Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Ernæring

Fastekure – hvad går de ud på?

Fastekure er mere populære end nogensinde og har stort set afløst både rawfood og stenaldermad som livsstilstrend. Men er faste overhovedet et nyt fænomen? Her får du svaret og en oversigt over, hvilke kure der er oppe i tiden, hvad de går ud, og hvordan de virker.

Opdateret: 1. April 2015

Fastekure er mere populære end nogensinde og har stort set afløst både rawfood og stenaldermad som livsstilstrend. Men er faste overhovedet et nyt fænomen? Her får du svaret og en oversigt over, hvilke kure der er oppe i tiden, hvad de går ud, og hvordan de virker.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Fastekure går helt tilbage til antikken og er derfor ikke et nyt fænomen. Igennem tiden er de kommet og gået, men de har næppe været så populære som nu ifølge Anders Nedergaard, der er uddannet biokemiker og humanbiolog og har en Ph.d. i muskelbiologi. Her giver han sit bud på, hvilke kure som er oppe i tiden, og hvordan de virker. I det følgende ser vi på de meste populære kure.

5:2 kuren

Denne kur blev til, efter at den britiske tv-læge Michael Mosley lavede tv-dokumentaren ”Eat fast and live longer”, hvor han selv fastede. Dokumentaren blev så populær, at han skrev bogen om 5:2 kuren, som er en bestseller i England og USA. I Danmark er kuren også blevet meget populær.

Denne fastekur handler ikke, som man måske skulle tro, om at faste fuldstændig i to dage og så spise i fem dage. På denne kur tæller man nemlig kalorier.

På de dage, hvor man faster, skal man begrænse sit indtag til 500-600 kalorier i løbet af en dag, for eksempel fordelt på to måltider á 250-300 kalorier.

De øvrige dage, som er spisedage, må man så spise et udregnet antal kalorier, som skal svare til ens ligevægtsindtag, beregnet ud fra køn, højde, drøjde og aktivitetsniveau, eller nogle af disse faktorer, afhængig af hvor avanceret en model man bruger. Det betyder, at man tæller kalorier hver eneste dag. Så egentlig er det snarere en lavkalorie diæt. Man kan selv bestemme, hvornår i løbet af ugen man har sine to faste-dage, men de må dog ikke ligge samlet. Under fasten må man kun drikke noget uden energi, som eksempelvis vand, te, kaffe eller lightsodavand.

  • Ved at begrænse sit kalorieindtag to dage om ugen efter 5:2 modellen begrænser man sit energiindtag hver af de to fastedage med 75 procent i stedet for at fordele det ud med 25 procent hver eneste dag, som man gør ved mange slankekure.

Kuren har vægttab som formål og markedsføres også som et anti-aldringsværktøj. Når det gælder anti-aldring skal det i relation til fastekure generelt forstås som nedsat risiko for aldersrelaterede sygdomme. Kurens ophavsmand lover altså, at man vil få færre sygdomme, som typisk kommer med alderen, hvis man følger kuren.

Det gælder for eksempel kræft, stofskiftesygdomme og hjerte-karsygdomme som følge af forhøjet kolesterol. Ifølge Anders Nedergaard er der dog ikke forsket specifikt i 5:2 kuren, så derfor er der ikke evidens for, at kuren kan forebygge de nævnte aldersrelaterede sygdomme. Og i praksis er der god grund til at være skeptisk i forhold til, om man faster nok med 5:2 til at høste disse anti-aldringsfordele, mener han.

Fastekure er for det meste forbundet med vægttab, fordi man spiser mindre over tid. De fleste, der følger 5:2 kuren, gør det udelukkende for at tabe sig. Ifølge Anders Nedergaard er det typisk kvinder i alderen 30-50 år, der prøver kuren.

  • Min oplevelse er, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder ser på overvægt. Mange kvinder vil gøre alt andet end at motionere for at tabe sig – især hvis de ikke har været fysisk aktive i deres ungdom. Det er den primære grund til, at kvinder ofte orienterer sig mere i forhold til kure, end mænd gør. Det er også overvejende kvinder, der køber bøger om livsstil, sundhed og kost. Når det så er sagt, så beskriver mange mænd, at periodisk faste passer dem bedre end andre måder at tabe sig på. Det ændrer dog ikke på, at den gennemsnitlige ”5:2 faster” stadigvæk er en kvinde på 30-50 år, siger Anders Nedergaard.

1:1 kuren

En anden fastekur, som dog langt fra er så populær som 5:2 kuren, er 1:1 kuren. Denne kur går ud på, at man faster hver anden dag. Og her er der tale om ægte faste – altså ikke noget med at spise og tælle kalorier på de dage, man faster.

  • Hvis man kun spiser hver anden dag, kompenserer man lidt på spisedagene, men da man ikke kan spiser det dobbelte dagen efter en fastedag, men måske kun 150 procent, vil det føre til vægttab. Man har forsket på både dyr og mennesker i forhold til at faste hver anden dag, og her viser forskningen god effekt i forhold til at undgå aldersrelaterede sygdomme, siger Anders Nedergaard, som mener, at de to ugentlige fastedage, som anbefales i 5:2 kuren, ikke er tilstrækkeligt for at opnå denne gavnlige effekt.

Anders Nedergaard er medforfatter af bogen "1-dagskuren – i morgen kan du spise lige hvad du vil", hvor der blandt andet redegøres for forskning i denne form for fastekur. Til trods for den videnskabelige evidens omkring antialdring og 1:1 kuren, er der kun få mennesker, som praktiserer kuren, fordi kuren er så restriktiv. Når man skal faste så ofte, er det svært at integrere i et almindeligt socialt liv, og derfor er risikoen for at man ikke kan overholde kuren også større.

  • Kuren appellerer mest til kontrolmennesker og i lige så høj grad til mænd som kvinder. Jeg vil tro, at der nok er under 100, der lever efter den i Danmark. Og de gør det som regel af anti-aldrings årsager – ikke for at tabe sig, siger Anders Nedergaard.

Deldagsfaste

Denne betegnelse dækker over forskellige kure, hvor man dagligt faster nogle timer og kun må spise inden for et bestemt tidsrum hver dag. Det kan eksempelvis være, at man overholder 16 timers faste, og at der herefter er 8 timer, hvor man må spise. Ifølge Anders Nedergaard har deldagsfast især været populært inden for fitnessmiljøet i en del år.

Det er den svenske personlige træner Martin Berkhan, der på nettet har promoveret kuren med at faste i 16 timer og spise inden for et tidsrum på 8 timer. Man faster typisk til om eftermiddagen, hvorefter man spiser lidt (oftest proteinpulver) før træning, og så kan man spise efter sin træning og indtil man går i seng. Det gør man for at få så lidt fedt og opbygge så meget muskelmasse som muligt.

Der findes som nævnt mange udgaver af deldagsfaste, for eksempel også 19:5 – også kaldet ”Fast five”, hvor man kun må spise inden for et tidsrum på 5 timer dagligt. Denne kur bliver brugt til vægttab. Man styrer selv, hvornår på dagen man gør det.

Man skal som minimum have en periode på 15-16 timer, hvor man intet spiser, før der er tale om faste, og her tæller søvnperioden med.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons