslæt, hudkløe.
Vandladningsbesvær, natlig vandladning, hyppig vandladning, impotens.
Synsforstyrrelser, øresusen (tinnitus).
|
| Sjældne (0,01-0,1%) |
Konfusion. |
| Meget sjældne (under 0,01%) |
Betændelse i bugspytkirtlen, leverbetændelse.
Blodprop i hjertet, hjerterytmeforstyrrelser.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, mangel på hvide blodlegemer (giver tendens til infektion).
Nervebetændelse fx på arme og ben.
Alvorlig hudreaktion.
Allergiske reaktioner, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
|
Bør ikke anvendes Ved meget lavt blodtryk, sygdom i hjerteklapperne og ved hjertesvigt efter nylig blodprop i hjertet bør midlet ikke anvendes.
Graviditet Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
Amning Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Trafik Ingen advarsel.
Bloddonor Må ikke tappes.
Virkning Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvider blodkarrene sig, så blodtrykket falder, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges.
Lægemiddelformer Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg eller 10 mg amlodipin (som besilat).
Særlige advarsler Midlet skal anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt samt dårligt fungerende lever. Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.
Brug af anden medicin Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg i døgnet på grund af øget risiko for bivirkninger. Diltiazem (hjertemiddel), svampemidler (itraconazol og ketoconazol) samt visse midler mod HIV kan øge virkningen af Amlodipin "Orifarm". Epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Amlodipin "Orifarm". Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Amlodipin "Orifarm".
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
| Tilskud |
Udlevering |
Dispenseringsform og styrke |
Pakning |
Pris i kr. |
|
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted |
tabletter5 mg |
30 stk. (blister) |
29,05 |
|
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted |
tabletter10 mg |
30 stk. (blister) |
Udgået 29.04.2013 |
Substitution
| tabletter 5 mg |
|
|
| tabletter 10 mg |
|
|
| Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her. |  |
|
|
 |
|