 | |
| Er ny lykkepille bedre end de gamle? |
|
|
|
- en kommentar fra Jerk W.
Langer
|
Det er blevet sværere at vælge antidepressivt lægemiddel. I
første omgang naturligvis for personen med receptblokken – altså lægen – men
vel også for de depressive patienter, som i stigende grad tages med på råd, når
behandlingsplanen skal lægges. Det er trods alt patienten, der skal sluge den
bitre medicin.
De sidste par måneder har lægerne så haft endnu et præparat at
vælge mellem, nemlig det danskudviklede Cipralex, der er medicinalfirmaet
Lundbecks afløser for storsælgeren Cipramil. Det markedsføres (naturligvis) som
mere potent og sikkert end de ældre konkurrenter. Men er der hård dokumentation
for, at midlet rent faktisk er så meget bedre? Mere om det senere.
|
Forskellige patienter – forskellige præparater
Hvordan finder lægen egentlig ud af, om ét antidepressivt middel
er bedre for patienten end de andre? Det er bestemt svært, for der er ingen
tommelfingerregler. De enkelte lægemidler har hver deres fordele og ulemper, og
det er svært at forudse, hvordan den enkelte patient reagerer på et bestemt
lægemiddel. Mens patient A hjælpes bedst af præparat X, klarer patient B sig
bedre med præparat Y. Og patient C får en masse bivirkninger af præparat Z, men
tåler fint præparat W.
Der er ingen tvivl om, at depressive patienter i dag har bedre
medicin til rådighed end nogen sinde tidligere. Efter hundredvis af studier,
millioner af recepter og milliarder af dollars i salg er der ingen tvivl om, at
antidepressive præparater kan være med til at holde sygdommen nede.
Men vi ved også, at langt fra alle bliver hjulpet af medicinen.
Eksperter antager, at op mod halvdelen af depressive patienter enten holder
helt op med at tage medicinen eller skifter til et andet præparat indenfor tre
måneder. Nogle kan ikke holde bivirkninger ud, mens andre bare ikke mærker
nogen forskel.
I bund og grund er det ikke så mærkeligt: Vi mennesker er
genetisk forskellige fra hinanden og reagerer derfor forskelligt på et
lægemiddel. Desuden er der flere mulige årsager til en depression, ligesom
flere forskellige mekanismer i hjernen er med til at udløse symptomerne. Så ét
præparat kan aldrig hjælpe alle.
|
Placebo og fremtidsmedicin
En depression går altid over igen af sig selv på et tidspunkt,
så i undersøgelser over virkningen af antidepressiv medicin er der en meget høj
placeboeffekt. I størrelsesordenen 35% af patienterne får det bedre i en
klinisk afprøvning, selv om de bare får snyde-piller uden aktive stoffer.
Hjælper et præparat derfor 60% af patienterne i løbet af tre måneder, har
medicinen i praksis kun hjulpet 25%, for de 35% havde jo fået det bedre under
alle omstændigheder.
Antidepressiv medicin virker ved at justere balancen i hjernens
kemiske ”humør-stof” serotonin. I fremtiden vil en ny generation af lægemidler
med en helt anden virkningsmekanisme se dagens lys. Det drejer sig om stoffer,
der påvirker kroppens stress-hormoner, som spiller en stor rolle for en
depressions opståen og udvikling. Men vi må vente nogle år på svaret om,
hvorvidt disse såkaldte CRF-antagonister også duer til noget i
praksis.
Så med rigtig ny medicin langt ude i fremtiden bliver en
depression stadig behandlet med antidepressiv medicin af typen SSRI-præparater
– meget bedre kendt som lykkepiller. Derfor er det klart, at enhver mulig
forbedring af de eksisterende SSRI-præparater er interessant. Og i øjeblikket
er det altså Cipralex, som bliver markedsført intensivt overfor lægerne over
hele verden.
|
Oprenset præparat
Cipralex er i virkeligheden en oprenset udgave af det gamle
Cipramil. Hvad skal det nu betyde? Jo, det gamle præparat består af to slags
molekyler, der i bogstaveligste forstand er spejlbilleder af hinanden. S- og
R-former kaldes de. Men kun S-formen virker mod depression, mens R-formen er
inaktiv eller måske endda kan have bivirkninger. Det nye præparat Cipralex
indeholder, som du sikkert allerede har gættet, kun den aktive
S-form.
Så på papiret er det nye middel jo meget bedre. Men i praksis er
det sværere at få øje på markante forskelle, mener det uafhængige danske
Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen, for Cipralex har
ikke vist sig at have klare fordele i forhold til det gamle Cipramil. Også
andre kritikere stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Cipralex er så meget
bedre, at det har nogen praktisk betydning.
|
Et lille skridt fremad
Jeg har set de nye videnskabelige studier igennem og mener nok,
at Cipralex kan have nogle fordele. Dels synes det nye præparat at virke lidt
hurtigere, således at virkningen i nogle tilfælde allerede indtræder efter en
uges tid. Måske er effekten også lidt bedre, selv om det bestemt ikke er så
overbevisende, at man kan tale om et gennembrud i behandlingen af
depression.
Med hensyn til bivirkninger adskiller det nye præparat sig ikke
fra det gamle. Der er omtrent de samme bivirkninger, bl.a. kvalme, nedsat
kønsdrift, besvær med at få udløsning, nedsat appetit og svimmelhed. Der er dog
en tendens til, at færre patienter med det nye præparat holder op med
behandlingen pga. bivirkninger.
Konklusion er vel, at Cipralex ikke er Guds gave til depressive
patienter, men at man godt kan tale om et lille skridt fremad. For de fleste
patienters vedkommende er det formentlig hip som hap, om de behandles med det
ene eller andet præparat. Eller med et helt tredje. Men for nogle kan der nok
være en fordel ved det nye præparat. Vanskeligheden bestå i at finde ud af,
hvem de er.
|
Patentet udløber
Producenten Lundbeck mener, at der er tale om et anderledes
kæmpeskridt fremad. Men det har de også en anden grund til. For patentet på den
gamle storsælger Cipramil er løbet ud nu. Derfor kan andre virksomheder lave
kopipræparater og sælge dem til et brøkdel af prisen.
Når en kvart million danskere tager lykkepiller, er det klart,
at medicinalfirmaerne tjener styrtende på depressioner. Så Lundbeck bliver nødt
til at overbevise lægerne om, at det nye Cipralex er så meget bedre, at man kan
forsvare at lade patienterne og forsikringsordningerne betale den høje pris.
Ellers risikerer selskabet massive problemer på et i forvejen skeptisk marked.
Med en af de største salgssatsninger for et dansk lægemiddel
nogensinde kaster Lundbeck sig ud i en kamp om verdensherredømmet over markedet
for lykkepiller. Koncernen vil i de kommende fem år bruge mere end 1 mia. kr.
om året på den globale markedsføring af Cipralex.
Om det giver resultat, kan kun fremtiden vise. Givet er det i
hvert fald, at der ikke findes et simpelt svar på, om noget er bedre end noget
andet, heller ikke når det gælder medicinsk behandling af
depression.
|
Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.11.2002
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Følelsen af at besvime-psykisk...
