 | |
Af Peter Lange, professor,
overlæge, dr. med., speciallæge i medicinske lungesygdomme
|
Et af de store problemer ved KOL er, at sygdommen ofte erkendes
ret sent – det vil sige, at lungerne har fået en ret betydelig skade, før man
stiller diagnosen. For at stille KOL-diagnosen med sikkerhed kræves det, at man
får målt sin lungefunktion. Denne måling kan finde sted hos ens egen læge, på
en lungeklinik eller på hospitalet. I det følgende kan du læse om
lungefunktionsmåling, og om hvornår det er vigtigt at få målingen foretaget. Du
kan også læse om andre relevante undersøgelser ved KOL.
|
Måling af lungefunktionen
De typiske KOL symptomer: åndenød, hoste og opspyt fra lungerne
udvikles ofte over flere år, så mange personer med KOL vænner sig stille og
roligt til dem. Den gradvise udvikling gør, at de fleste først går til læge,
når sygdommen er ret alvorlig, og lungefunktionen er svært nedsat. Derfor er
det vigtigt, at rygere eller personer, som har været rygere, er opmærksomme på,
om de har KOL symptomer. Generelt anbefales det, at alle rygere over 35 år med
lungesymptomer får målt deres lungefunktion.
Den lungefunktionsundersøgelse, som er nødvendig for at stille
KOL diagnosen, kaldes også for en spirometri. Den tager kun
nogle få minutter. Undersøgelsen foregår ved, at man fylder lungerne maksimalt
ved at trække vejret helt ind, og derefter puster man kraftigt ud igennem et
mundstykke. Apparatet registrerer, hvor meget luft man puster ud i løbet af det
første sekund. Dette mål kaldes for FEV1 (Forceret
Ekspiratorisk Volumen i 1
sekund) og kaldes også for lungefunktionstallet - det er dette tal, som
bruges til at afgøre, om man har KOL. Man skal som regel gentage
målingen 3-4 gange, så man kan være sikker på, at den er helt korrekt udført.
Efter at målingerne er gennemført, sammenligner lægen det højeste målte
lungefunktionstal med det tal, som man ville forvente hos en rask ikke-ryger
med samme alder, køn og højde. Ved KOL er luftvejene forsnævrede, og derfor er
den hastighed, som man kan puste luft ud med, nedsat. Dette viser sig ved, at
lungefunktionstallet er nedsat i forhold til normalværdien.
|
Inddeling af KOL efter sværhedsgrad
Man inddeler KOL efter sværhedsgrad på baggrund af
lungefunktionstallet:
-
Hos raske ligger lungefunktionstallet på omkring 100 procent af
normalværdien.
-
Ved mild KOL er lungefunktionstallet omkring 80 procent af
normalværdien.
-
Ved moderat KOL ligger lungefunktionstallet mellem 50 og 80
procent af normalværdien.
-
Ved svær KOL ligger lungefunktionstallet mellem 30 og 50
procent af normalværdien.
-
Ved meget svær KOL ligger lungefunktionstallet under 30 procent
af normalværdien.
|
Andre undersøgelser ved KOL
KOL-symptomer ses også ved en række andre lungesygdomme, og
specielt astma kan være svær at skelne fra KOL (se separat afsnit nedenfor).
Selv om et nedsat lungefunktionstal er ret karakteristisk for KOL, kan
lungefunktionen være nedsat som følge af andre sygdomme end KOL. Derfor vil man
som regel lave supplerende undersøgelser for at være sikker på, om det drejer
sig om KOL og også for at få et bedre indtryk af, hvor svær KOL sygdommen er.
De mest almindelige undersøgelser er omtalt nedenfor:
-
Røntgenbillede af lungerne bruges først og
fremmest til at udelukke andre sygdomme herunder lungebetændelse, vand i
lungerne, dårligt hjerte eller lungekræft. Røntgenbilledet alene kan ikke
bruges til at stille KOL-diagnosen, da det kan se normalt ud, selv ved svær
KOL.
