Annonce
Otrivin®Otrivin<sup>®</sup>

Producent: Novartis
 
Indeholder
Otrivin® er et næsemiddel.
 
Virksomme stoffer
Xylometazolin
 
Anvendes
mod tilstoppet næse ved forkølelse og bihulebetændelse.
 
Virker
ved at mindske slimhindehævelsen.
 
Dosering
Findes som næsedråber og næsespray.
Næsedråber 1 mg/ml. Voksne og børn over 10 år. 2-3 dråber i hvert næsebor højst 3 gange i døgnet i højst 10 dage.
Næsedråber 0,5 mg/ml. Børn 2-10 år. 1-2 dråber i hvert næsebor højst 3 gange i døgnet i højst 10 dage.
Næsespray 1 mg/ml. Voksne og børn over 10 år. 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange i døgnet i højst 10 dage.
Næsespray 0,5 mg/ml. Børn 2-10 år. 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange i døgnet i højst 10 dage.
Bemærk: Næsespray 1 mg/ml og næsedråber 1 mg/ml bør ikke gives til børn under 10 år. Næsespray 0,5 mg/ml og næsedråber 0,5 mg/ml bør ikke anvendes til børn under 2 år.
 
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Overdosering kan nedsætte blodgennemstrømningen i livmoderen.
 
Amning
Kan anvendes.
 
Bør ikke anvendes
ved forhøjet tryk i øjnene (grøn stær).
Må desuden ikke anvendes efter visse typer operationer gennem næsen eller munden.
 
Mulige bivirkninger
Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, snue.
Tilstoppet næse - især efter hyppig eller langvarig anvendelse.
Fordøjelsesbesvær.
Træthed.
Hjertebanken.
Rastløshed, søvnløshed, hovedpine.
Allergiske reaktioner.
Forbigående synsforstyrrelser.
Ved for hyppig eller langvarig anvendelse kan der komme irritation af næseslimhinden med forværring af de symptomer, der er årsag til brugen af midlet.
Ved ophør med midlet kan der komme hævelse af slimhinden og øget flåd fra næsen, men disse symptomer forsvinder i reglen uden yderligere behandling i løbet af et par dage.
 
OBS
Otrivin® skal anvendes med forsigtighed ved forhøjet stofskifte, sukkersyge, svulst i binyremarven (fæokromocytom), forstørret prostata, forhøjet blodtryk eller ved begyndende hjertesvigt.
 
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Otrivin® skal tages med forsigtighed ved samtidig brug af MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og visse midler mod depression.
 
Findes som
næsedråber. 1 ml indeholder enten 0,5 mg eller 1 mg xylometazolinhydrochlorid. Hjælpestof: Konserveringsmiddel: benzalkoniumchlorid,
næsespray (pumpespray), ukonserveret. 1 dosis (pust) indeholder enten 35 mikrogram eller 140 mikrogram xylometazolinhydrochlorid,
næsespray (pumpespray), ukonserveret (menthol). 1 dosis (pust) indeholder 140 mikrogram xylometazolinhydrochlorid. Hjælpestoffer: Smagsstoffer: Eucalyptol og menthol.
 
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt næsedråber 0,5 mg/ml Fl. a 10 ml ikke fast pris
  Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt næsedråber 1 mg/ml Fl. a 10 ml ikke fast pris
  Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt næsespray (ukonserveret) 0,5 mg/ml 10 ml ikke fast pris
  Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt næsespray (ukonserveret) 1 mg/ml 10 ml ikke fast pris
  Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt næsespray (menthol ukonserveret) 1 mg/ml 10 ml ikke fast pris
  Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt næsespray 1 mg/ml 2 x 10 ml ikke fast pris
 


Al information om medicin leveres fra Medicinhåndbogen®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicinhåndbogen® og DLI her.DLI


Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark