 | |
| Prostatakræft – behandling eller ej? |
|
|
Af Karin Kaas, journalist
|
4.000 mænd får hvert år konstateret prostatakræft, og
1.100 dør af sygdommen. Men selvom stadig flere tilfælde opdages tidligt, har
dødstallet ikke ændret sig. Prostatakræft rammer stort set alle mænd, hvis de
lever længe nok, men for de flestes vedkommende udvikler den sig så langsomt,
at de ikke bliver syge.
|
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
I sommer kørte PROPA - Prostatacancer Patientforeningen - en
oplysningskampagne om
prostatakræft. Budskabet var, at
danske mænd kender alt for lidt til sygdommen og derved forringer deres
behandlingsmuligheder. Foreningens kampagne mødte stor modstand blandt
lægeeksperter, der advarer mod risikoen for overbehandling og dermed nedsat
livskvalitet hos alt for mange mænd. Hvad er argumenterne, og hvad skal man(d)
tænke og tro?
Hovedbudskabet i PROPAs kampagne var, at mænd skal være
opmærksomme på symptomerne på prostatakræft og komme afsted til lægen. Og det
budskab er netop problemet, siger lægerne, for prostatakræft giver slet ikke de
symptomer, som kampagnen især peger på, nemlig vandladningsbesvær.
Besvær med vandladningen er et karakteristisk tegn på
forstørret prostata, som næsten alle
mænd får med alderen. Prostata – på dansk blærehalskirtlen – har form og
størrelse som en kastanje (godt to centimeter i diameter). Den sidder lige
under urinblæren og består egentlig af mange små kirtler, som producerer
hovedparten af sædvæsken.
De fleste organer bliver mindre med alderen, men det gælder ikke
prostata. Den har tilbøjelighed til at vokse. Forstørrelsen er godartet, men
kan trykke på urinrøret og give problemer med vandladningen. Forstørrelsen
begynder ofte i 50-års alderen og kan behandles med medicin eller
operation.
|
De fleste får prostatakræft
Prostatakræft rammer også mænd i 50-års-alderen. Omkring 4.000
mænd får hvert år stillet diagnosen prostatakræft, og 1.100 mænd dør hvert år
af sygdommen. Men langt flere end de 4.000 mænd, der får diagnosen, har
kræftceller i prostata. Ifølge en af de førende eksperter herhjemme, overlæge
Michael Borre, Skejby Sygehus, ville man se kræftceller hos hver tredje mand
over 50 år, hvis man undersøgte alle. Og af de 75-årige har 75 procent kræft i
prostata.
Prostatakræft er blevet kaldt en sygdom, man ikke dør af, men
med. Og det viser tallene da også. Ifølge Michael Borre er der 40 procent
risiko for, at den 50-årige mand udvikler prostatakræft på et tidspunkt, der er
17 procents risiko for, at han får symptomer, men kun tre en halv procent
risiko for at dø af sygdommen.
|
Ingen sammenhæng mellem vandladningsbesvær og kræft
Michael Borre er forsker i prostatakræft og har netop fået
antaget en artikel i det anerkendte lægetidsskrift British Journal of Urology
om den manglende sammenhæng mellem prostatakræft og
vandladningsbesvær.
Med henvisning til eksisterende retningslinjer for anvendelse af
PSA (PSA står for Prostata Specific Antigen) opfordrer PROPA i sin kampagne
mænd med vandladningsbesvær eller mænd, hvis far eller bror har eller har haft
prostatakræft, til at få målt deres PSA-tal og få afklaret, om et eventuelt
forhøjet PSA-tal skyldes kræft.
Men Michael Borres forskning viser – og det samme gør en engelsk
undersøgelse fra i sommer – at har man vandladningsbesvær og samtidig et
forhøjet PSA-tal, så skyldes den forhøjede PSA med overvejende sandsynlighed
vandladningsproblemerne. Har man derimod PSA-forhøjelser og ingen problemer med
vandladningen, så kan den forhøjede PSA dårligt stamme fra andet end
prostatakræft.
- Men det betyder ikke, at man så bare kan måle PSA hos mænd
uden vandladningsproblemer og dermed finde dem, der risikerer at få
prostatakræft. Det er PSA for uspecifik til. Og selvom man finder kræftceller,
kan vi stadig ikke i de tidlige tilfælde udskille dem, der risikerer at dø af
sygdommen. Vi har ganske enkelt ikke værktøjet til at screene. Det er det store
dilemma, siger Michael Borre.
|
Frygt for overbehandling
Han og andre urologer frygter, at en meget stor gruppe mænd over
50 år gøres til kræftpatienter helt uden grund. Netop fordi der kan påvises
kræftceller hos hver tredje mand over 50, er det en reel risiko, hvis alle mænd
med vandladningsproblemer går til lægen og kræver at få målt deres
PSA.
For det ændrer ikke automatisk på dødstallet, at man opdager
flere tilfælde tidligt. Flere og flere får påvist sygdommen, men dødeligheden
ligger fuldstændig stabil. 21 mænd ud af 100.000 dør årligt af prostatacancer,
og tallet var det samme i 2001 og 20 tilbage i 1995, siger Michael
Borre.
Ifølge Michael Borre er spørgsmålet om prostatakræft kommet helt
ud af proportioner. I USA begyndte man for mange år tilbage at operere i stor
stil efter fund af PSA, men alligevel kan resultatet af anstrengelserne i dag
dårligt registreres i antallet af dødsfald.