-
Computer-scanning af lungerne (CT - scanning)
er meget mere detaljeret end et almindeligt røntgenbillede og anvendes ved KOL
til at belyse strukturen af lungevævet og luftvejene. Specielt er det godt til
at påvise, om de små lungesække (alveolerne) er ødelagt. Undersøgelsen anvendes
dog ikke som rutine, da lungefunktionsmåling (spirometri) hos de fleste
patienter er fuld tilstrækkelig.
-
Udvidet lungefunktionsmåling omfatter en mere
avanceret måling af lungefunktionen end spirometri. Man kan måle, hvor store
lungerne er (såkaldt Total Lungekapacitet), og hvor gode de er til at optage
ilt i blodet (såkaldt diffusionskapacitet).
-
Undersøgelse af opspyt (slim). Hvis opspyttet
tiltager i mængde og skifter farve til gul eller grøn, kan det tyde på
infektion. Undersøgelsen foregår ved, at man dyrker det ophostede opspyt på et
laboratorium og kigger på det i et mikroskop for at se, om der er bakterier i,
som skal behandles med antibiotika.
-
Undersøgelse af iltmændge i blodet kan
foretages med såkaldt pulsoxymetri eller ved hjælp af en regelret blodprøve fra
en pulsåre (arterie). Pulsoxymeter er en lille sensor, som man sætter på en
finger. Den måler, hvor mættet blodet er med ilt. Dette angives i procent: For
eksempel angiver tallet 94 procent, at 94 procent af blodet er mættet med ilt.
Hvis mætningen falder under 90 procent vil der ofte være behov for
iltbehandling.
-
Elektrokardiogram (EKG) og ultralydscanning af hjertet
(ekkokardiografi) er undersøgelser, som bruges, hvis man mistænker, at
man foruden at have KOL også har hjertesygdom. Dette er ikke ualmindeligt, da
både KOL og hjertesygdom ofte skyldes tobaksrygning.
-
Blodprøver. Der findes ikke nogle sikre
blodprøver, som bruges til at stille KOL diagnosen. Ved kendt svær KOL, som er
opstået i en ung alder, vil man måle alfa-1- antitrypsin, som er et stof i
blodet, som er med til at beskytte rygere mod udviklingen af KOL. Arvelig
mangel på alfa-1-antitrypsin øger stærk risikoen for at udvikle KOL i en ung
alder, hvis man ryger.
|
Astma og KOL
Astma hos midaldrende
og ældre kan nogle gange minde en del om KOL. KOL og astma opfattes dog som to
selvstændige sygdomme, selv om de ligner hinanden en del. Ved astma er er
luftvejene også forsnævrede, men de små lungeblærer er ikke angrebet. Astma
opstår oftest hos børn og unge, mens KOL som regel først opstår efter 40 års
alderen og ses især hos midaldrende og ældre. Ved astma kan der være
allergi mod pollen,
støvmider eller
dyr.
Allergi spiller ingen rolle for udvikling af KOL. Astma har en bedre prognose
end KOL, og der er aldrig behov for iltbehandling i hjemmet ved astma. Når man
skal skelne mellem de to sygdomme med sikkerhed, er der ofte behov for en
udvidet lungefunktionsundersøgelse, og ofte vil man også foretage spirometri
før og efter indtagelse af luftvejsudvidende medicin (såkaldt
reversibilitetstest). Ved astma bliver lungefunktionen typisk markant bedre
efter inhalation af disse medikamenter. Man må dog indrømme, at det ikke altid
er muligt at skelne mellem de to sygdomme. Nogle patienter har begge sygdomme
samtidigt – for eksempel personer med
astma som ryger og derfor også har
udviklet KOL.
|
Læs mere om KOL / RYGERLUNGER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 26.01.2012
|
| |
|
Removyl VIRKER IKKE
