Celledræbende midler virker mod forskellige funktioner i
cellerne i forbindelse med deres vækst og deling. Midlerne påvirker både raske
og syge celler, men da kræftcellerne vokser hurtigere er virkningen stærkest
mod dem. Andre celler i kroppen, som vokser hurtigt, det vil især sige
bloddannende celler, celler i slimhinder, kønsceller og celler i hårsækkene,
rammes også og dette giver anledning til de mest typiske og mærkbare
bivirkninger. Disse bivirkninger forsvinder normalt når behandlingen ophører.
De celledræbende midler anvendes især til kræftlidelser i
blodceller, Med enkelte undtagelser, som for eksempel kræft i testiklerne, kan
de celledræbende midler ikke i sig selv fjerne kræftsygdomme med en fast
svulst, men de kan hæmme svulstens vækst og udvikling, og kan på den måde
anvendes for eksempel som støtte til operation eller anden
behandling.
|
Celledræbende midler - alkylerende cytostatika
Alkylerende cytostatika danner stærke kemiske bindinger med
vigtige molekyler i cellerne, især i DNA-strengene (cellens genetiske kode). På
den måde standser cellens deling eller cellen går til grunde fordi andre
funktioner i den hæmmes. Midlerne påvirker alle celler, men virkningen er mest
mærkbar i celler, som er i vækst.
Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 1 og 2.
|
Celledræbende midler - mitosehæmmere
Mitosehæmmere angriber en speciel funktion i forbindelse med
cellens deling og forhindrer derved at cellerne kan dele sig, hvorefter de går
til grunde.
Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 3.
|
Celledræbende midler - antimetabolitter
Disse midler virker ved at påvirke cellernes dannelse af DNA
eller RNA, blandt andet ved enten at hindre dannelsen eller ved selv at blive
indbygget i DNA eller RNA, som derved bliver defekt. Resultatet er at cellen
går til grunde. Stoffet Methotrexat virker desuden ved at hæmme cellens
optagelse af næring i form af glukose. Midlerne virker kun mod celler, som er i
vækst.
Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 4.
|
Celledræbende midler - antibiotika
Visse typer antibiotika virker mod en speciel type enzymer i
cellerne. Topoisomeraseenzymer er nødvendige for udfoldningen af DNA-strengen i
forbindelse med celledelingen og cellens afkodning af DNA i forbindelse med
andre cellefunktioner. Når det celledræbende middel bindes til enzymerne går
cellen til grunde. Virkningen rammer alle celler, men indholdet af enzymerne er
højere i kræftceller.
Stoffet Bleomycin virker specielt ved at fremkalde brud i DNA-
eller RNA-strengene.
Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 5.
|
Celledræbende midler - antistoffer
Kroppens immunforsvar er ikke i stand til at skelne kræftceller
fra raske celler, og kan derfor ikke bekæmpe kræftcellerne. Ved at ændre
kræftcellerne, så de adskiller sig fra raske celler for immunforsvaret, kan de
ødelægges af kroppens egne forsvarssystemer.
Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 6.
|
Biologiske cytoregulatorer
Disse midler styrker kroppens immunforsvar på forskellig vis.
Midlerne anvendes dels som behandling men også for at styrke kroppens
immunforsvar i forbindelse med anden behandling.
Lægemidler med denne effekt er vist i tabel 7 og 8.
|
Celledræbende midler - andre
Andre nyere lægemidler er vist samlet i tabel 9.
|
Midler mod kræft i blæren
Calmettebakterier anvendes mod kræft i blæren. Midlerne er vist
i tabel 10.
|
|
Sviende hænder