Han fortæller, at statiske undersøgelser, hvor man har
sammenlignet USA, der går meget radikalt til værks med at undersøge mænds PSA
med deraf følgende operation, med det mere konservative Storbritannien, viser,
at omkring 33.000 50-64 årige britiske mænd skulle emigrere og lade sig
underkaste den aggressive opsøgnings- og behandlingsstategi i USA, for at man
kunne redde et enkelt tilfælde fra at dø af prostatacancer. 650 af mændene
skulle opereres, og rent statistisk ville det medføre, at en af disse patienter
ville dø som følge af operationen. Gevinsten ville altså være lig
nul.
- Uanset hvad vi gør, vil der være en lille del, som vi ikke kan
finde, før det er for sent. I dag skal vi faktisk operere mellem 20 og 30
patienter for at redde et enkelt liv. Og det er altså mange mænd, man risikerer
at gøre
impotente, utætte og hvad der nu
ellers er af bivirkninger, siger Michael Borre.
|
Propa overrasket
Formanden for PROPA, Erik Pyndt, er overrasket over urologernes
kritik af foreningens kampagne.
- Det havde vi absolut ikke forventet. Vi mener, vi har gjort
vores hjemmearbejde godt nok og blandt andet påvist, at kendskabet til
sygdommen og symptomerne er væsentlig lavere i Danmark end i for eksempel Norge
og Sverige. Vi har bestemt ikke noget ønske om at være i konflikt med
urologerne. Men omvendt synes vi, at kan der reddes menneskeliv ved, at mænd
bliver mere opmærksomme på prostatakræft, så er det en vigtig sag, siger
han.
Han oplyser, at foreningen formentlig vil forsætte med at oplyse
om sygdommen. Men hvordan det skal ske, skal først diskuteres.
Erik Pyndt understreger, at PROPA ikke går ind for, at alle mænd
skal screenes for prostatakræft. Foreningens ærinde er alene at gøre mænd
opmærksomme på sygdommen og reagere, hvis der er noget galt.
Han siger også, at en mikroskopisk prostatakræft ikke skal
opdages. Det skal den først, når den truer helbredet. Men han erkender også, at
heller ikke foreningen har svaret på, hvordan man gør det.
|
Forskning i screeningsværktøj
Michael Borre understreger, at der forskes kraftigt i at finde
et screeningsværktøj med henblik på at finde de mænd, der bliver syge af deres
prostatakræft. Men derfra og så til at sende alle mænd over 50 år til lægen for
at få målt deres PSA, er der meget langt.
- Man kan ikke nægte mænd at få taget en PSA, men de skal vide,
hvad de går ind til. Det er et voldsomt scenarie med mange valg, mange
dilemmaer og meget usikkerhed, hvor mange ender med at blive behandlet for
noget, de aldrig skulle have været behandlet for, siger han.
Derfor er hans råd til mænd, at de skal lade være med at jagte
symptomer på tidlig prostatakræft. Der er ganske enkelt ingen manual for,
hvornår og på hvad, man som mand skal reagere. Lidt firkantet sagt er det
sådan, at symptomerne først viser sig, når kræften har udviklet
sig.
Michael Borre anbefaler dog, at mænd med flere tilfælde af
prostatakræft i familien specielt i en ung alder får en vurdering hos deres
læge, ligesom man ved symptomer som smerter i mellemkødet, blod i sædvæsken og
urinen samt problemer med vandladningen lader sig undersøge. Det er her vigtigt
at få en alvorlig snak med lægen om hele problematikken omkring PSA måling -
inklusiv de mange spekulationer og dilemmaer der følger med, hvis blodprøven
skulle vise forhøjet PSA.
Samtidig slår han fast, at det naturligvis ikke er holdbart for
tid og evighed at forholde sig passivt til sygdomsopsporingen. Selv bruger han
halvdelen af sin tid på at forske i den, og han er overbevist om, at det på et
tidspunkt vil lykkes at finde frem til en metode, der kan give svaret på, hvem
der har den farlige form for prostatakræft.
|
| Hvem skal have målt
PSA? |
| Omkring 10 procent af alle tilfælde af
prostatakræft skyldes arvelighed. Derfor anbefales mænd, der har mindst to
slægtninge i første led med prostatakræft, at få målt deres PSA en gang
årligt. |
| Kilde: Michael Borre |
|
Bivirkninger ved behandling for
prostatakræft
Der findes to behandlinger for lokaliseret prostatakræft, det
vil sige, hvis kræften ikke har bredt sig ud over prostata: Operation og
strålebehandling.
Operation:
Ved en operation, som kaldes radikal prostatektomi, fjernes al
kræftvæv. Hele prostatakirtlen og sædblærerne bliver fjernet via et snit gennem
den nederste del af bugvæggen. Herefter sys urinrøret og blæren sammen
igen.
Operation er for mange mænd en god måde at helbrede kræft i
prostata, men der kan være alvorlige bivirkninger forbundet med
indgrebet.
Risikoen for impotens efter operationen er således stor. Lysten
til et aktivt sexliv bliver ikke mindre efter operationen, men evnen til
rejsning forsvinder hos de fleste opererede mænd, nemlig hos mellem 60 og 80
procent.
De første måneder er det svært at holde på urinen. Risikoen for,
at man slet ikke kan kontrollere urinen, er lille, men cirka hver femte mand,
som opereres, vil opleve urininkontinens i forbindelse med tungt arbejde, hoste
og nys.
Strålebehandling:
Også strålebehandlingen har bivirkninger.
Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen som
regel ikke helbredes. Men den kan bremses, blandt andet ved hormonbehandling.
Også den behandling har virkninger som knogleskørhed og hedeture. Lysten til
sex kan også blive påvirket.
|
Læs mere om PROSTATAKRÆFT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.02.2009
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
