Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Brystforstørrelse

En brystforstørrelse er et kosmetisk indgreb, hvor man enten opererer implantater ind under kvindens bryster eller ved en fedtsugning udtager noget af kvindes eget fedt - for eksempel på lår eller mave - for derefter at indsprøjte det i brysterne. Kvinder vælger typisk at få foretaget en brystforstørrende operation, fordi de oplever, at deres bryster er små eller slappe for eksempel efter amning eller vægttab.


Opdateret: 6. August 2014

Hvad er en brystforstørrelse?

En brystforstørrelse er et kosmetisk indgreb, hvor man enten opererer implantater ind under kvindens bryster eller ved en fedtsugning udtager noget af kvindes eget fedt - for eksempel på lår eller mave - for derefter at indsprøjte det i brysterne.

Hvem får foretaget en brystforstørrende operation?

Da langt de fleste brystforstørrelser foregår på private klinikker, har man ikke noget sikkert tal for, hvor mange der opereres årligt. Kvinder der ønsker brystforstørrelse falder typisk i to forskellige grupper:

  • De meget unge kvinder, som har små bryster, uens bryster eller abnormt formede bryster opereres oftest mens de er i tyverne. Med mindre der er tale om en misdannelse, skal kvinderne være fyldt 18 år, før operationen må foretages, da loven forbyder kosmetiske indgreb på personer under 18 år.

  • Mere modne kvinder, som har fået deres børn og ønsker en korrektion på grund af slappe, hængende bryster. Hos disse kvinder må brystforstørrelsen nogle gange kombineres med et brystløft. Det er ofte denne gruppe der vælger brystforstørrelse med eget fedt.

Hvad er de typiske årsager til at få foretaget en brystforstørrelse?

De typiske årsager til at vælge en brystforstørrende operation er således:

  • Meget små og flade bryster

  • Slappe og hængende bryster

  • Bryster med uens størrelse

  • Abnormt formede bryster

Kvinder vælger typisk at få foretaget en brystforstørrende operation, fordi de oplever, at deres bryster er små eller slappe for eksempel efter amning eller vægttab.

Hvilke typer brystforstørrende operationer findes der?

En brystforstørrende operation kan enten foretages med brystimplantater eller med personens eget fedtvæv. De fleste kvinder får foretaget brystforstørrelse med implantater, men indenfor de sidste 5-10 år er brystforstørrelse med eget fedt blevet tiltagende populært. Der findes såldes to typer brystforstørrende operationer:

1: Brystforstørrende operation med implantater

Ved en brystforstørrende operation laves en åbning i huden på cirka seks centimeter, derefter skabes et hulrum enten under eller over brystmusklen, hvor implantatet placeres. Til sidst lukkes huden igen ind til implantatet

Læs mere: Brystforstørrende operation med implantater

2: Brystforstørrende operation med eget fedt

Ved en brystforstørrelse med eget fedt foretager man først en fedtsugning typisk fra lår eller mave . Fedtet oprenses og sprøjtes derefter ind i brysterne med en kanyle. Afhængigt af hvilken teknik der anvendes, skal man regne med at cirka 30-50 procent af fedtet forsvinder i månederne efter operationen. Derefter vil resultatet være blivende, så længe kvinden holder konstant vægt.

Læs mere: Brystforstørrende operation med eget fedt

Hos nogle skal brystforstørrelsen kombineres med et brystløft for at opnå et pænt resultat.

Hvad bør man undersøge, hvis man ønsker en brystforstørrelse?

Når ønsket om en brystforstørrende operation opstår, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i operationen og især de følgevirkninger der kan være. Dette gøres bedst ved at læse på diverse hjemmesider fra privatklinikker, der tilbyder kosmetisk kirurgi.

Næste skridt er at finde frem til en privatklinik. Her er det en god idé at sikre sig viden om den speciallæge i plastikkirurgi, som man skal konsultere og måske senere opereres af. For nogle kan det være en god idé at konsultere flere klinikker før man bestemmer sig til, hvor man vil behandles.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Antallet af kvinder, der får foretaget en brystforstørrende operation, har været konstant stigende de seneste mange år. Hvor længe dette vil fortsætte er vanskeligt at forudse, men det er formentlig et resultat af en meget kropsorienteret kultur vi lever i. Introduktionen af brystforstørrelse med brug af kvindens eget fedt vil sandsynligvis vinde frem og blive foretrukket af en del af de kvinder som i dag vælger implantater.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons