Hvad kan jeg bruge medicininstruktionerne til?

På Medicininstruktioner.dk kan du se videoer og billeder, der forklarer, hvordan du tager din medicin korrekt, eller hvordan du bruger de apparater, du har fået udleveret i forbindelse med din behandling. På den måde kan man sige, at Medicininstruktioner fungerer som en slags levende indlægsseddel.

 

Du har også mulighed for at udvide din viden omkring andre lægemidler inden for samme behandlingsområde.

 

Hvad er Medicininstruktioner?

Lægemidler og hjælpemidler i forbindelse med sygdom kan nogle gange kræve en vis træning eller rutine, før man føler sig tryg ved brugen. Når man står og skal anvende sit hjælpemiddel eller sin medicin derhjemme, kan man derfor godt komme i tvivl om, hvordan man anvender det mest korrekt. Det vil Medicininstruktioner gerne hjælpe med at vise.

 

Hvilken type indhold kan man finde på Medicininstruktioner?

Alt visuelt indhold – det vil sige billeder og videoer – er produceret af forskellige medicinalvirksomheder. Benytter du en anden type hjælpemiddel eller medicin end den viste, kan du derfor ikke altid vide dig sikker på, atinstruktionerne er til at overføre til det hjælpemiddel, du står med i hånden. Ofte vil nogle funktioner dog gå igen, selvom mærket på lægemidlet/hjælpemidlet ikke er det samme.

 

Hvordan bruger jeg Medicininstruktionerne?

Det bedste er at have dit hjælpemiddel i hånden, mens du ser videoen. På den måde kan du let øve dig samtidig med, at videoen kører.

 

Husk dog altid at følge din læges anvisninger frem for alt. Vær desuden opmærksom på, at medicindosis altid skal være ordineret af din egen læge/specialist.


Ansvar

Den enkelte medicinalvirksomhed har fuldt ansvar for indholdet og rådgivningen i videoer og billeder. Netdoktor har ansvar for det indhold, der linker ind til Netdoktors øvrige indhold med mere viden om den relaterede sygdom.

 


 

Denne side er ejet og vedligeholdt af Netdoktor.dk

Netdoktor Media A/S · Flæsketorvet 68 · 1711 København V · © 2016