 | |
|
Det meste fastfood er usundt og kan føre til overvægt og
flere alvorlige sygdomme. Nyt & Sundt har talt med kostvaneforsker Sisse
Fagt fra DTU Fødevareinstituttet om vores fastfood-vaner, hvorfor fastfood ofte
er usundt, og hvad vi kan sætte i stedet, når vi skal hurtigt og bekvemt skal
have noget at spise.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Mange af os kender det. Det er fredag aften, og hele familien
skal hygge sig foran tv med Disney Sjov. Alle er trætte, og vi gider ikke bruge
tid på at lave mad. Derfor er det nemt lige at køre hen til den lokale pizzabar
og købe et par pizzaer med hjem. Selvom vi som danskere igennem de sidste 5 år
generelt set besøger pizzabarer og andre fastfoodsteder mindre end førhen, og
der er en stigende interesse for at spise sundt i befolkningen, vælger næsten
halvdelen af os hurtige mellem- eller hovedmåltidsløsninger 1-3 gange om
måneden. Op imod en fjerdel af os gør det en eller to gange om ugen – og 6 ud
af 10 vælger pizza eller shawarma. Mænd spiser mere fastfood end kvinder, og
unge mere end gamle. Også enlige vælger oftere fastfood end familier.
Fastfood er burgere, pitasandwich, dürümruller med kebab,
pølser, pizza og diverse grillretter, thai- og chinabokse. Køber man en menu
fra en grill- eller burgerbar, får man ofte tilbehør i form af pommes frites,
dyppelse, ketchup eller kebabmiks. I forskellige undersøgelser har man beregnet
energiindholdet i en samlet fastfoodmenu, og det viser sig, at maden generelt
set indeholder mange tomme kalorier, usundt animalsk fedt og salt. Det høje
energiindhold øger risikoen, for at man kommer til at overspise, da fastfood er
mad, der fylder en del uden at mætte særlig godt.
|
Fare for overvægt
- Er man kvinde i alderen 18-30 år og almindelig fysisk aktiv,
får man dækket 70 procent af sit energibehov ved at spise en menu med
grillkylling – og drikker man en halv liter sodavand til, kommer man helt op på
78 procent af det daglige energibehov. Så er der ikke plads til ret meget andet
mad. Det betyder, at man får spist for meget, da man jo også spiser andre
måltider i løbet af en dag, siger Sisse Fagt, der er ernæringsekspert og
forsker i kostvaner på DTU Fødevareinstituttet.
Vælger man pizza, er det ligegyldigt, om man vælger en pizza
Margaritha med kun ost og tomat, eller om der også er kød eller fisk på, for
energiindholdet er stort set ens. Det dækker over 50 procent af en middel
fysisk aktiv kvindes daglige behov og 40 procent af en mands daglige behov. Et
hovedmåltid bør udgøre højst 30 procent af dagens energi. Pizza er således en
af de største kaloriebomber, når det gælder mad fra take-away-steder.
I fastfood indgår ofte blødt hvidt brød og ganske få grøntsager
som salat, tomat og agurk, der har et meget lavt indhold af kostfibre. Det
anbefales, at vi får 25-35 gram kostfibre hver dag. - Kostfibre giver en
længerevarende mæthedsfornemmelse og dermed også lavere risiko, for at man
overspiser og udsætter sig selv for at blive overvægtig. I mange burgere og
pizzaer er kostfiberindholdet meget lavt og gør det svært at komme op på den
anbefalede mængde, siger Sisse Fagt.
|
Store konsekvenser
Særligt unge spiser meget fastfood, og de gør det, når de
drikker
alkohol eller er på vej hjem fra
byen eller har
tømmermænd næste dag. Faktisk er
pizza i aldersgruppen 15-34-årige den tredje mest spiste ret. At det især er
unge, der spiser meget fastfood, ser Sisse Fagt som et stort problem.
- Hvis man som ung spiser meget fastfood, der ikke giver de
nødvendige
vitaminer og mineraler, har man øget
risiko for
knogleskørhed. Helt op til 20 års
alderen har vi især brug for meget
calcium og
d-vitamin for at opbygge vores knoglemasse, der skal
vare resten af livet. For meget fastfood kan føre til fejlernæring og øge
risikoen for
overvægt og dermed
diabetes, men fastfood kan også give
ledsmerter og
hjerte-kar-sygdomme hjerte-kar-sygdomme senere i livet,
siger Sisse Fagt og tilføjer, at der også er meget
salt i fastfood, hvilket er dårligt
for helbredet og blandt andet kan føre til for
højt blodtryk og på sigt
hjerte-kar-sygdomme.
|
Tænk dig om
Fastfood bør ikke spises for ofte eller i store mængder,
anbefaler Sisse Fagt. Ønsker man at spise fastfood, er det en god idé at vælge
mad, der ikke indeholder for mange kalorier – det vil sige under 2000 kJ per
portion.
- Vælg gerne en sandwich, der er lavet med fiberrigt brød og
grøntsager. Generelt er en pitasandwich med hele kyllingestykker og salat det
sundeste valg og at foretrække frem for burgere, dürümruller med kebab, pølser,
pizza, grillretter, thai- og chinabokse. Her får man mere fedtfattig mad og
fibre, der svarer til en frokost med rugbrød, siger Sisse Fagt.
Hun anbefaler, at man vælger fastfood med flest mulig grøntsager
og frugt eller bestiller det som tilbehør, hvis det er muligt. Fiberindholdet
kan man også øge ved at vælge brød med flere fibre.
|
Andre tiltag
Selvom der er meget, vi selv kan gøre for at spise mindre
fastfood og vælge sundere varianter, mener Sisse Fagt, at fastfood-stederne har
et ansvar for at gøre deres mad sundere. De kan blandt andet ændre deres
menuer, så de indeholder mere grønt – for eksempel ved at tilbyde grillede
grøntsager eller lækre salater.
- Man kan sagtens sammensætte menuer, som indeholder både frugt
og grønt. Og man kan også erstatte meget af det hvide brød uden fibre med brød,
der indeholder fuldkornsfibre, og stadig har næsten samme bløde konsistens. Der
er heller ingen grund til at opfordre folk til at få mest mulig mad for deres
penge ved at tilbyde ekstra store menuer med ekstra store sodavand, siger Sisse
Fagt.
Undersøgelser fra USA og Australien har vist, at der kan være en
sammenhæng mellem folks bopæl i forhold til fastfood-restauranter og deres
sundhed. Nu vil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region
Hovedstaden undersøge, om der er flere overvægtige mennesker i områder med en
højere koncentration af fastfood-steder. Samtidig har Fødevareministeriet
iværksat en kampagne, der skal inddrage både fastfood-kæder og forbrugere for
at inspirere til sundere fastfood.
- Der er kommet mere fokus på fastfood i forbindelse med
sundhed, og det er positivt. Men i sidste ende er det op til forbrugerne at
spise sundere – så væn dig til at spørge efter groft brød, og bed om
grøntsager, når du vælger fastfood, for at påvirke fastfood-stederne i positiv
retning, siger Sisse Fagt.
|
Gode råd ved valg af fastfood
-
Spis højst usund fastfood en til to gange om måneden.
-
Vælg fastfood med flest mulig grøntsager, for eksempel
dürümruller eller pitasandwich med grøntsager.
-
Gå efter kyllingekød i hele stykker – ikke fars for det
indeholder mere usundt fedt.
-
Den sundeste fastfood er en pitasandwich med hele
kyllingestykker.
-
Suppler din fastfood med grøntsager – spis for eksempel
gulerødder til din burger i stedet for pommes frites.
-
Undgå friturestegte retter som for eksempel pommes frites og
kyllingenuggets.
-
Drik vand i stedet for sodavand.
-
Vælg sushi, der indeholder fisk. Energiindholdet i sushi er 375
kJ/100 gram.
-
Hvis du bestiller pizza, så bed om halvt så meget ost, som
pizzabaren plejer at bruge.
-
Hold igen med dressing, mayonnaise, remoulade og salt.
-
Spis mindre af det usunde ved at dele en pizza og spise
grøntsager ved siden af.
-
Vælg fuldkornsbrød til din burger.
-
Vælg salat-take-away, hvis det er muligt
-
Pølser er generelt meget fedtholdige. Hold dig fra fransk
dressing og vælg ketchup for at spare på fedtet. Ketchup indeholder ikke fedt.
-
Thai- og chinabokse er ofte usunde – især hvis du vælger en ret
med masser af olie og stegte nudler eller ris. Så vælg gerne en ret med kun en
lille portion kogte ris til. Eller drop ris og nudler.
Kilde: Sisse Fagt
|
Så mange kalorier er der i din fastfood
Her kan du se, hvad der indeholder flest og færrest kalorier
(energitæthed) per 100 gram:
-
Lavest energiindhold: 550–940 kJ: Pitasandwich
-
Mellem energiindhold: 870-1080 kJ: Burgere, sandwich,
dürümruller, grillkylling og forårsruller.
-
Højest energiindhold: 1080-1320 kJ: Pølser 1170-1330 kJ:
Grillretter som fiskefilet, kyllingenuggets og pommes frites 943-1373 kJ: Pizza
Kilde: Sisse Fagt
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.02.2011
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
