Annonce

Prævention med hormoner

Hormonale midler som prævention

De hormonholdige præparater, der bruges til at undgå graviditet, indeholder kemiske varianter af de to kvindelige kønshormoner; østrogen og progesteron. Nogle præparater indeholder begge stoffer, andre kun det ene (se nedenstående afsnit).

Prævention med hormoner omfatter:

Østrogen (ethinylestradiol)

Østrogenet i præparaterne hedder i de fleste, og mest brugte, præparater, ethinylestradiol, men i to nyere præparater indeholder de naturligt østrogen (Qlaira og Zoely). At østrogenet er naturligt betyder, at stoffets kemiske opbygning er identisk med strukturen på det hormon, der produceres i æggestokkene.

Østrogen

Østrogen kaldes også ethinylestradiol. Østrogen er det primære kvindelige kønshormon og er ansvarlig for udvikling af de kvindelige kønstræk, for eksempel udvikling af bryster, fordeling af kropsfedt og vækst af livmoder.

Progesteron (gestagen)

Progesteronet i præparaterne benævnes med en samlet betegnelse gestagen. De findes i mange kemiske varianter med mange forskellige navne og inddeles i generationer (1. til 4. generation) efter, hvornår de er opfundet, således at første generation er de ældste, fjerde generation de nyeste. Hvilken generation af gestagen et svangerskabsforebyggende middel indeholder har betydning for dets virkning og bivirkninger, det vil sige at gestagenets kemiske opbygning bliver ændret lidt for hver generation (se senere).

Gestagen

Gestagen er den kunstige variant af hormonet progesteron, som hæmmer ægløsningen.

Hvordan styres menstruationscyklus?

I den normale menstruationscyklus hos kvinden, styrer de overordnede hormoner fra knoglekirtlen (hypofysen) i hjernen æggestokkenes vekslende udskillelse af østrogen og progesteron. Når en kvinde bruger hormonale midler som prævention, sættes hendes normale produktion af kønshormoner "på pause", og hormonerne indtages "udefra". Man "fylder sig således ikke med hormoner", når man bruger disse midler, men ens egne hormoner erstattes af nogle udefra kommende. Der bliver ikke mere hormon, men nogle lidt andre hormoner.

I den normale (ikke hormonpåvirkede) cyklus sørger østrogen for væksten (opbygningen af livmoderslimhinde) i første halvdel af cyklus, hvor slimhinden gøres klar til at modtage et befrugtet æg. Herefter kommer ægløsningen. Efter ægløsningen kommer progesteron, som er det hormon, der sikrer afstødningen af slimhinden (hvis kvinden ikke er blevet gravid) og dermed menstruation.

Hormonpåvirket livmoderslimhinde

En livmoderslimhinde, der konstant er påvirket af progesteron (i form af gestagen i de fleste svangerskabsforebyggende hormonale midler) kan ikke vokse/ opbygges, og vil derfor ikke blive klar til at modtage et befrugtet æg/ blive gravid.

Hormonale midler med eller uden østrogen

De hormonale midler, som bruges til at undgå graviditet, opdeles i to forskellige grupper afhængigt af deres indhold af hormoner, nemlig:

  1. kombinationsmidler som indeholder en kombination af de to kvindelige kønshormoner; gestagen (progesteron) og østrogen. Kombinationsmidlerne er p-piller, p-ring og p-plaster.

  2. midler med kun det ene kønshormon, nemlig gestagen (progesteron). Rene gestagen midler er for eksempel minipiller, p-stav, p-sprøjte og hormonspiral.

Hvordan virker hormonerne?

Hormonerne virker enten ved at stoppe ægløsningen og overtage styringen af menstruationscyklus, og/eller ved at virke på sekretet ved livmodermunden, så det bliver sejt og uigennemtrængeligt for sædceller at komme ind i livmoderen.

Gestagen er hovedansvarlig for at stoppe ægløsningen, østrogen medvirker til dette og øger derved midlernes effektivitet, men østrogens hovedvirkning er, at stabilisere den gestagenpåvirkede livmoderslimhinde, så blødningerne bliver regelmæssige. Den ustabile livmoderslimhinde bløder uforudsigeligt. Det er derfor blødningsuregelmæssigheder (eller ophør af blødning) så ofte forekommer ved minipiller, p-stav og hormonspiral, som kun indeholder gestagen.

Det er mængden af gestagen i et præparat, der afgør, om ægløsningen stopper eller ej. Således giver traditionelle, lavdosis minipiller og hormonspiral ikke ophør af ægløsning, mens moderne højdosis minipiller, p-stav, p-sprøjte, p-piller, p-ring og p-plaster stopper ægløsningen.

I teorien er de midler, der stopper ægløsningen de mest effektive graviditetsforebyggende midler, men mange af dem (p-piller, p-plaster, p-ring og minipiller) kræver, at kvinden husker at bruge midlerne. I praksis viser det sig, at de midler, der ikke kræver kvindens medvirken (spiral og p-stav) er mest effektive, uanset om der er ægløsning eller ej.

