 |  |
Medicinsk behandling af urininkontinens |
 |
 |
Af Michael Qvist, farmaceut
|
Behandling af
urininkontinens - eller ufrivillig
vandladning - kan i nogle tilfælde ske medicinsk. Der er medicinsk fire
principelle behandlinger. Hvilken behandling, man vælger, afhænger af mange
ting og vil derfor bero på lægens vurdering. Der er blandt andet forskel på
hvilken type af urininkontinens, man kan lide af. Typisk deles inkontinens op i
to hovedtyper: stress-inkontinens og urge-inkontinens. Derudover tales der også
om sengevædere.
Medicin der virker på blæremuskulaturen – Tabel 1
De nyeste produkter til behandling af urininkontines er af den
type, hvor medicinen virker på blæremuskulaturen. En af årsagerne til
urininkontinens kan være, at muskulaturen i blæren er overaktiv. Medicin der
virker afslappende på denne muskulatur har vist sig at være et ganske effektivt
behandlingsprincip med forholdsvis få bivirkninger.
Medicin der mindsker mængden af urin - Tabel 2
Et andet behandlingsprincip er at anvende medicin, der
forbedrer nyrenes even til at koncentrere urinen og dermed mindske mængden af
dannet urin. Denne type medicin hører under gruppen antidiruretika og anvendes
også til en række andre sygdomme. Ved behandling af natlig ufrivillig
vandladning - for eksempel børn - bruges normalt produkter, der virker relativt
hurtigt (inden for én-to timer), men udskilles fra kroppen inden for cirka otte
timer. Produkterne tages lidt før sengetid og hjælper derved med til at holde
sengen tør. Det anbefales, at man ikke drikker for meget væske op mod sengetid
for at få størst mulig effekt.
Medicin der virker på urinrøret blæremuskulaturen - Tabel
3
Et andet behandlingsprincip er at anvende medicin, der
forbedrer urinrørets lukkefunktion. Disse stoffer er oprindeligt udviklet til
behandling af depression, men har vist sig effektive til behandling af denne
årsag til urininkontinens. Man ved dog endnu ikke præcist, hvilken mekanisme
der ligger bag denne effekt. Normalt anvendes produkter med stoffet
imipramin.
Medicin med kvindlige kønshormoner – Tabel 4
Efter
overgangsalderen kan hormonmangel
være en medvirkende årsag til urininkontinens. Hormonbehandlig af den type, som
sædvanligvis anvendes til dette, kan få problemet med inkontinens til at blive
mindre. Hormoner kan gives som tabletter eller som et plaster på huden. Nogle
kvinder kan man vælge at behandle med stikpiller eller creme til skeden for på
den måde at målrette effekten til netop den del af kroppen. Denne
lokalbehandling indebærer ikke nogen øget risiko for kræft og giver ikke
anledning til blødningsforstyrrelser. Der kan dog forekomme andre bivirkninger,
som for eksempel mundtørhed.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Tabel 1. Medicin der virker på blæremuskulaturen
Tabel 2. Medicin der nedsætter urinmængden
Tabel 3. Medicin der virker på urinrøret blæremuskulaturen
Tabel 4. Medicin med kvindlige kønshormoner
|
|
|
Sidst opdateret: 12.12.2001
|
|  |
|