Annonce

Osgood-Schlatter - knælidelse hos børn og unge

Hvad er Osgood-Schlatter ?

Osgood-Schlatter er en irritationstilstand (inflammationstilstand), der rammer knoglefremspringet lige under knæet, hvor knæskal-senen sidder fast. Lidelsen rammer børn, der er i voksealderen, og de fleste tilfælde ses hos børn mellem 9 – 15 år. Osgood-Schlatter rammer både drenge og piger. Lidelsen medfører smerter, som især opstår i forbindelse med sport. Man behandler primært Osgood-Schlatter ved at barnet forsøger at aflaste benet så meget som muligt. Stort set alle bliver symptomfrie uden yderligere behandling. Nogle ganske få kan senere få behov for operativt indgreb i området.

Hvorfor får man Osgood-Schlatter

Mens børn vokser, er det lille knoglefremspring øverst på skinnebenet (Tuberositas Tibia) ikke fast sammenvokset med resten af skinnebenet. Dette betyder, at man faktisk kan bevæge det lille fremspring ganske lidt. Senen til knæskallen og den store strækkemuskel forrest på låret sidder fast på dette fremspring. Når man dyrker sport eller laver anden aktivitet, hvor man bruger de forreste lårmuskler (løb, spring, fodbold m.v.), kommer der et stort træk på knoglefremspringet. Hvis man laver gentagne belastninger, kan man fremkalde en irritationstilstand i området.

Hvordan føles lidelsen?

Symptomerne er først og fremmest smerter og eventuelt lidt hævelse, når man er fysisk aktiv. Det er lidt forskelligt, hvor ondt det gør. Nogle kan fortsætte deres aktiviteter med kun let smerte, mens andre kun kan holde til for eksempel fodboldspil i 10 minutter, inden de må stoppe. Enkelte kan i perioder have ondt bare ved dagligdags aktiviteter.

Hvem får lidelsen?

Lidelsen rammer børn, der ikke er færdigudvoksede. Forskellige undersøgelser angiver forskellige tidspunkter for, hvornår den opstår, men ofte starter den, mens barnet er mellem 9 – 15 år. Den kan ramme både drenge og piger. Lidelsen rammer hyppigst børn, der er fysisk aktive og dyrker en eller anden idræt, der belaster lårets strækkemuskel og dermed knæskalsenen. Som regel rammes begge knæ, men ikke nødvendigvis lige slemt. Det er meget sjældent, at der opstår gener hos børn, der ikke dyrker idræt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Som regel er det nok blot at lytte til sygehistorien og lave en almindelig undersøgelse af barnet. Der kan bruges ultralydsscanning eller eventuelt MR scanning til at stille diagnosen udfra, men det er meget sjældent nødvendigt. En sjælden gang imellem vil lægen tage et almindeligt røntgenbillede på især større børn for at se, om knoglens vækstfase er overstået, og om knoglefremspringet er helet, som det skal.

Hvordan behandles lidelsen?

Den bedste behandling er simpel aflastning af benet, da smerterne derved ophører. Aflastningen kan bestå i, at man enten laver mindre idræt eller knap så intens idræt. Hvis man har mange smerter og hævelse, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at holde helt op med at dyrke idræt i en periode.

Blandt fagvidenskaben er der ikke helt enighed om, hvor lang tid man eventuelt skal holde sig fra idræt, hvis man har mange smerter. Nogle anbefaler tre måneder, mens andre siger, at man må prøve sig frem og se, hvad man kan holde til. Hvis man kan finde frem til et aktivitetsniveau, der ikke fremkalder smerter, er det fint.

Eventuelt kan man behandle med nedkøling ved hjælp af is, efter at man har været fysisk aktiv eller når man har smerter.

I nogle tilfælde kan der være behov for at give lidt smertestillende i form af Paracetamol. Hvis man har behov for at tage smertestillende piller, anbefales det at holde en pause fra idræt. Man skal ikke tage smertestillende for at kunne dyrke idræt.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Stort set alle bliver symptomfrie igen. Nogle bliver symptomfri efter få måneder, mens andre har tilbagevendende problemer, indtil de er udvoksede. Ganske få får brækket nogle små knoglestykker af, som så senere kan sidde og genere inde bag senen. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at ”rense op” ved et lille kirurgisk indgreb, som kan udføres i lokalbedøvelse. Nogle får et fortykket knoglefremspring som følge af lidelsen. Dette giver i sig selv som regel ingen symptomer og kræver ikke behandling. Der kan selvfølgelig være problemer, hvis man får et job, hvor man skal ligge meget på knæ.

Hvad kan man selv gøre?

Først og fremmest skal man så tidligt i forløbet som muligt afpasse sin aktivitet efter symptomerne. Derved kan man begrænse den irritationstilstand, der opstår, og måske hurtig slippe af med symptomerne igen. Hvis man ikke kan blive smertefri ved at ændre/nedsætte sin aktivitet, må man eventuelt holde en pause.

En mulighed er også at behandle med is i cirka 20 minutter, eventuelt flere gange om dagen og i hvert fald efter aktivitet. Husk, at isen må ikke ligges direkte på huden.

Man kan endvidere købe forskellige bandager samt en speciel type tape, der kan lægges om benet. Filosofien bag disse er, at man ændrer/mindsker belastningen på området.

Derudover kan det hjælpe at lave øvelser, hvor man blandt andet får lavet udspænding af lårmusklen. Også generel styrke- og balancetræning kan afhjælpe lidelsen.

Der findes inflammationsdæmpende medicin, der hjælper på irritationstilstanden (NSAID-medicin). Dette kan være berettiget i visse situationer, men det løser jo ikke problemet. Det tager kun symptomerne og bør ikke erstatte aflastning.

Man kan se visse fortalere for forskellige kosttilskud / kostomlægninger, som skulle hjælpe, men der er ikke set noget videnskabeligt bevis for nogen effekt. Man må også forvente begrænset effekt af diverse cremer og salver.

Indsprøjtning med binyrebarkhormon kan ikke bruges som behandlingsmetode af Osgood-Schlatter.

Sidst opdateret: 24.10.2008