I løbet af menstruationscyklus varierer koncentrationen af østrogen og progesteron i kvindens blod på en forudsigelig og regelmæssig måde. Østrogen styrer i første halvdel af menstruationscyklus opbygningen af livmoderslimhinden, så den efter ægløsningen er parat til at modtage et befrugtet æg, det vil sige at blive gravid. Er ægget ikke befrugtet/ er man ikke gravid, bevirker progesteron, at livmoderslimhinden afstødes som en menstruationsblødning, og cyklus gentages.

Anti-androgen:

Et enkelt kombinationspræparat er udviklet med et gestagen, som har speciel såkaldt anti-androgen virkning. Det betyder, at det ud over at virke som svangerskabsforebyggelse også har god virkning på uren hud (akne) og uønsket hårvækst. På grund af den let øgede risiko for blodprop, anbefales midlet ikke som første valg af p-pille.

Se tabel 1

Hvordan opdeles de forskellige typer p-piller?

Inddelingen af p-piller og de andre præparater med indhold af gestagen og østrogen (p-ring og p-plaster) inddeles på to måder:

  1. Dels efter om de gives som den samme tablet i hele forløbet (monofase) , eller om der er forskel i mængden af hormon i tabletperioden (flerfase)

  2. Dels efter hvilket gestagen – hvilken generation af gestagen, som østrogenet i p-pillen kombineres med.

1. Monofase og flerfase

Monofase: Præparater med samme indhold af hormon alle 21 dage

Hyppigst anvendes tabletter med samme hormonindhold i alle tabletter. De tages oftest i 21 dage efterfulgt af 7 dage pause, hvor blødningen kommer. Kvinden får dermed det blødningsmønster, hun kender fra sin naturlige cyklus, og får hver måden en kvittering på, at hun ikke er blevet gravid (blødning). I nogle p-pille mærker er der 7 tabletter af en anden farve end de øvrige 21 – det er tabletter uden hormon, som er tilføjet for at hjælpe kvinden med at huske en pille hver dag. Beskyttelsen mod graviditet er til stede både mens der tages piller og når der ikke tages piller (eller tages uvirksomme piller).

P-ring og p-plaster svarer i indhold og virkning til tabletter med samme hormonindhold.

Hvis man har gener ved blødning eller ikke ønsker den, kan man fortsætte med denne slags piller eller med p-ring eller p-plaster uden pause. Hvis der optræder pletblødning, stopper man med piller, ring eller plaster i fire dage og genoptager så behandlingen. Hvis man ikke holder pause, vil pletblødningerne fortsætte.

Der er ikke noget sundhedsskadeligt ved at tage pillerne på denne måde.

Se tabel 2

Flerfase: Præparater med forskellig mængde hormon i løbet af de 21 dage

De mere sjældent anvendte tabletter har forskelligt hormonindhold i de forskellige tabletter. Dette er markeret med forskellig farve på tabletterne. Disse piller er udviklet for at give komplet blødningsregelmæssighed og få bivirkninger. De kaldes ”flerfasepiller”, fordi pilleperioden er opdelt i flere faser. Disse præparater har den ulempe, at man ikke kan øge antallet af dage med tabletter for at udskyde en blødning, som man kan med de piller med samme tabletindhold (også kaldet monofasepiller).

Se tabel 3

2. Gestagen i flere generationer

Østrogen i p-piller, ring og plaster findes som nævnt i mange former (generationer). Hvilken generation, et gestagen – og dermed pillen tilhører – afgøres af stoffets kemiske struktur.

Der findes p-pille præparater af 1., 2., 3. og 4. generation. Når der har været så megen opmærksomhed omkring dette, er det fordi, at p-pillepræparatrenes eneste sjældne, men meget alvorlige bivirkning, nemlig den øgede tendens til at danne blodpropper, varierer i de forskellige generationer af gestagener.

P-piller med indhold af 1. og 2. generationsgestagener har den laveste risiko for blodpropper. Det er derfor den p-pille, der vil blive skrevet ud hos kvinder, der skal have p-piller for første gang. Er der bivirkninger ved disse piller, prøves 3. eller 4. generationspiller. Det kan være kvalme, hovedpine, humørsvingninger, nedsat sexlyst eller hudproblemer, der kan være årsag til skift. Ønskes p-ring eller p-plaster, findes disse kun i 3. generationsform.

Gestagenet i det omtalte anti-androgen præparat er et 3. generationsgestagen.

Hvad er risikoen for blodpropper?

Risikoen for blodprop er lille: Ved 1. og 2.generationspræparater 3 ud af 10.000 kvinder, ved 3. og 4. generationspræparater 6 ud af 10.000 kvinder.

Det vigtigste med hensyn til at undgå blodprop forårsaget af p-piller er, at pillerne ikke udskrives til kvinde med øget risiko for blodprop, eller som har enfamiliehistorie med familiemedlemmer, der har fået blodprop i en ung alder.

Det er ligeledes vigtigt, at kvinder på p-piller henvender sig til sundhedsvæsenet, hvis de oplever symptomer på blodprop (hævet arm eller ben, smerter ved vejrtrækning) og husker at oplyse lægen om, at de tager p-piller.

Fordele og ulemper ved de forskellige typer hormon-prævention

Ren Gestagen

Der er ingen risiko for blodprop ved brug af ren gestagen metoder. Præparaterne benyttes når kvinden ikke skal have et præparat med østrogen, eller ikke ønsker dette.

Præparaternes mest upopulære bivirkning er uregelmæssige blødninger. Hos en ud af fem brugere, hører blødningen op, hos de øvrige kommer blødningerne uforudsigeligt. Nogle kvinder, hvor blødningen ophører, er glade for det, men lige så mange bryder sig ikke om det og er konstant bange for at være blevet gravide.

Ren gestagen midler omfatter; minipiller, p-stav, p-sprøjte, hormonspiraler og endelig nødprævention, de såkaldte fortrydelsespiller.

Midler, der giver ophør af ægløsning

P-ring

P-sprøjte

Moderne minipiller (Cerazette®)

Midler, der ikke giver ophør af ægløsning

Traditionelle minipiller

Hormonspiral (Mirena®, Jaydess®) – ægløsning sker dog for 15% af brugere

Midler, der forskubber ægløsning

Nødprævention (fortrydelsespiller)

Mini-piller

Mini-piller indeholder kun gestagen. De traditionelle minipiller indeholder en lille dosis gestagen og virker især ved at påvirke sekretet ved livmodermunden, så det bliver sejt og uigennemtrængeligt for sædceller. Hormonet påvirkerogså slimhinden i livmoderen, således at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Den moderne minipille (Cerazette®) virker dog specielt ved at hæmme ægløsningen.

Mini-piller skal tages hver dag uden pauser. Lavdosis pillerne skal tage på samme tidspunkt (inden for 3 timer) hver dag – en omstændighed der øger usikkerhedenved metoden. Se tabel 4

P-stav

Staven, som er fire cm lang og to mm i diameter indsættes i overarmen, efter der er anlagt lokalbedøvelse. Den afgiver et 3.generationsgestagen i tilstrækkelig dosis til, at ægløsningen blokeres. Staven lægges inden for de første fem dage efter menstruationens første dag og virker så med det samme. Den har hormon til tre år, og sikkerheden er meget høj. Bivirkninger som pletblødninger og vægtøgning (gestagen påvirker appetitreguleringen) har begrænset stavens popularitet. Derudover har uhensigtsmæssigt placerede stave og dermed besvær med fjernelse af dem skabt myter om ”vandrende pinde”. Staven bevæger sig ikke rundt i kroppen, men hvis den ikke lægges ind efter forskriften, kan den være vanskelig at finde og få ud igen.

Mange kvinder er glade for stavens høje effektivitet.

Efter fjernelse af staven kommer den første ægløsning efter tre uger og den første menstruation følgelig efter fem uger. Se tabel 5

P-sprøjte

P-sprøjten eret lægemiddel til indsprøjtning hos lægen hver tredje måned. Tre ml væske sprøjtes dybt i musklen i den ene balde. Det er et 2.generationsgestagen i tilstrækkelig dosis til, at ægløsningen blokeres. P-sprøjten har samme bivirkninger som P-stav. Den største ulempe ved sprøjten er, at den kræver, at man konsulterer lægen, hver tredje måned. En anden ulempe er, at der kan gå mange måneder fra, at man holder op med at bruge sprøjterne, til man igen får ægløsning og kan blive gravid. Se tabel 6

Hormonspiral

Hormonspiraler findes i to varianter, én godkendt til tre år (kaldes også minispiral), én godkendt til fem års brug. Spiralen til tre år indeholder halvt så meget hormon, som den til fem år.

Virkningen af hormonet er overvejende lokal på sekretet ved livmoderhalsen, som bliver uigennemtrængeligt for sædceller. Lidt hormon kommer ud i blodet og enkelte kvinder oplever at få såkaldte ”gestagene” bivirkninger i form af kvalme og nedstemthed.

Spiralen giver meget små eller ingen menstruationssmerter og meget små eller ingen blødninger. Bivirkningerne er pletblødning i 3 til 6 måneder efter oplægning af spiralen. Dette hører op hos næsten alle.

Sikkerheden er høj. Hormonspiralens popularitet er konstant stigende.

Se tabel 7

Nødprævention (fortrydelsespiller)

Fortrydelsespiller kan tages som nødprævention efter ubeskyttet samleje. Der findes to typer:

  1. Norlevo og Levodonna: Pillerne fås i håndkøb og indeholder en høj koncentration af gestagen. Pillerne modvirker ægløsning og muligheden for, at ægget kan sætte sig fast i livmoderen. Man skal tage pillerne så hurtigt som muligt og senest 72 timer efter det ubeskyttede samleje.

  2. EllaOne: Pillerne fås på recept og indeholder et stof, der hedder ullipristalacetat, der ligeledes hæmmer ægløsningen og æggets mulighed for at sætte sig fast. EllaOne skal tages hurtigst muligt og senest fem døgn efter samleje.

Se tabel 8

Sidst opdateret: 28.09.2015

Medicin som kan anvendes