 | |
Af Arne Astrup, professor,
dr.med og Thomas
M. Larsen, ph.d.-studerende
|
Den amerikanske Harvard-forsker Walter Willett har
foreslået at vi vender kostpyramiden på hovedet, og har dermed sat gang i
debatten om hvilke kostråd der er de mest optimale. Han foreslår, at vi dropper
kartofler og fiberfattige kulhydrater som hvidt brød, hvide ris og hvid pasta
til fordel for en kost, som består af fuldkornsprodukter, flere nødder,
avokadoer og planteolier. Hvad skal man tro, og står de gamle kostråd for
fald?
Walter Willett har med sin nye kostpyramide sat gang i debatten,
både i USA og herhjemme. Er der tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for
drastisk at skære ned på det lyse brød, hvide ris, kartofler og pasta, og kun
vælge fuldkornsudgaverne og supplere med masser af planteolie?
|
Kartofler i samme båd som slik
Den ”omvendte kostpyramide”, som Willetts kostpyramide er blevet
døbt, fordi den flytter de stivelsesrige fødevarer som hvidt brød, kartofler,
ris og pasta fra bunden med basiskosten op til toppen til de mere forbudte,
usunde fødevarer, adskiller sig dermed fra de gældende kostråd. I den gamle
kostpyramide fra FDB, som egentlig stammer fra USA’s fødevaredirektorat, er
grundkosten rig på komplekse kulhydrater, dvs. masser af kartofler, gryn, ris,
pasta og brød.
Willett går så vidt som til at sætte hvide ris, hvidt brød og
kartofler i samme bås som slik, i toppen af kostpyramiden. Den nye kostpyramide
fornægter dog ikke fuldstændig de kulhydratrige fødevarer – de skal bare være
så uforarbejdede som muligt, og bare det er fuldkornsprodukter, såsom naturris
og fuldkornsbrød, så er det i orden. Men danske ernæringseksperter er
imidlertid bekymrede over, at den nye kostpyramide har et mere liberalt forhold
til de fede planteolier, og andre fedtrige fødevarer fra planteriget, såsom
nødder, mandler og avokadoer.
|
Det glykæmiske indeks
Baggrunden for Willets anbefaling om at undgå lyst brød,
kartofler, pasta og hvide ris er, at de alle sammen har det, man kalder for ’et
højt glykæmisk indeks’. Det betyder, at det er fødevarer, som hurtigt optages
fra tarmen og kommer ud i blodet så blodsukkeret stiger hurtigt. Ifølge Willett
resulterer de høj-glykæmiske fødevarer i store udsvingninger i blodsukkeret med
øget appetit og højere kropsvægt til følge.
Men der hersker fortsat uenighed blandt forskerne om det
glykæmiske indeks’ betydning for vægtregulering. Argumentet for at vælge
fiberrige og lav-glykæmiske fødevarer, som f.eks. fuldkornsprodukter er, at
optagelsen af næringsstofferne går langsommere. Det betyder, at
næringsstofferne opholder sig længere tid i tarmen – og teoretisk set skulle
det give en bedre mæthedsfornemmelse og dermed gøre det nemmere at holde sulten
fra døren indtil næste måltid. Effekten på vægten er imidlertid ikke blevet
påvist med sikkerhed i kontrollerede
lodtrækningsstudier.
|
Den varme kartoffel
Set med danske øjne kan det også være svært at komme udenom
f.eks. kartoflen, som stadig indgår som en fast bestanddel af aftensmåltidet
hos mange danskere. Og ikke uden grund, for trods sit høje glykæmiske indeks er
kartoflen en stivelses- og fiberrig fødevare som mætter godt, og har vist sig
at være den fødevare blandt de stivelses- og fiberrige fødevarer, som mætter
bedst.
|
Masser af planteolier
At vi bør spise rigelige mængder planteolier er et andet element
i Willets anbefaling, som har affødt diskussion blandt eksperterne. Willett
anfører, at planteolier, som f.eks. oliven-, soja- og solsikkeolie, bør indgå i
flest mulige måltider i løbet af dagen, fordi det høje indhold af umættede
fedtsyrer har en gavnlig effekt på hjertekarsygdomme. Herhjemme anbefales det
også, at hovedparten af fedtet består af umættede fedtsyrer, men det anbefales
samtidig, at maksimalt 30 % af den samlede energi bør komme fra fedt. Og netop
at det samlede fedtindhold i kosten gerne må øges, er baggrunden for at andre
ernæringseksperter er skeptiske over for Willetts anbefaling.
Vi har været vant til at skulle spare på fedtstofferne, og
derfor provokerer Willetts anbefaling om bare at spise løs af planteolierne.
For at forhindre fedme har de gamle kostråd jo netop fokuseret på, at folk skal
blive mætte for det lavest mulige energiindtag. Og man kan godt frygte, at det
kan være svært at holde vægten, hvis man spiser en kost, som indeholder
væsentlig mere fedt, end man er vant til. Der vil formodentlig være en tendens
til, at man overspiser jo højere fedtindholdet er i kosten.
|
Baggrunden for den omvendte kostpyramide
Baggrunden for Willetts nye kostpyramide er det såkaldte Nurses
Health Study, hvor næsten 90.000 sygeplejersker siden 1980 har besvaret
detaljerede spørgeskemaer omkring deres kostvaner og grad af fysisk aktivitet.
Herudfra har man vurderet sammenhængen mellem sygeplejerskernes kost- og
motionsvaner og de sygdomme, de har fået. Dette er vigtige studier, men man bør
være opmærksom på, at der er tale om observerende studier der kun kan påvise
statistiske sammenhænge, og som dermed ikke med sikkerhed kan sige noget om
årsagerne. Der kan altså være andre forklaringer på de sammenhænge mellem kost
og forskellige sygdomme, end dem Willett er kommet frem til.
|
Mulig inspirationskilde
På Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen er netop
startet Danmarks hidtil største koststudie, som sammenligner de to kosttypers
effekt på bl.a. kropsvægten. Uanset hvordan studierne falder ud, kan der være
inspiration at hente i Willetts kostpyramide. Som noget helt nyt har han nemlig
inddraget fysisk aktivitet og vægtkontrol, som udgør selve fundamentet i
pyramiden. Inddragelsen af motion og vægtkontrol på basalniveauet i pyramiden
er et udtryk for, at det er vigtigt at fokusere på fysisk aktivitet og at være
opmærksom på sin vægt, hvilket går fint i tråd med de udmeldinger, der kommer
fra andre sider.
|
Også flere ligheder
Selvom der er væsentlige forskelle mellem Willetts kostpyramide
og de ’gamle’ kostråd, er der også en del ligheder mellem de to. Der er f.eks.
enighed om, at man skal spise masser af frugt og grønt, at regelmæssige
fiskemåltider og kalciumholdige madvarer er væsentlige elementer i en sund
kost, og at der skal spares på de søde sager.
|
Alt ved det gamle
Det store spørgsmål er så om Willetts pyramide vil ændre noget
ved de kostråd, vi kender i dag. Det kan man ikke udelukke, men det kræver
langt bedre videnskabelig dokumentation. Hvis fremtidige videnskabelige
undersøgelser viser at Willetts kostpyramide er sundere, vil der formodentlig
ske ændringer, men vi er skeptiske over for om kostpyramiden skal vendes på
hovedet. Der vil formodentlig være tale om at ændre eller fjerne nogle
delelementer. Men hvornår og om det overhovedet sker, er for tidligt at sige
nu. Det vil tiden vise.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.04.04
|
| |
|
Klumper i mit sæd
