 | |
| Pas på hjertet - spis mindre salt |
|
|
|
Mænd får dobbelt så meget salt i kosten som anbefalet.
Men for meget salt øger risikoen for forhøjet blodtryk og dermed
hjerte-kar-sygdomme. Ved blot at spise 3 gram mindre salt om dagen begrænser du
risikoen betragteligt.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Salt er ganske vist et livsvigtigt næringsstof, men vi mennesker
har ikke brug for mere end 1 gram per dag for at fungere optimalt.
Stenaldermanden fik i sin kost mellem 0,5 og 1 gram hver dag. Danske mænd
spiser i gennemsnit omkring 10 gram salt om dagen, og kvinder omkring 8 gram –
det er for mændenes vedkommende dobbelt så meget, som Fødevarestyrelsens
anbefaling på maksimalt 5 gram om dagen. Ulla Toft er ernæringsekspert, forsker
på Forskningscenter for forebyggelse og sundhed samt ekstern konsulent i
Hjerteforeningen. Hun anser det høje saltindtag for alarmerende, fordi det øger
risikoen for
forhøjet blodtryk og kan føre til
hjerte-kar-sygdomme .
|
Alvorlige konsekvenser
Forskerne bag en ny amerikansk undersøgelse vurderer, at en
nedsættelse af det daglige saltindtag med bare 3 gram vil have større effekt
end både
rygestop,
vægttab og behandling med
kolesteroldæmpende medicin som forebyggelse af
blodpropper i hjertet og
blodpropper i hjernen. Man regner
med, at mindst 500.000 danskere har
forhøjet blodtryk. Mange er ikke klar
over det, for det er ikke altid, at man kan mærke, at man har forhøjet
blodtryk.
Salt øger blodtrykket, fordi salt binder væske, og det betyder,
at der samler sig mere væske omkring hjertet, som hjertet så skal pumpe rundt,
samtidig med at nyrerne skal arbejde hårdere. Salt påvirker også vores blodkar
direkte, gør dem stivere og påfører dem skader.
Et højt blodtryk behøver ikke i sig selv at være farligt, men på
længere sigt øger det risikoen for dødelige hjerteanfald og
hjerneblødning. Danske forskere
estimerer, at bare 3 gram mindre salt per dag vil føre til, at forekomsten af
forhøjet blodtryk vil falde med 20 procent, og at antallet af personer, som
udvikler
blodprop i hjernen kan forventes at
falde med 14 procent, mens dødsfald på grund af hjertesygdom vil falde med 9
procent. Samlet set fører det høje saltindtag i Danmark alene til 1500-1800
dødsfald om året. Nedsætter man saltindtaget med 3 gram, oplever man i
gennemsnit et fald i det systoliske blodtryk på 2,5 millimeter kviksølv (Det
systoliske blodtryk er det tryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker
sig sammen og presser blodet ud i kroppen). Det har altså umiddelbar effekt at
spare på saltet. Man ser også en forbedring ved
blodpropper i hjernen, når man
begrænser sit saltindtag.
|
Her finder du saltet
Af den samlede mængde salt, vi får i os hver dag, står den salt,
vi selv putter i maden, for 15 procent. En undersøgelse fra DTU viser, at
kantinerne på arbejdspladserne i deres frokostmåltider til de ansatte ofte
bruger mere salt i maden end fastfoodrestauranterne. Hvert måltid indeholder
3,8 gram salt, og det betyder, at hvis man kun spiste kantinemad i løbet af en
dag, så ville man få 15 gram i sig – altså tre gange så meget som anbefalet.
Især de varme retter indeholder meget salt, men salater og smørrebrød har også
et højt indhold af salt.
Fastfood ligger til
sammenligning på 11,8-16 gram salt for en hel dagskost. Restaurantmad er også
ofte meget saltet.
Hele 70 procent af vores saltforbrug kommer fra industrien, det
vil sige den mad, vi køber i supermarkedet og i butikkerne. Jo mere forarbejdet
mad vi spiser, desto mere salt får vi i os. Ligesom
fastfood og
kantinemad, indeholder færdigretter også indeholder store mængder salt. I en
pizza kan der for eksempel være 10 gram salt. Chips og popcorn er der også
meget salt i.
- Mange mennesker tænker ikke over, hvor meget salt der er i
brød – faktisk kommer hele 50 procent af vores daglige saltindtag fra brød! I
råt kød, der ikke er marineret eller forarbejdet, er saltindholdet lavt, men så
snart det er industrielt forarbejdet – som pålægsprodukter, pølser,
hamburgerryg, leverpostej osv. – er saltindholdet højt. Også
morgenmadsprodukter, der er forarbejdede, indeholder store mængder salt,
ligesom ost gør det, siger Ulla Toft.
- Grunden, til at industrien putter så meget salt i vores mad,
er, at man ønsker at give maden smag og konsistens, men også at man vil tjene
mest muligt. Oprindeligt brugte vi salt i maden, for at den skulle kunne holde
sig. Men i dag, hvor det ikke er lige så nødvendigt, som før køleskabet blev
opfundet, tjener producenterne bedre, når de kan få fødevarerne til at veje
mere ved at få salt til at binde mere væsken. Så det er i høj grad et spørgsmål
om profit, siger Ulla Toft, der mener, at vi som forbrugere kan gøre
forsvindende lidt selv, og det er producenterne, der har det største ansvar for
at nedsætte brugen af salt i vores fødevarer. Der er dog et hensyn til smagen,
for salt er jo også med til at give vores mad smag. Men man kan sagtens bruge
mindre salt, uden at det går ud over smagen.
I Sverige og Finland samarbejder politikerne med industrien om
at få saltindholdet i fødevarerne sat ned over tid. - Det er vigtigt, at det
sker over tid, for vi er vant til en vis saltmængde i maden, og hvis vi
pludselig får langt mindre salt, så smager maden ikke godt. Men hvis vi ændrer
saltindholdet over 2-3 år, så opdager befolkningen det slet ikke, siger Ulla
Toft.
- I Danmark er der endnu ingen regulering på dette område, men
Danmark er gået med i et europæisk samarbejde, hvor en række lande har
forpligtet sig til at arbejde mod en nedsættelse af saltindtaget i befolkningen
på 4 procent per år i en 4-årig periode, det vil sige mellem 0,3 og 0,4 g salt
per år. Men hvis det virkelig skal batte, skal vi gøre ligesom i Finland, hvor
det er lovpligtigt at mærke fødevarer med højt saltindhold med en advarsel.
Denne indsats har været kombineret med en intensiv kampagne, og i Finland er
det faktisk lykkedes at nedsætte befolkningens saltindtag med 40 procent, siger
Ulla Toft.
|
Spar selv på saltet
Selvom vi har svært ved at begrænse vores saltindtag, fordi
industrien putter så meget salt i den mad, vi køber, kan vi alligevel godt selv
gøre noget. Ved indkøb kan vi vænne os til at læse på varedeklarationen.
- Hvis der i en fødevare er mindre end 0,25 gram salt per 100
gram, er den saltfattig. Men overstiger saltindholdet 1,25 gram salt per 100
gram, så hold dig fra det. Se også efter nøglehulsmærket, for her stiller man
også krav til saltindholdet. Det har dog været diskuteret, om man ved brugen af
mærket har været restriktiv nok. Men brug det alligevel som pejlemærke, siger
Ulla Toft.
Hjemme hos dig selv kan du gå langsomt ned i dit saltforbrug. Så
vænner du dig langsomt til det, uden at det går ud over smagen.
- Tænk dig om, før du kommer salt på maden – er det nødvendigt
med salt, eller kan du klare dig uden? Væn dig til altid at smage på maden, før
du drysser salt på. Mange mennesker har det med at putte salt og peber på deres
mad uden at have smagt på det først. Skær ned på dit forbrug af kødprodukter,
og læs næringsdeklarationen på brødpakken. Bag eventuelt dit eget brød eller få
din partner til det, hvis du ikke selv kan, siger Ulla Toft.
|
Spar på saltet
-
Spar på det salt, du tilsætter maden under madlavning og ved
bordet.
-
Væn dig langsomt til at spise mindre salt.
-
Det betyder ikke noget for dit helbred, om du bruger havsalt
eller anden form for salt. Det er lige usundt at bruge for meget uanset
kvaliteten på saltet.
-
Smag på maden, før du drysser salt på den. Måske er det ikke
nødvendigt med mere salt.
-
Fint salt og groft køkkensalt er lige skidt for dig. Men hvis
du bruger mere salt, når du salter med det grovkornede, så gå over til det fine
køkkensalt. Brug evt. en saltbøsse med få huller, så du ikke får så meget salt
ad gangen, når du drysser med den.
-
Vi bruger salt som smagsforstærker, men du kan lige så godt
bruge krydderier i stedet for at give maden smag.
-
Læs næringsdeklarationen – er der mere end 1,25 gram salt per
100 gram, så hold dig fra det. På nogle næringsdeklarationer står salt ikke
angivet. Hvis der i stedet står natrium, skal du gange med 2,5 for at få
saltindholdet.
-
Gå efter brød, hvor der – som de nøglehulsmærkede – højst er
1,25 gram salt per 100 gram brød. Du kan også vælge at bage dit brød selv.
-
Har du små børn, så husk, at nyrerne hos børn under et år ikke
er færdigudviklede, og at de derfor kun kan klare meget små mængder salt. Ved
at spare på salt i dit lille barns mad, bliver det lettere for dit store barn
at spise mindre salt.
Kilde: Ulla Toft
|
Fakta om salt
-
Salt betegnes også natriumklorid og består af natrium og
klorid.
-
Salt har blandt andet betydning for væskebalancen, og for at
vores celler kan transportere næringsstoffer og ilt rundt i kroppen.
-
Vi har mellem 90 og 130 gram salt i kroppen.
-
Salt udskilles gennem nyrerne og huden i form af sved.
-
Vi har brug for en anelse ekstra salt af hensyn til vores
væskebalance, hvis vi sveder meget på grund af varme, sygdom eller hård motion.
Salt binder nemlig væsken i kroppen.
-
WHO og Fødevarestyrelsen anbefaler, at den daglige kost
indeholder højst 5 gram salt.
Kilde: Ulla Toft
|
Salt i tal
-
Danskernes forbrug af salt har været nogenlunde konstant
igennem de sidste 10-20 år.
-
Hvis indtaget af salt på verdensplan blev reduceret med 15
procent, ville man kunne redde omkring 8 millioner mennesker hvert år.
Kilder: Lone Banke Rasmussen, Seniorforsker ved
Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, DTU, og Ulla Toft.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.02.2011
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
