 | |
Af Martin Kreutzer, ernæringskonsulent
|
Kort og godt om sukker
Ordet sukker bruges ofte i flæng. Kemisk set dækker betegnelsen
dog helt konkret over en familie af forskellige sukkerarter, der hører til
gruppen af kulhydrater. Samtlige sukkerarter har det til fælles, at de består
af en til to enheder. Netop simpliciteten i sukkermolekylernes sammensætning
er, hvad der adskiller dem fra andre kulhydrater, primært stivelsen i kartofler
og kornprodukter. Sidstnævnte består af længere kæder af sukkermolekyler, og
har derfor en anden konsistens og smag. Energimæssigt er der til gengæld ingen
forskel, og 100 gram kulhydrater fra brød indeholder lige så mange kalorier som
100 gram kulhydrater fra sukker.
De mest almindelige former for sukker er glukose (druesukker) og
fruktose (frugtsukker), og ikke mindst sukrose, vores almindelige bordsukker,
der også kaldes saccharose (rørsukker/roesukker), og som er sammensat af én del
glukose og én del fruktose. Andre udbredte sukkerformer er laktose
(mælkesukker), som er sammensat af glukose og galaktose, og maltose
(maltsukker), der består af to glukoseenheder.
|
Sukkerets indvirkning på kroppen
At sukker er så populært skyldes flere faktorer. Først og
fremmest dækker det et fysiologisk behov ved at bidrage med brændstof til
muskel- og hjernearbejdet. Samtidig frisætter den søde smag også en stribe
hormoner, der kan virke opløftende på humøret. I den forstand er der derfor
dobbelt udbytte ved at forkæle sin søde tand. Den opløftende effekt kan til en
vis grad også opnås med kunstige sødemidler. Til gengæld er det ikke alle
sødemidler, der indeholder kalorier og derved giver energi. Det gælder for
eksempel ikke-energigivende kunstige sødestoffer som cyklamat, sakkarin,
aspartam (Nutrasweet), acesulfam K (Sunett) og sucralose. Andre sødestoffer som
for eksempel sorbitol, fruktose (frugtsukker), maltitol, maltitolsirup og
isomalt bliver omdannet til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. Disse
sødestoffer kaldes sukkerlignende stoffer og giver brændstof til muskler og
hjerne på samme måde som sukker, om end i mindre mængde.
|
Tilsat sukker – energi uden indhold
Når man debatterer sukkers indvirkning på sundheden, er det
vigtigt at skelne mellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker, som
for eksempel laktose i mælken og fruktose i frugten. Betegnelsen ”tilsat
sukker” dækker over alle sukkerarter, der kommes i færdigvarer (kager, brød,
slik, marmelade, sodavand, m.m.) eller tilsættes maden (for eksempel sukker på
havregrynene, i kaffen m.m.). Problemet ved de nævnte sukkerkilder er, at de
øger kalorieindholdet i maden ganske betragteligt. Da sukkeret er blottet for
sunde vitaminer og mineraler, forekommer bidraget som tomme kalorier, der
ernæringsmæssigt blot giver energi. Dette kan være kærkomment under fysisk
udfoldelse, men er et problem i en mere eller mindre inaktiv hverdag, hvor
sukkeret tilfører overflødige kalorier, der i sidste ende kan medføre
fedme.
|
Ingen forskel på brunt og hvidt sukker
Kigger du på sukkeret, så lad dig ikke narre af udseendet. Det
er ikke sukkerets farve, men dets kemiske sammensætning, der definerer dets
sundhedsværdi. Det er således fejlagtigt at tro, at hvidt sukker er mere usundt
end brunt sukker. Den brune farve skyldes blot sirupsrester fra sukkerrørene.
Siruppen indeholder ingen nævneværdige næringsstoffer, og derfor er brunt
sukker ikke sundere end hvidt sukker. Generelt er der ingen nævneværdig forskel
på sukkerets sundhedsværdi, uanset om det hedder brun farin, puddersukker,
stødt melis, strøsukker, rørsukker osv.
|
Naturligt sukker er ok
Modsat det tilsatte sukker betragtes det generelt som harmløst
at indtage sukker fra kilder, som det forekommer naturligt i, for eksempel
mælk, frugt og grønsager. Her indgår det som en naturlig bestanddel på lige fod
med proteiner, fedt, fibre og mikronæringsstoffer og kan derfor ikke betragtes
som ”tomme kalorier”. En undtagelse er honning, sirup og frugtsaft, fordi alle
tre grupper er så sukkerholdige, at et ukritisk indtag kan resultere i for
store sukkerindtag.
|
Hvor meget er for meget?
Ifølge de gældende anbefalinger bør indtaget af tilsat sukker
ligge under 10% af de daglige kalorier. Denne grænse er defineret for at sikre,
at dagskosten indeholder tilstrækkeligt med sunde madvarer og et fåtal tomme
(sukker)kalorier, der ellers enten undergraver sundheden ved at stjæle pladsen
fra mere ernæringsrigtige madvarer eller kommer oveni den øvrige mad og
bidrager til fedme. 10% af de daglige kalorier svarer til et sted mellem 40 og
60 gram sukker om dagen. Uheldigvis viser kostundersøgelser, at indtaget af
sukker er stigende, ikke mindst blandt børn og unge, der gennemsnitligt
indtager omkring 15% af deres kalorier i form af tilsat sukker. Særlig slemt
står det til med de ca. 5% af børnene, der får mere end 20% af deres daglige
energi fra sukker, men meget tyder på, at også et indtag på 10-15% kan medføre
alvorlige problemer. De mest veldokumenterede problemer er tandsygdomme, men
også fedme, visse kræftformer og sukkersyge kan muligvis kobles til et stort
sukkerindtag. Andre problemer, som følger i kølvandet på store sukkerindtag,
der bringer blodsukkeret ud af trit, er dårlig koncentrationsevne og
uoplagthed. Det betyder ikke, at du skal undgå enhver form for sukker. Men
indtager du det i store mængder, gør du klogt at skrue ned for det.
|
Sådan skærer du ned på sukkeret
Det bedste sted at sætte ind over for sukker er forbruget af
slik og kager, samt flydende sukkerbomber som saftevand og sodavand. En
besparelse på disse fronter vil i de fleste tilfælde give langt mere end en
manisk udradering af tomatketchup, marmelader og andre kilder til skjult
sukker. Sukkerindholdet fra den side er som regel småt i forhold til de søde
sager, der bidrager med store mængder.
Vil du et overdrevet sukkerforbrug til livs, er her 5 gode fif
til at reducere det:
-
Fravælg sukkersødede læskedrikke som sodavand og saftevand, til
fordel for almindeligt postevand, danskvand eller sukkerfri lightudgaver.
-
Skift frugtyoghurt ud med sukkerfri surmælksprodukter, som du
selv søder med frugt. Sød også gerne havregryn og cornflakes med frisk eller
tørret frugt frem for strøsukker.
-
Spar på sukkeret i te og kaffe. Det kan du gøre ved at skære
ned på forbruget af de nævnte drikkevarer, drikke dem uden tilsat sødme eller
ved anvendelse af kunstige sødemidler.
-
Gransk varedeklarationen og vrag sukkerbomberne. Ret fokus mod
de primære syndere, som udover slik og kager er morgenmadscerealier, syltet
frugt, sukkersødede mejeriprodukter, kiks og visse typer frugtpålæg.
-
Spis frugt i stedet for slik, når den søde tand melder sig. Og
lad være med at proppe køkkenskabene med fristende søde sager.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.07.2008
|
| |
|
Jalous på min datters kæreste... 
