Annonce
Sådan diagnosticeres KOL
Af Peter Lange, professor, overlæge, dr. med., speciallæge i medicinske lungesygdomme

Et af de store problemer ved KOL er, at sygdommen ofte erkendes ret sent – det vil sige, at lungerne har fået en ret betydelig skade, før man stiller diagnosen. For at stille KOL-diagnosen med sikkerhed kræves det, at man får målt sin lungefunktion. Denne måling kan finde sted hos ens egen læge, på en lungeklinik eller på hospitalet. I det følgende kan du læse om lungefunktionsmåling, og om hvornår det er vigtigt at få målingen foretaget. Du kan også læse om andre relevante undersøgelser ved KOL.

Måling af lungefunktionen

De typiske KOL symptomer: åndenød, hoste og opspyt fra lungerne udvikles ofte over flere år, så mange personer med KOL vænner sig stille og roligt til dem. Den gradvise udvikling gør, at de fleste først går til læge, når sygdommen er ret alvorlig, og lungefunktionen er svært nedsat. Derfor er det vigtigt, at rygere eller personer, som har været rygere, er opmærksomme på, om de har KOL symptomer. Generelt anbefales det, at alle rygere over 35 år med lungesymptomer får målt deres lungefunktion.

Den lungefunktionsundersøgelse, som er nødvendig for at stille KOL diagnosen, kaldes også for en spirometri. Den tager kun nogle få minutter. Undersøgelsen foregår ved, at man fylder lungerne maksimalt ved at trække vejret helt ind, og derefter puster man kraftigt ud igennem et mundstykke. Apparatet registrerer, hvor meget luft man puster ud i løbet af det første sekund. Dette mål kaldes for FEV1 (Forceret Ekspiratorisk Volumen i 1 sekund) og kaldes også for lungefunktionstallet - det er dette tal, som bruges til at afgøre, om man har KOL. Man skal som regel gentage målingen 3-4 gange, så man kan være sikker på, at den er helt korrekt udført. Efter at målingerne er gennemført, sammenligner lægen det højeste målte lungefunktionstal med det tal, som man ville forvente hos en rask ikke-ryger med samme alder, køn og højde. Ved KOL er luftvejene forsnævrede, og derfor er den hastighed, som man kan puste luft ud med, nedsat. Dette viser sig ved, at lungefunktionstallet er nedsat i forhold til normalværdien.

VIDEO: Sådan påvirker rygning din lungefunktion

Inddeling af KOL efter sværhedsgrad

Man inddeler KOL efter sværhedsgrad på baggrund af lungefunktionstallet:

  • Hos raske ligger lungefunktionstallet på omkring 100 procent af normalværdien.

  • Ved mild KOL er lungefunktionstallet omkring 80 procent af normalværdien.

  • Ved moderat KOL ligger lungefunktionstallet mellem 50 og 80 procent af normalværdien.

  • Ved svær KOL ligger lungefunktionstallet mellem 30 og 50 procent af normalværdien.

  • Ved meget svær KOL ligger lungefunktionstallet under 30 procent af normalværdien.

Andre undersøgelser ved KOL

KOL-symptomer ses også ved en række andre lungesygdomme, og specielt astma kan være svær at skelne fra KOL (se separat afsnit nedenfor). Selv om et nedsat lungefunktionstal er ret karakteristisk for KOL, kan lungefunktionen være nedsat som følge af andre sygdomme end KOL. Derfor vil man som regel lave supplerende undersøgelser for at være sikker på, om det drejer sig om KOL og også for at få et bedre indtryk af, hvor svær KOL sygdommen er. De mest almindelige undersøgelser er omtalt nedenfor:

  • Røntgenbillede af lungerne bruges først og fremmest til at udelukke andre sygdomme herunder lungebetændelse, vand i lungerne, dårligt hjerte eller lungekræft. Røntgenbilledet alene kan ikke bruges til at stille KOL-diagnosen, da det kan se normalt ud, selv ved svær KOL.

  • Computer-scanning af lungerne (CT - scanning) er meget mere detaljeret end et almindeligt røntgenbillede og anvendes ved KOL til at belyse strukturen af lungevævet og luftvejene. Specielt er det godt til at påvise, om de små lungesække (alveolerne) er ødelagt. Undersøgelsen anvendes dog ikke som rutine, da lungefunktionsmåling (spirometri) hos de fleste patienter er fuld tilstrækkelig.

  • Udvidet lungefunktionsmåling omfatter en mere avanceret måling af lungefunktionen end spirometri. Man kan måle, hvor store lungerne er (såkaldt Total Lungekapacitet), og hvor gode de er til at optage ilt i blodet (såkaldt diffusionskapacitet).

  • Undersøgelse af opspyt (slim). Hvis opspyttet tiltager i mængde og skifter farve til gul eller grøn, kan det tyde på infektion. Undersøgelsen foregår ved, at man dyrker det ophostede opspyt på et laboratorium og kigger på det i et mikroskop for at se, om der er bakterier i, som skal behandles med antibiotika.

  • Undersøgelse af iltmændge i blodet kan foretages med såkaldt pulsoxymetri eller ved hjælp af en regelret blodprøve fra en pulsåre (arterie). Pulsoxymeter er en lille sensor, som man sætter på en finger. Den måler, hvor mættet blodet er med ilt. Dette angives i procent: For eksempel angiver tallet 94 procent, at 94 procent af blodet er mættet med ilt. Hvis mætningen falder under 90 procent vil der ofte være behov for iltbehandling.

  • Elektrokardiogram (EKG) og ultralydscanning af hjertet (ekkokardiografi) er undersøgelser, som bruges, hvis man mistænker, at man foruden at have KOL også har hjertesygdom. Dette er ikke ualmindeligt, da både KOL og hjertesygdom ofte skyldes tobaksrygning.

  • Blodprøver. Der findes ikke nogle sikre blodprøver, som bruges til at stille KOL diagnosen. Ved kendt svær KOL, som er opstået i en ung alder, vil man måle alfa-1- antitrypsin, som er et stof i blodet, som er med til at beskytte rygere mod udviklingen af KOL. Arvelig mangel på alfa-1-antitrypsin øger stærk risikoen for at udvikle KOL i en ung alder, hvis man ryger.

Astma og KOL

Astma hos midaldrende og ældre kan nogle gange minde en del om KOL. KOL og astma opfattes dog som to selvstændige sygdomme, selv om de ligner hinanden en del. Ved astma er er luftvejene også forsnævrede, men de små lungeblærer er ikke angrebet. Astma opstår oftest hos børn og unge, mens KOL som regel først opstår efter 40 års alderen og ses især hos midaldrende og ældre. Ved astma kan der være allergi mod pollen, støvmider eller dyr. Allergi spiller ingen rolle for udvikling af KOL. Astma har en bedre prognose end KOL, og der er aldrig behov for iltbehandling i hjemmet ved astma. Når man skal skelne mellem de to sygdomme med sikkerhed, er der ofte behov for en udvidet lungefunktionsundersøgelse, og ofte vil man også foretage spirometri før og efter indtagelse af luftvejsudvidende medicin (såkaldt reversibilitetstest). Ved astma bliver lungefunktionen typisk markant bedre efter inhalation af disse medikamenter. Man må dog indrømme, at det ikke altid er muligt at skelne mellem de to sygdomme. Nogle patienter har begge sygdomme samtidigt – for eksempel personer med astma som ryger og derfor også har udviklet KOL.

Medicininstruktioner
Er du i tvivl om, hvordan du bruger behandlings-apparaterne?
På Medicininstruktioner.dk viser vi dig, hvordan du bruger de apparater, der findes til behandling af KOL. Vi viser dig også, hvordan du klargør apparaterne, samt hvordan du rengør dem efter brug.

Vil du vide mere?

Test din viden om KOL her

Læs mere om KOL / RYGERLUNGER


Sidst opdateret: 26.01.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark